Månedsarkiv: oktober 2015

Opbevaring af strikke- og hækle-tingeltangel

Strik er et håndværk og håndværk kræver værktøj!

Vi strikkere har et stort arsenal af strikkeværktøj, der spænder over alt fra strikkepinde, målebånd, markører, maskeholdere, stoppenåle og mere end det. Ting som mange vil ikke-strikkere sikkert vil betragte som noget tingeltangel. Og jeg har åndssvagt meget strikke-tingeltangel.

Min kæreste er meget overbærende med mine strikkerier, men det er heller ikke nogen hemmelighed at det til tider fylder meget. Det er ikke strikketøjet i sig selv, der er et problem, det er nærmere alt mit tingeltangel, som har det med at ligge på og under sofabordet, på sofaen, på spisebordet og hvor jeg nu ellers har sidder og nørket. Men han var ikke den eneste, der var lidt træt af at falde over nåle og halve garnnøgler. For mit kontor, som samtidig også er mit krearum, så til tider strikkekaotisk ud. Ikke fordi jeg er et rodehoved, men mest fordi at jeg havde mange bøtter og æsker til småtingene. Det fyldte og så ikke ret kønt ud. Så jeg besluttede mig for at gøre noget ved det!

Min(e) løsninger: Jeg tog en tur i biltema hvor jeg købte en værktøjskasse i flere niveauer og med en masse rum, hvor jeg kan opbevare de fleste af mine strikkepinde (har nogle enkelte, der desværre er for lange), hæklenåle, maskemarkører, måleband etc. Værktøjskassen koster 249 kr. Der er forskellige størrelser og indretninger at vælge i mellem. Derudover så har jeg købt en lille kuffert til 49 kr. i søstrene grene, hvor jeg opbevarer det grej, som jeg skal eller kommer til at bruge til mine igangværende projekter. Kufferten er ikke så stor, så jeg kan hurtigt pakke den i tasken, når jeg er på farten.

Værktøjskassen og Kufferten

På den måde fylder mit strikke-tingeltangel ikke så meget og det er en løsning, der fungerer fint for mig. Jeg tænker at man kan stable værktøjskasserne, hvis man skulle have flere af dem. Der følger desuden nøgler med til værktøjskassen, hvilket er praktisk hvis man har små børn eller strikketyve i huset. 🙂


Alternativer?

Måske har du også en trang til at få styr på dine strikke- og hæklesager?
Er min løsning ikke helt dig, så har jeg lavet et album med idéer til hvordan man kan opbevare sit garn og strikkeværktøj.


Efterårshygge

Jeg elsker efterår…

Jeg elsker efterårets farver, den lune regn (ja jeg kan godt lide regn), naturens frugt, de mørke aftener, der byder på strik og hygge.

Jeg er opvokset på landet og det er ikke nogen hemmelighed at jeg ofte savner landet; jeg savner de åbne vidder, den friske luft og roen. Jeg savner også min gamle kolonihave, hvor jeg mere eller mindre var selvforsynende hvad frugt og grønt angik. Men jeg er heldig!

Jeg er heldig fordi jeg på trods af at jeg bor i hjertet af Odense, bor ned til åen og et grønt område. Et område, som giver mig fornemmelsen af at jeg slet ikke bor inde i byen (hvilket betyder meget for mig). Jeg elsker byen og bylivet, men jeg værdsætter også fred og ro.  På mine daglige ture langs åen finder jeg alt muligt godt, afhængig af årstiden: Mynte, citronmelisse, hyldeblomst, hyldebær, frisk skvalderkål, brændnælder, brombær, æbler og andet godt!

Når vi igen nærmer os foråret vil jeg dele et par opskrifter med jer: Skvalderkålspesto og lidt ideer til hvad du kan bruge pestoen til. Men det er desværre ikke rigtig årstiden til det længere. Skulle nogen alligevel være interesseret i opskriften allerede nu, så send mig en mail eller skriv en kommentar. Jeg sender den gerne til dig, hvis du lige står og mangler den på nuværende tidspunkt.

På eftermiddagsturen med min “bæste” ven. Var jeg lidt på rov: Æblerov. Jeg fandt desuden også mynte og citronmelisse. Alt sammen på offentlige områder og så har jeg altså ikke nogle skrupler med at tage lidt med hjem til os selv. Æblerne får ellers alligevel bare lov til at ligge og rådne op.

Æblerne kommer i aftenens råkostsalat. Urterne vil jeg tørre. Så har jeg lidt mynte og citronmelisse til en omgang urtete. Jeg smider måske lidt lakridsrod i, for at gøre den mere spændende. Jeg har lovet min kæreste at jeg til næste år laver ekstra meget af min stress-af te. I år lavede jeg kun 300 gram og vi har allerede drukket halvdelen af den. Desuden er den ret populær, ikke bare herhjemme, men også blandt mine venner – så jeg må have sat en større produktion igang til næste år.

Vi har nu tændt for lys og skruet op for hyggen med te, strik og TV som vi begge gider at se.
20151024_121948297_iOS Vores stuevindue her til aften

God weekend! 🙂

Efter festen

Mit gudbarn bærer nu navnet Rebecca.
Det var en god fest: Godt selskab, god mad og godt humør. Alle virkede til at være glade.
Den stolte mormor spurgte, om jeg ikke kunne trylle et par bordekorationer frem. Jeg er bestemt ikke typen, der siger nej til en udfordring. Jeg kan kun sige at jeg elsker efterårets smukke farver… OG at Jeg elsker blomster og planter. Blandt mange af mine venner er jeg kendt som blomsterpigen.

Blomsterdekorationer

Borddekorationer

Blomsterpige:

– Måske fordi jeg er opvokset på landet, omringet af blomstermarker.
– Blomstermarker fordi min mor var glad for blomster.
– Blomstermarker fordi hun havde bier og bierne havde brug for blomsterne.
– Vi har ALTID haft smukke vejkantsbuketter stående på bordet.
– OG jeg kan ikke gå forbi en vejkant eller en mark, med flotte engblomster, uden at slæbe halvdelen med hjem (overdrivelse fremmer forståelse!).
– Sidst men ikke mindst, så har jeg vist en del også en del blomsterkjoler.

Men okay… Når jeg kigger mine gamle billeder igennem, så kunne det godt tyde på at jeg har noget med blomster. Her er et par af buketterne gennem det sidste års tid:

… og så vil jeg da lige afslutte med at vise et billede af min guddatter iført den første trøje jeg nogensinde strikkede (for et år siden). Nu kan hun endelig passe den 🙂

20151018_081238467_iOS

En mor/datter gave til to søde piger og en tur til det sydfynske!

Mit gudbarn, som skulle have været døbt, men som nu ikke skal døbes alligevel, bliver navngivet på søndag. Jeg glæder mig gevaldigt meget til at se hende igen! Jeg har svoret at jeg vil gøre alt for at leve op til min titel, som gudmor, da det er en kæmpe ære for mig. Moren havde oprindeligt en pagt med sin søster, om at de skulle være gudmødre for hinandens børn, når den tid kom. Men da jeg ikke selv har søskende og fordi jeg altid har været en slags bonussøster for dem, aftalte de at jeg skulle have lov til at være gudmor til den første baby i familien. Jeg blev så rørt!

Jeg har længe grublet længe hvad jeg skulle give hende og en aften, da jeg gik en tur i Overgade, i Odense, spottede jeg GAVEN. En gammel gyngehest, som stod i vinduet, i en af gadens forretninger. Den er håndlavet, malet og slidt på den helt perfekte måde. Den har sin charme og jeg forelskede mig i den på stedet. Forretningen var allerede lukket, så det første jeg gjorde dagen efter, var at aflægge forretningen et visit, så gyngehesten ikke ville blive solgt til anden side. Og jeg fik den. Endda til en rigtig flot, symbolsk pris. Af og til har man lov til at være heldig!

Hvorfor en gyngehest?
Jeg er opvokset på landet, omgivet af heste og ponyer. Selvom jeg ikke har reddet i mange år, så er jeg stadig lidt hestepige. Jeg var så heldig at jeg også havde to gyngeheste. Først en lille en, som jeg mindes lignede en zebra, som bar en rød grime. I virkeligheden var det måske en lille gyngezebra. Who knows?  Da jeg voksede fra gyngezebraen,  fik jeg en kæmpe håndskåret gyngehest. Den var så stor at begge mine forældre og jeg kunne sidde på den. Den var så flot og jeg elskede den! Den blev senerehen brugt som klaverbænk. Den brændte desværre i år 2000, da mit barndomshjem brændte ned til grunden. Mine gyngeheste betød en del for mig og derfor har jeg besluttet mig for, at jeg vil give min guddatter hendes første gyngehest.

Navngivningsgave & mor/dattergave

Som i måske læste i forrige indlæg, så er jeg kommet i gang med at strikke sokker. Derfor har jeg lavet to par sokker, som skal være en mor/dattergave, til min guddatter og hendes mor. Gaverne er meget personlige og personlige gaver, er nu en gang de bedste gaver i min verden. <3

Apropos heste. I tirsdags var jeg et smut i det sydfynske. Min far og jeg var blevet inviteret til middag hos en ven af familien. Faktisk så var hun min klasselærer i folkeskolen, som sidenhen flyttede til nabolaget. Hun har syv fantastisk, smukke og søde børn. De tre ældste døtre er blandt nogle af mine “ældste” barndomsveninder. Familien har et hav af hunde (border collier og australian shepherds), heste og andre spændende dyr. Det er altid en fornøjelse at være på besøg hos dem. Vi var blevet inviteret, fordi de havde besøg af en kvinde fra England, som jeg boede hos tilbage i 2012, da jeg rejste rundt i England og Scottland.

Inden vi tog derhen, tilbragte jeg lidt tid hos min far. Min far har stadig de to ponyer, som jeg er opvokset med. Et mix, der mest af alt ligner en indianerhest og en lille nordbagge. Min far har fået lavet en ny indhegning, der gør at hestene nu kan tøffe rundt omkring huset, som det passer dem og selv gå ind i deres stald, hvor der altid er vand, hø/halm og snacks. Når man kommer kørende eller gående ned af indkørslen, skal man gennem indhegningen to gange. Til gengæld så kommer Guldtop (fjordhesten) hen til en og byder en velkommen. Det er simpelthen SÅ hyggeligt! Hyggeligt at hestene går lige foran huset, i det at grunden er blevet indhegnet – så ja de går også i haven. Siden min far har fået lavet den nye indhegning, har han også meget mere at gøre med dem, da de kan tøffe med ham ned til søen, hvor han gerne sidder og hygger sig med en god kop kaffe og en bog. Indie, den lille brune, ligger gerne og feder den lige foran terrassen. Jeg synes som sagt at det er ekstremt hyggeligt!

Nu vil jeg tage hul på weekenden og hygge mig med film og strik.
God weekend 🙂

Hestene kigger nysgerrigt på mig, i det at jeg kommer gående ned af indkørslen.

Hestene kigger nysgerrigt på mig, i det at jeg kommer gående ned af indkørslen.

Guldtop siger pænt goddag.

Guldtop siger pænt goddag.