Taknemmelighed og et lille sneak peek på Creativus Ananastæppe

Selvom jeg har nogle store bump på min vej, der skal overvindes, så har jeg meget at være taknemmelig for. Jeg har en god familie og er med tiden også begyndt at holde  af “min nye mor”, så længe vi bare mødes og taler sammen i små doser. Sidstnævnte lyder måske lidt underligt, men når der er tale om så stor en personlighedsændring, så er det altså ikke helt nemt. Jeg ser glimt af min gamle mor, men størstedelen af tiden, så er det altså min “nye mor” der dominerer vores tid sammen. Men jeg mærker at jeg efterhånden har accepteret situationen som den er nu. Jeg har sluttet fred med mig selv og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved godt at der på et eller andet tidspunkt må og skal ske noget, men det er ikke noget jeg kan fremskynde eller ændre på. Som min grand tante sagde, da jeg besøgte hende i Berlin: “Du må tage det når det kommer og indtil da må du få det bedste ud af situationen og livet”. Hun har ret.

Dette år har på alle leder og kanter været en stærk kontrast til år 2014, hvor det hele ramlede for mig. Jeg har fået genoptaget gamle venskaber, mødt en række inspirerende mennesker og fået nogle nye venner. Venskaber som betyder umådeligt meget for mig og som jeg er taknemmelig for – noget som jeg også gerne ville vise dem hver især; I anledning af min fødselsdag havde inviteret min far og nogle af mine nærmeste venner til brunch. Jeg fik ikke et eneste afbud – alle kom! Og på trods af at jeg havde sagt at de ikke skulle tage gaver med, eftersom jeg blot ønskede at tilbringe en formiddag i godt selvskab, ankom alle med små personlige gaver. Min bedste veninde har lavet en liste med 26 ting, som vi skal nå sammen i livet; Dette omfatter alt fra at rejse til Nordkap, lave mad over et bål og prøve en ekstremsport sammen. Min barndomsveninde og hendes datter kom med hjemmestrikkede og hæklede gaver + en plante. Som den store tedrikker jeg er kom min anden barndomsveninde og hendes kæreste med te fra Tehuset Andersen og et smukt blåt tørklæde, der matchede den hjemmestrikkede hue jeg fik af førnævnte veninde. Derudover fik jeg en del planter og blomster – hvilket jeg absolut elsker. Min veninde, som jeg mødte til et bryllup i Australien, gav mig en kødædende plante. Jeg ELSKER den – og det er jeg vist ikke ene om herhjemme, for min kæreste er også svært begejstret for den.
Fødselsdagsblomster og planter

Fødselsdagsbrunch /birthday brunch

Det var første gang i fem år at jeg fejrede min fødselsdag. Det er ikke noget vi går ret meget op i min familie, men eftersom jeg har haft et par år, hvor jeg har isoleret mig selv syntes jeg det var på tide at træde frem i lyset og gøre det klart at jeg er tilbage og at jeg er mit gamle jeg. Som sagt ramlede det hele for mig for to år siden. Jeg havde endnu ikke accepteret situationen med min mor og gik og holdte det hemmeligt for min omgangskreds. Dengang aflyste jeg faktisk min fødselsdagsbrunch på dagen, som jeg ellers havde set frem til. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle have gæster, opretholde facaden og være glad. Samtidig var jeg ekstremt stresset pga. mine studier, som kun fik min halve opmærksomhed.

Jeg ved ikke helt hvad dét er, der har givet mig energi og hjulpet mig tilbage. Selvfølgelig har det hjulpet mig ekstremt meget at jeg er gået til bekendelse og ikke længere hemmeligholder min familiesituation. Men der har været mere end dét; måske var det rejsen til Australien (december-januar 2015-2016), som gav mig et afbræk fra det hele. Måske var det at jeg fandt studieglæden, havde et godt praktikophold på Fyns Militærhistoriske Museum og efterfølgende nød at skrive mit speciale. Måske er det for min familie og mine venner. Eller måske var det en kombination af det hele.

I hvert fald er jeg ekstremt taknemmelig over mit liv den dag i dag. Og jeg er taknemmelig for min omgangskreds tålmodighed i de år hvor jeg isolerede mig selv. Jeg er taknemmelig for at er kommet gennem det værste og at jeg føler mig klar til nye udfordringer. Jeg glæder mig til at lande et job og samtidig drømmer jeg om sideløbende at kunne tage mit strik til nye højder. Noget som jeg vil fortælle om på et andet tidspunkt.

Resten af min søndag vil jeg bruge på mit lille kærlighedsprojekt. Et babytæppe til min tidligere roomie. Jeg har døbt tæppes Creativus Ananastæppe og glæder mig til at dele opskriften med jer (når jeg er færdig). Desuden har jeg slået mig sammen med en veninde og sammen har vi også lavet en opskrift på en hue med ananasmønsteret og vi snakker om også at lave et par matchende lune luffer. Men alt dette vil jeg tale mere om på et senere tidspunkt. I får dog et lille sneak peek af tæppet. Det synes jeg I fortjener og ellers vil jeg opfordre jer til at følge med på min Instagram profil, hvor jeg løbende smider billeder op af mit strikkeri. 🙂

Creativus Ananastæppe

God weekend 🙂

Monsterbukser i brug

Som garnnørkler så bliver man altid glad når man ser at ens strik eller hækling er kommet i brug. Glad for at andre er glade for det strikkede eller hæklede, som man selv har lagt meget tid og arbejde i. Tilbage i marts strikkede jeg et par monsterbukser til min guddatter. Jeg strikkede dem i en stor størrelse, så hun kunne vokse i dem. Nu kan hun endelig passe dem. Hendes mor sendte mig dette billede tidligere på dagen:

Monsterbukser

Jeg synes de er rigtig fine og sjove – det synes min guddatter og hendes mor heldigvis også. Som det ses på billedet så er de stadig en tand for store, men det gør ikke så meget. Det betyder kun at hun vil få glæde af dem hele vinteren og måske foråret med.

Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift af Stine Larsen, der står bag bloggen Saga i farver.  Jeg har strikket bukserne i peruvian highlandwool fra Filcolana. Ønsker man et billigere alternativ, så kan man vælge at strikke dem i karisma fra drops. Jeg har foretaget et par små ændringer hist og her. Jeg har valgt at lave striberne anderledes og så har jeg strikket rib i buksebenene fremfor for perlestrik. Opskriften går op til størrelse 4 år. Jeg har selv strikket størrelse 1 år og de virker noget store i størrelsen, men det gør ikke noget.

Jeg vil afslutte dette blogindlæg med en lille opfordring. Har du fået foræret noget strik, hæklet eller hjemmesyet som du er glad for, så vis giveren det. Send vedkommende et billede – vi bliver altid så glade for at folk sætter pris på det vi har lagt tid og kærlighed i.

God weekend. :

Impulskøb der både kan hitte og floppe

Kender i det med at impulskøb både kan hitte og floppe?
Jeg er faktisk ret god til IKKE at lave impulskøb. Jeg kan besøge en forretning otte gange før jeg bestemmer mig for, om jeg vil have den udsete vare, eller ej. Jeg vil jo helst ikke købe noget, som jeg ikke rigtig har brug for, som jeg vil fortryde. Det er i og for sig ikke fordi jeg jeg ikke har råd eller fordi jeg er nærig. Det handler nærmere om at mine forældre har opdraget mig til at gennemtænke alle mine materielle køb, før jeg bestemmer mig.

Alligevel så hænder det af og til at jeg alligevel laver impulskøb. Her er mit seneste:

14448827_10154015539297104_6394260478391376430_n

Hylderne er købt i Søstrene Grene og kostede 38 kr stykket

I det øjeblik jeg købte hylderne tænkte jeg, at de ville være perfekt i køkkenet. For min kæreste og jeg har længe snakket om at vi skulle have et par små hylder op ved siden af køkkenskabene. Jeg ville nemlig gerne have mulighed for at have nogle af de teer, som vi bruger mest, stående fremme ved testationen. Samtidig ville det også muliggøre det at vise nogle af mine dåser frem.

Det var egentlig meningen at det skulle have været hvide svævehylder, men vi var nødt til at lave dem selv, eftersom vi ikke kunne finde nogle der passede i målene. Men så fandt jeg disse hylder. Jeg vidste godt at de ikke ville kunne nå helt fra skabet til enden af væggen, som også var en del af den oprindelige plan, men jeg tror bare at jeg var blevet træt af at vente på at vi fandt en løsning. Jeg synes de var sjove og farven kunne jeg overleve. (Jeg har noget med sjove, lidt tossede ting, som i også får at se længere nede).

… men som det så tit sker:

Dagen efter kiggede jeg på hylderne og begyndte at fortryde mit køb. Tanken, der kørte rundt i mit hovede, var: “Hvad fanden tænkte jeg egentligt på?”. Jeg var klar til at forære dem til en af børnefamilierne i vores omgangskreds, da min kæreste alligevel foreslog at vi prøvede at hænge dem op. Noget jeg aldrig ville have troet. For det første, så er hylderne ikke lige hans kop te. Det er de stadig ikke den dag i dag. For det andet, så har vi ikke samme  smag, når det kommer indretning; overhovedet ikke. Jeg er til det gamle, rustikke og sjove. Han er til det enkle og nye. På denne måde kan man sige at vi har indgået et kompromis, der lyder at hylderne er såvel sjove, som nye.

Nu hænger de der. Og man kan kun se dem, når man befinder sig ved håndvasken eller ved testationen.  (Hvilket jo er meget smart, når man har et had-kærlighedsforhold til udseendet). Desværre er der kun plads til de små og/eller de slanke dåser. De fleste af dem på billedet er arvestykker fra min tipoldemor, min oldemor og min mormor. Især den nederste til højre betyder meget for mig. Det er nok den ældste dåse, som er fra mellem 1880-1921. Jeg har et anstrengt forhold til at der står to nye dåser på den øverste hylde. De står der udelukkende fordi de har den rette størrelse. På sigt bliver de nok skiftet ud. Nogle af de smukkeste og desværre største dåser (eller dåser med ukorrente mål) befinder sig i et skab. Men en skønne dag så kommer de nok også til deres ret.

På trods af at vi uden tvivl er hundemennesker har vi fire katte i lejligheden. De er alle håndlavede og håndmalede. Kattene i baggrunden synes jeg var sjove og passede lige ind i min gamle lejligheden. Katten Lola kunne jeg simpelthen ikke stå for. Jeg syntes at hun var for meget på alle leder og kanter, så grim at hun var sjov. Rigtig kitch. Så hun blev en gave til mig selv. Min kæreste hader hende, men hun er fredet og bare for at drille ham har hun også fået en meget synlig plads i lejligheden. Alle nye gæster kommenterer hende – og synes også hun er en sjov en.

Det der med (u)enighed når det kommer til indretning: 

Vi har boet i lejligheden i 3 et halvt år og vi er stadig igang med at diskutere indretning.  Vi har formået at indrette soveværelset så vi begge er tilfredse. Vi er også blevet enige om en ny opbevarings- og skrivebordsløsning til kontoret, vi har bare ikke fået fuldført den endnu. Det samme gælder mit dørprojekt. Vi har to trædøre der skal males hvide og en lamineret hoveddør som vi gerne vil have skiftet ud. Og så er der spisebordsstolene, en tårn i mit øje. Jeg hader deres udseende. Det eneste positive jeg har at sige om dem er at de er gode at sidde i. Jeg har fået overtalt min kæreste til at de skal skiftes ud, men det er endnu ikke lykkedes os at blive enige om nogen. Vi har ellers boet sammen i over 4 et halvt år og diskuteret stolene i alt den tid vi har været sammen 😉  Men…  Jeg gider ikke købe midlertidige stole, før vi finder de helt rigtige. Jeg synes det er spild af penge og ressourcer at investere i noget som vi  alligevel vil skifte ud – også selvom en midlertidig løsning ville være pænenere.

Men som man siger: Kommer tid, kommer råd. 😉

Slow Fashion Movement – En garderobe med omtanke

Kender i det? At man af og til falder over noget, som man ikke rigtig kan slippe igen? Sådan har jeg det med slow fashion / slow fashion movement. Det er i og for sig ikke noget nyt, men det fylder en del i mit liv og mine tanker for tiden.

Hvad er slow fashion og slow fashion movement? 

Det handler om at man går op i sine tekstilers oprindelse og ende. Det er ikke noget nyt fænomen, men inden for nørkleriernes verden er det et emne der fylder meget. Karen Templer startede en profil på Instagram kaldet Slow Fashion October, hvor hun satte fokus på dette emne. Folk fik hurtigt øjnene op for det og søger man på:  #slowfashionoctober#slowfashionmovement, og #slowfashion dukker der en masse opslag op, fra folk rundt omkring i verdenen, hvor de fortæller om deres holdning til emnet, deres personlige udviklingshistorier, tips og tricks. Er det et emne der interesserer dig? Så ville jeg opfordre dig til at snuse lidt til ovennævnte links. Der er massere af stof til eftertanke og inspiration at hente.

Egne tanker:

Som mange af jer nok allerede ved, var bæredygtighed og kreativitet var nøgleelementer i mit barndomshjem. Et emne der uden tvivl fylder mere hos mine forældre end da jeg barn og det på trods af at hjemmet langt hen afvejen var selvforsynende, hvad kød, frugt og grønt angik. Når der blev slagtet dyr, var der ikke noget der gik til spille: Der blev lavet hakket kød, rullepølse og smidt kød og suppeben en masse på frys. Skindene blev garvet og brugt som tæpper, som beklædning på møblerne etc. Der oftest slagtet for at undgå indavl blandt gederne, hønsene, gæssene, kaninerne og ænderne. Når det så er sagt, så har mine forældre vist aldrig anskaffet sig dyr, med henblik på kødproduktion (udover høns og ænder). De kom til os, det samme gjorde hestene. Dyrene var enten blevet kasseret af andre eller blev reddet fra dyremishandlere. Mine forældre gav dem et godt hjem og et godt liv – så længe det varede.

 iPhone 5s 2016-08-20 17:11:01 f/2.2 1/578sec ISO-32 4.15mm

Bæredygtighed gjaldt også tøj, møbler og interiør derhjemme. Mine forældre har i tidens løb bygget en del møbler og interiør af genbrugsmaterialer. Køkkenskabene i mit fars køkken lavede min mor fx. af en gammel dør. Pudebetræk blev som regel syet af aflagt tøj og sådan findes der så mange eksempler.

Det meste af min families tøj består af genbrugstøj eller tøj som vi har syet om. Selv bruger jeg på nuværende tidspunkt i gennemsnit 1000 kr på tøj og sko om året. Langt det meste af mit tøj kommer fra genbrugsforretninger eller fra venner. Jeg er generelt mod at smide tøj ud, før det er helt slidt, da faktum er, at selv genbrugsforretninger ofte brænder inde med tøj og tekstiler som andre ikke vil have. Det siges at hver dansker gennemsnitligt kasserer 16 kg tøj om året(kilde). Derfor er initiativer som H&M Garment Collection kærkomne. Da det tøj og de boligtekstiler som folk afleverer der, bliver genanvendt, i stedet for at ende som affald. Herhjemme afleverer jeg det tøj, der stadig kan anvendes, til genbrugsforretninger, når de venner, der måtte have interesse, har kigget det igennem først. Det der er helt slidt afleverer jeg fx. i H&M. Noget klipper jeg op og bruger som klude – eller gemmer det med henblik på at det kan bruges til små patchwork-projekter og/eller lappeprojekter. Det ultimative mål ville selvfølgelig være hvis tekstilindustrien blev cirkulær, så alle slidte tekstiler blev genbrugt, fremfor at ende som affald.

(Bomulds)Stof til eftertanke og lidt om moral og etik: 

Da jeg startede med at strikke var jeg ret ukritisk hvad garn angik. Jeg har aldrig strikket i rene kunstmaterialer, da jeg ikke kan lide følelsen af det og har en tendens til at få stød. Men derimod har jeg strikket en masse i bomuld, diverse uld(blandinger) og strømpegarn. Med tiden er jeg dog blevet mig mere bevidst om hvad jeg putter i garnkurven. Jeg prøver fx at bevæge mig væk fra uøkologisk bomuld og bomuld generelt:

"Da bomuld er en sårbar afgrøde, som kræver meget vand, anvendes der i 
bomuldsproduktionen store mængder af kunstvanding og pesticider. Dette 
har negative konsekvenser for miljøet, da jorden både forurenes og 
udpines. Det store forbrug af pesticider og kunstvanding illustreres ved følgende tal: på verdensplan udgør bomuldsproduktionen ca. 2,5 % af det 
samlede landbrugsareal, men står til gengæld for 10 % af det samlede 
pesticidforbrug og 25 % af det samlede forbrug af insektgift. Derudover 
skal der for at dyrke 1 kg. bomuld anvendes omkring 8.000 liter vand." 
Kilde

Det er klart at der ikke bruges genmodificerede bomuldsfrø, pesticider eller insektgift  i økologisk bomuld, da dette er ulovligt. Vandforbruget er dog den samme og derfor stadig tårnhøjt. Jeg har det ret anstrengt med at der går ca. 8000 liter vand til at producere et kg. bomuld. Dvs. der går ca 1200 liter vand, altså et ton, til at producere en t-shirt, såfremt den vejer 150 gram. Og på trods af det, så er bomuld nok er den tekstil der er mest af i mit klædeskab.

Hvad er der så af alternativer? Jeg tror selv at hamp og hør vil komme til at spille en markant større rolle i tekstilindustrie, indenfor nogle år. Begge afgrøder vokser hurtigere, er mindre sårbare og behandlingen af dem, er langt mindre belastende for miljøet. Jeg har selv været på udkig efter hamp- og hørgarn til hjemmestrikkede klude og viskestykker, men har måtte sande at priserne er ude af proportioner. Jeg vil ikke bruge ca. 50 kr på hørgarn til én klud, når jeg kan købe økologisk bomuld for 20 kr. nøglet eller bomuld lavet af genbrugsmaterialer (aflagte jeans) for 12 kr. Men man kan jo håbe på at flere får øjnene op for disse materialer. At efterspørgslen vokser, at der kommer flere producenter og konkurrence på markedet, så priserne bliver mere overkommelige.

Når det kommer til animalsk garn (uld fra får, kvæg, lamaer etc) vil jeg bestræbe mig på fremover at købe det fra firmaer, der går op i at dyrene har det godt og ikke lider unødvendigt. Jeg vil desuden også gå mere op i hvordan garnet (dette gælder også bomuld) bliver produceret. Det skal gerne foregå under der ordentlige forhold, hvor arbejderne ikke bliver udnyttet i et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø til en minimal løn, der fastholder dem og deres familier i fattigdom og kummerlige forhold.

Jeg vil ikke sige at jeg er fanatisk, men jeg er bestemt blevet mere bevidst hvad disse ting angår. Jeg vil tænke over mine forbrugsvaner og prøve at på at undgå unødig spild af ressourcer.

 

Krydsnøgleapparatet og lystfisker-kæresten

Jeg har længe ønsket mig et krydsnøgleapparat. Det er simpelthen så smart at have, når der skal vindes garn op. Jeg har tit siddet og kæmpet med at vinde garn op, hvad end der har været tale om fed, optrevlede projekter eller strømpegarnsrester, som jeg har lavet magiske nøgler af. Jeg vinder som regel også cones op; af og til strikker jeg direkte fra conen, men det er alligevel ret uhandy at skulle håndtere et halvt kg garn, derfor vinder jeg dem løbende op i mindre nøgler af 50-150 gram, efterhånden som jeg får brug for det.

 iPhone 5s 2016-10-26 14:12:08 f/2.2 1/33sec ISO-64 4.15mm

Jeg har prøvet at købe et krydsnøgleapparat to gange før. Første gang prøvede jeg at bestille en billig model, der skulle sendes fra Kina. Det blev væk i posten og jeg fik pengene retur. Den anden gang var krydsnøgleapparaterne udsolgt og udgået af produktion, da jeg ellers endelig var i en fysisk forretning, der normalt havde dem på lager. Men tredje gang er lykkens gang. Jeg bestilte mit krydsnøgleapparat på Amazon og modtog det 1½ døgn efter.

Krydsnøgleapparatet jeg har købt er af mærket Knit Picks – pendanten til Knitpro. Det kostede kun 9,99 ₤ (83 kr). Fragten kostede i 40 kr.  Det virker upåklageligt og er bestemt pengene værd. Ifølge billede skulle den have været hvid og lilla, men farven stemmer ikke overens med produktet som jeg modtog. Det ville være synd at sige at krydsnøgleapparatet er pænt, men det har ingen betydning for funktionaliteten. Herhjemme vil det alligevel bare blive opbevaret i æsken som den ankom i, når det alligevel ikke er i brug.

 iPhone 5s 2016-10-26 14:08:39 f/2.2 1/33sec ISO-80 4.15mm

Er du på selv på udkig efter et krydsnøgleapparat, så kan det være du skulle aflægge et besøg i en fiskeriforretning. For det skal ikke være nogen hemmelighed: Min lystfisker kæreste er super god til at vinde garn op – og jeg må tilstå at han er bedre til det en jeg er (eller skal vi sige var). Da han så hvad et krydsnøgleapparat var kiggede han undrende på mig og spurgte: “Hvorfor har du ikke købt et af apparaterne i Go Fishing?”. Han har åbenbart brugt mange timer på at vinde fiskeline op, med hjælp af et værktøj der svarer til et krydsnøgleapparat. Han mener at man kan få dem i de i de fleste fiskeriforretninger, men kan dog ikke lige huske hvad de hedder på stående fod. Men som jeg sagde til ham: “Hvor skulle jeg dog vide det fra? Det jo ikke mig der fisker her i hjemmet”. 😉

Selv har jeg prøvet at google det. Jeg tror det der dét man kalder en spolemaskine. Jeg tror ikke de er så nemme at få fat på længere, da mange fiskere bruger spolehjul nu til dags. Derfor er den nemmeste løsning nok bare at købe et krydsnøgleapparat, men jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke rigtig har forstand på spolemaskine-apparat-verdenen.

Når det kommer til stykket, så er jeg meget glad for mit nyerhvervede krydsnøgleapparat.

Knæk Cancer: Nærvær fremfor hjerter på Facebook

Jeg har bevidst ikke postet et hjerte, fordi det er “forskning i brystkræftuge”. Jeg har heller ikke sendt beskeden videre til alle kvinder i min omgangskreds. For det første så er det ikke kun kvinder der kan få brystkræft, det kan mænd også. Når det er sagt så kender jeg et par syge, der disse dage modtager en masse hjerter i deres beskeder og egentlig bliver mere kede af det end glade. De kæmper en daglig kamp og sidder meget alene, de ville hellere undvære hjerterne på Facebook og sætte pris på at folk aflagde én et besøg eller på anden vis tilbød at hjælpe en. Tanken er sød, men når man kæmper med sygdom og samtidig er meget alene, så har man langt mere brug for at folk rent faktisk møder op. Om det så bare er for at sludre lidt eller give en hjælpende hånd med et eller andet spiller ikke nogen rolle.

Forstå mig ret: Jeg er ikke 100% mod de virtuelle hjerter. Hjerterne er okay, så længe man holder dem til sin egen væg. Jeg tror og synes man skal passe på med at trække syge eller pårørende ind i det, da hjerterne er en konstant reminder om at man selv, eller ens nærmeste, er syg. Det kan ofte være en misforstået omtanke. Dette vil jeg følge op med to eksempler:

Min kræftramte veninde var til tjek på sygehuset i onsdags. Mens hun sad og ventede på dagens dom lyste hendes telefon op, hver gang hun modtog en besked på facebook. Hver gang håbede hun at det var et familiemedlem der gav lyd fra sig. Hun sad der alene og var bange for dagens besked. I stedet for at høre fra et familiemedlem var set beskeder fra alverdens Facebook venner, som ellers aldrig eller sjældent giver lyd fra sig. Venner der sendte hende hjerter i forbindelse med “forskning i brystkræftuge”. Hun blev ked af det, fordi det var ikke det hun havde brug for. Det virkede overfladisk at modtage disse beskeder fra folk, som hun ellers kun sjældent hører fra. Hun havde brug for personlig kontakt, fremfor de virtuelle hjerter.  Beskederne understregede ensomheden yderligere i det moment.

Samtidig har jeg to veninder, der også modtager de berømte hjerter. Den ene har netop måtte sige farvel til sin mor, der tabte kampen mod kræften. Den anden ville gerne være hjerterne foruden, da de blot gør hende sørgmodige, da hun ved at hendes mor kæmper en kamp, der ikke kan vindes. Begge ønsker de at få det bedste ud af situationen. Den ene vil gerne bearbejde sorgen og komme videre, uden at blive mindet om den konstant. Den anden gør sit bedste for ikke at virke sørgmodig, være trist, magtesløs og bange i sin mors selskab. Men det er svært, når hun disse dage bliver bombarderet med disse hjerter. Som sagt: Tanken er sød og begge ved at afsenderne sender dem i den bedste mening, men de ville helst begge være hjerterne foruden.

Selvfølgelig er kampagnerne vigtige. Det er vigtigt at folk bliver oplyst, om sygdommen og dens symptomer.  Kampagnerne skraber også en masse penge ind til kampen mod cancer – hvilket kun er godt. Men jeg vil gerne understrege at hjerterne, i min optik, er misforstået omtanke, når man sender det til folk der rent faktisk kæmper med sygdommen – hvad end man så selv er syg eller pårørende til en der er det. Ring hellere til personerne, stå klar med et kram, tilbyd at kigge forbi, hjælp med indkøb eller hvad de nu ellers måtte have brug for. Ofte er det nærværet der virkelig betyder noget og som kan hjælpe en videre i hverdagen. En afledning fra ensomheden og de pessimistiske tanker.

KNÆK CANCER – SAMMEN KAN VI MERE! 

Lidt om hjemmestrikkede strømper og magic loop metoden

Jeg hyggestrikker for tiden. Jeg har gang i et par simple projekter, der er perfekte til de hyggelige, stille stunder. Jeg strikker strømper og arbejder på et nyt mønster til et babytæppe. Et mønster der sikkert også vil tage sig smukt ud til en karklud. Jeg kan af gode grunde ikke skrive så meget om det endnu, da jeg ikke er kommet så langt endnu. Skulle du være nysgerrig, så er du velkommen til at følge mig på instagram, hvor jeg jævnligt ligger stemningsbilleder op af mit strik og mit liv generelt. Her er der også et par billeder af arbejdet med babytæppet, som jeg vil skrive lidt om næste gang.

Strømperne:
De længe ventede strømper, som jeg har skrevet om flere gange det sidste halve års tid. Det var blevet lidt af et en UFO (unfinished object). Men da jeg endelig tog mig sammen til at få lavet hælen (hvilket tog under en time), så gik det som en leg. Og dog… jeg lavede en typisk begynder fejl. Jeg kom til at lukke strømperne for stramt. Så stramt at jeg ikke kunne få dem over min fod. Det er første gang jeg har gjort dette med strømper, men når det så er sagt, så er det også første gang jeg har strikket dem nedefra og op. Første gang jeg har strikket dem på én gang, på én (rund)pind. Så jeg måtte lave kanten om, men det var nu også det hele værd. Strømperne er blevet rigtig fine. Der er nogle ting der kunne have været en anelse bedre, men af et første forsøg er jeg nu godt tilfreds. Min veninde har allerede lagt beslag på disse strømper (hun fik dem i fødselsdagsgave). Hendes storesøster skal have det næste par, som tak for at hun hentede 50 garnnøgler for mig i Fredericia og sørgede for at de kom til Odense. Hun har valgt at det blå/orange/petroliumsfarvede garn, som ses på det andet billede.

strømpestrik Strømpestrik

Tanker om magic-loop metoden:
Jeg er fan! Jeg tror at mine klassiske strømpepinde kun vil blive luftet en sjælden gang i mellem fremover, hvis overhovedet. Hvorfor? Fordi magic-loop er super nemt, lige så snart man har lært  hvordan man vender arbejdet ved at trække i wiren. Det er smart fordi man ved brug af metoden kan strikke begge strømper, ærmer eller bukser på én og samme tid. Det er smart at de strikkede strømper, ærmer eller ben bliver identiske (samme antal masker, samme antal omgange etc.) Der er ikke noget med at det ene ærme er kortere end det andet, eller hvad man nu ellers måtte slås med.

Vil du lære metoden? 
Hvis du vil kaste dig ud i magic-loop, så vil jeg anbefale dig at købe det lille hæfte der hedder “To på én pind – fra tå til top” af Lene Randorff. Jeg har lært metoden ved hjælp af hæftet og videoguiden. Det var faktisk slet ikke så svært som jeg havde frygtet, så man kan undre sig over hvorfor strømperne skulle ligge halvfærdige så længe. Men det kommer de ikke til næste gang!

 

Strikket karklud, der matcher efteråret (strikkeopskrift)

Efter overvældende respons på min seneste karklud, som jeg smed et billede op af på Instagram, vil jeg dele opskriften med jer. Det er et meget simpelt mønster. Alle der kan strikke ret og vrang, vil kunne strikke denne karklud.

Garnet var et impulskøb fra Søstrene Grene. Jeg kunne ikke stå for den sennepsgule farve og tænkte at de ville være perfekt til nogle nye klude og viskestykker. Det lyder måske åndssvagt, men jeg overvejer at lave årstidsklude: Altså forårs-, sommer-, efterårs- og vinterfarver. Dette må dog blive noget der sker løbende 😉

Strikket karklud

Pind 3,0
Garn: Bomuld 8/4, ca. 165 m. pr 50 gr.
Færdigt mål ca. 27 * 27 cm

Slå 70 m op.
Strik 6 pinde ret
I hver side (start og slut strikket 5 m ret. Disse 5 masker i hver side udgør kantmaskerne).

Mønster:
*1. p: *4 m ret, 4 m vrang*
2. p: *4 m vrang, 4 m ret*
3. p: *4 m vrang, 4 m ret*
4- p: *4 m ret, 4 m vrang**

Hvis du ligesom mig er et mere “visuelt” menneske, så har jeg også lavet et diagram over mønstret:

skaermbillede-2016-09-29-18-02-06

God fornøjelse 🙂 

Maren Tørklæde #3

Hermed viser jeg jer mit tredje Maren Tørklæde. Denne gang faldt farvevalgt på grønne farvetoner og en dyb lilla.

Tørklædet er strikket på pind nr. 3, i Drops Alpaca, mens kanten er hæklet, med hæklenål nr.3. Skulle du have lyst til, at strikke dit eget tørklæde, så kan du finde opskriften her. Billederne er taget i mit nærområde. Stedet vrimlede med sommerfugle og derfor er der sneget sig en sommerfugl ind i galleriet. Jeg synes nemlig, at det er nogle helt afsindig smukke væsner. 🙂

Processed with MOLDIV iPhone 5s Processed with MOLDIV 2016-09-12 20:41:51

Nye pudebetræk

De sidste 3-4 uger har jeg døjet med en sommerforkølelse, i form af en evig tør hosten. Jeg håber virkelig snart det er overstået, for jeg er ved at være godt træt af det. Fordelen er at jeg nu har en meget veltrænet mave og at jeg nu kan kalde mig vaskeægte A-menneske. Det har jeg nu hele tiden været, men den sidste måneds tid er jeg blevet det endnu mere. 🙂

Forkølelsen har dog ikke været så slem, at jeg på noget tidspunkt har været nødt til at lægge mig. Nej… Jeg har egentlig haft nok at se til. Jeg har været til en række koncerter i forbindelse med H.C. Andersen Festivalen. Her har jeg haft travlt med at lege fotograf. Det er blevet til nogle fine billeder, som i kan se lige her. Jeg har desuden tilbragt en del tid i det sydfynske, hvor jeg har tilbragt tid med venner og familie. Derudover har jeg fået strikket mit nye Maren-Tørklæde færdigt.  Jeg skal lige have blokket det, før jeg viser det frem. Det bliver senest på mandag. Jeg har nemlig en del at se til, de kommende dage: Jeg får besøg fra København, skal til to foredragsarrangementer, hvoraf det ene er noget stand-up. OG sidst men ikke mindst skal jeg til noget fødselsdags-indflytter fest, hos nogle venner, der netop er flyttet ind i deres nye nyrenoverede hus.

Jeg kan dog viser jer et par af de pudebetræk som jeg har fået syet. De er syet af det stof jeg viste jer i forrige indlæg.

Nye puder - de er allerede godkendt

Som I kan se, så har Sigge allerede godkendt de nye puder og deres look. Jeg skal lige have syet et par betræk i det stribede stof, en af de kommende dage, men det haster heldigvis ikke. 🙂