Månedsarkiv: juli 2015

Garnresteriet og den gode uge!

Garnresteriet: 

Som I ved, så hækler og strikker jeg en del. Det gør at jeg har mange små “irriterende” rester, som man ofte ikke ved hvad man skal stille op med. Dette gælder i øvrigt også bittesmå stofstrimler. Jeg laver som regel smykker – primært armbånd, da jeg selv sjældent bruger andre slags smykker.

2015-07-29 14.40.18

Det er klart at jeg ikke selv kan gå med dem alle selv.
Det ikke er noget jeg ønsker at sælge eller tjene på – da det som sagt består af rester og er små, simple nørklerier. En af mine veninder foreslog, at jeg skulle prøve at sælge dem, for et selvvalgt beløb, til fordel for velgørenhed. Det vil altså sige at køberen selv kan/må bestemme prisen. Men hvordan gør det jeg det bedst?

Min tanke er at det bedste bevis, for at vedkommende har doneret pengene, vil være at køberen sender mig et screenshot af en kvittering, der viser at de har lavet en overførsel og derefter bede dem om at sende mig en portokode, så jeg kan sende det med posten.

Ellers kunne jeg også prøve og se om det var muligt at finde en lille forretning, der kunne være frisk på at sælge dem for mig.

Lige meget hvad, så så jeg gerne at salget skulle være til fordel for det danskdrevne børnehjem , DINNødhjælp i Nigeria, som jeg har fulgt på Facebook det sidste års tid. De har virkelig brug for midler, så de kan bygge et nyt børnehjem. Især efter det frygtelige røveri, som de blev udsat for i weekenden. De mistede mere eller mindre alt og to af pigerne blev voldtaget. Det er intet mindre end forfærdeligt!

2015-07-26 17.45.02

Kassen med småresterne: afklippede stumper og stykker.

Restenørkleri

Et lille udsnit af de armbånd, som jeg har lavet på det sidste.

Den gode uge:

Denne uge har været en fantastisk uge på mange punkter.
Jeg har fået afsluttet min praktikrapport, hvilket gør at det eneste jeg nu mangler i min uddannelse, er mit speciale. Én opgave, godt nok på min. 60 sider, men stadig… jeg mangler kun én opgave! 🙂
Temaet vil nok være hvordan traumer fremstilles i moderne, fiktiv (krigs)litteratur, da det passer godt i forhold til det emne som jeg har beskæftiget mig med de sidste 2-3 år, nemlig følelser og tanker omkring krig.

Noget andet er at min “søster”  i går fødte en smuk datter. Vi er ikke i familie som sådan, men jeg har tilbragt rigtig meget tid i den familie og på mange måder blevet indlemmet i den. Jeg blev i den forbindelse spurgt om jeg ville være gudmor til den lille Rebecca og selvfølgelig vil jeg det!

Jeg glæder mig rigtig meget til i morgen, hvor jeg sammen med min “anden familie”, kører en tur til Skejby Sygehus, for at besøge de nybagte forældre og møde den lille guldklump.

Sidst men ikke mindst, så har min kæreste og jeg besluttet os for at vi, i løbet af denne uge, vil købe flybilletter til Australien. Hans bedste veninde (som er en af mine gode veninder) flyttede til Tasmanien for små otte år siden. Hun venter sig og skal føde i starten af december. Derudover så skal hun giftes nytårsaften og vi er inviteret. Hvor tit bliver man inviteret til bryllup på Tasmanien nytårsaften? Som i (næsten) aldrig. Selvfølgelig vil vi være med til at fejre hende.

Min kæreste har boet i henholdsvis Australien og Tasmanien i sammenlagt to år. Han har tabt sit hjerte dernede og higer efter at komme tilbage. Det vil være mit første besøg – og jeg glæder mig. Jeg glæder mig især til at møde de mennesker, som han altid snakker om og få vist alle de steder, som han holder så meget af. Hvis han havde muligheden for det, så ville han flytte derned. Den er jeg måske frisk på – engang. Men ikke så længe jeg stadig har mine forældre her i Danmark.  Mine forældre er min eneste danske familie – jeg har ingen andre her, dette gør også at jeg ikke har lyst til at flytte så langt væk, på nuværende tidspunkt. Men måske engang.

Jeg har tidligere boet i Tyskland (hvor min familie kommer fra) og min familie bor eller har boet rundt omkring i hele verden og vi formår stadig at holde kontakten og mødes hver 3. år, til kæmpe familiefester (ca. 175 mennesker, fra nær og fjern). Tanken om at bosætte mig i et andet land, virker ikke så fjern fra mig, så længe jeg bare har muligheden for at besøge venner og familie et par gange om året.

Det søde sommerliv

Sommeren er over os og det er uden tvivl den travleste årstid for mit vedkommende. I løbet af de sidste tre uger har jeg fået afsluttet mit praktikforløb, været på familiebesøg i Tyskland, været til familiefest på Drejø og en lille tur på sygehuset (no worries – intet alvorligt). Resten af ugen står på en tur på Sydfyn, hvor min yndlings festival, Fællestival, finder sted. Det er en lille festival, som i år har 10-års jubilæum. Jeg har været med alle år. Først som gæst, så som bartender, derefter tre-fire år som arrangør. Jeg har valgt at finde tilbage til bartenderjobbet i år, da jeg  ikke følte at jeg havde overskud til at være med-arrangør i år. Men jeg glæder mig til at opleve festivallen fra en anden vinkel – igen!

Gennem Fællestival har jeg fået venner for livet, fundet kærligheden og ikke mindst scoret mig et par jobs undervejs. Jeg glæder mig til at gense et hav af mine venner dernede. Det bliver skønt! Der er 80’er tema lørdag aften og jeg har tænkt mig at starte en 80’er fest i baren!

Der er vist stadig billetter, så hvis du har lyst til at opleve den hyggeligste, bedste festival, så tjek konceptet ud, køb billetter og duk op.  🙂

Siden sidst: 

Jeg var som sagt en lille tur i Tyskland. Jeg fik set venner og familie og nydt tiden. Jeg var en lille tur i den “lokale” garnbiks, hvor jeg fik købt lidt garn og nye wire til mine strikkepinde.  Det sort/blå/sølv farvede effektgarn har jeg tænkt mig at bruge i en kjole, som jeg har tænkt mig at strikke. Det har dog lange udsigter. Og som I måske kan se, så har jeg også købt lidt strømpegarn. Farverne snyder, de er mørkere og kraftigere i virkeligheden. Jeg har efterhånden et lille lager med strømpegarn. Jeg er opsat på, at jeg i år – til den rette sæson, vil gå med mine egne hjemme-strikkede sokker!

GarnHvis der et sted her i verden, hvor jeg elsker at opholde mig, så er det på Drejø. Det er en lille ø i det Sydfynske Øhav. Der bor ca. 63 mennesker på øen, min mor er en af dem. Der er så utroligt smukt!
Flot landskab, rigt dyreliv og et væld af blomster! I min mors have står der et smukt fyrtræ, der er dækket af klatreroser. Sådan et træ ønsker jeg mig også!

Der blev hygget og snakket med familien, badet, gået lange ture, hvor min solhat blæste væk og blev flænset af min hund. Det var min egen skyld. Den landede på en mark og jeg ville prøve og se om jeg kunne få Sigge, som min hund hedder, til at hente den. Da han endelig rettede sin opmærksomhed mod hatten roste jeg ham, hvilket han tog som en opmundtring til at flænse den. Men ak ja, sådan er det når man har en destroyerhund. 😉 Han fik i øvrigt også rullet sig i noget klamt og måtte derfor have et bad i trillebøren, med bruseren gennem vinduet. Han fik altså også en på opleveren. Jeg fik også strikket lidt på regnbuetæppet til min mor. Jeg blev ikke færdig, hvilket ellers var planen, men det nærmer sig sin afslutning!

I dag fik jeg lært en veninde at strikke. Til min store fornøjelse så kan hun godt lide at se Tour de France, hvilket passer mig rigtig fint, da jeg skal holde mig i ro indtil i morgen, hvor jeg får fjernet mine sting i ryggen.

20150714_142305

Hvis du bor i Odense og vil have et strikkekursus, så sig til. Jeg lærer gerne fra mig. 🙂

På gensyn til næste gang, hvor jeg forhåbentligt kan vise et færdigt projekt frem!