Mit gudbarn, som skulle have været døbt, men som nu ikke skal døbes alligevel, bliver navngivet på søndag. Jeg glæder mig gevaldigt meget til at se hende igen! Jeg har svoret at jeg vil gøre alt for at leve op til min titel, som gudmor, da det er en kæmpe ære for mig. Moren havde oprindeligt en pagt med sin søster, om at de skulle være gudmødre for hinandens børn, når den tid kom. Men da jeg ikke selv har søskende og fordi jeg altid har været en slags bonussøster for dem, aftalte de at jeg skulle have lov til at være gudmor til den første baby i familien. Jeg blev så rørt!

Jeg har længe grublet længe hvad jeg skulle give hende og en aften, da jeg gik en tur i Overgade, i Odense, spottede jeg GAVEN. En gammel gyngehest, som stod i vinduet, i en af gadens forretninger. Den er håndlavet, malet og slidt på den helt perfekte måde. Den har sin charme og jeg forelskede mig i den på stedet. Forretningen var allerede lukket, så det første jeg gjorde dagen efter, var at aflægge forretningen et visit, så gyngehesten ikke ville blive solgt til anden side. Og jeg fik den. Endda til en rigtig flot, symbolsk pris. Af og til har man lov til at være heldig!

Hvorfor en gyngehest?
Jeg er opvokset på landet, omgivet af heste og ponyer. Selvom jeg ikke har reddet i mange år, så er jeg stadig lidt hestepige. Jeg var så heldig at jeg også havde to gyngeheste. Først en lille en, som jeg mindes lignede en zebra, som bar en rød grime. I virkeligheden var det måske en lille gyngezebra. Who knows?  Da jeg voksede fra gyngezebraen,  fik jeg en kæmpe håndskåret gyngehest. Den var så stor at begge mine forældre og jeg kunne sidde på den. Den var så flot og jeg elskede den! Den blev senerehen brugt som klaverbænk. Den brændte desværre i år 2000, da mit barndomshjem brændte ned til grunden. Mine gyngeheste betød en del for mig og derfor har jeg besluttet mig for, at jeg vil give min guddatter hendes første gyngehest.

Navngivningsgave & mor/dattergave

Som i måske læste i forrige indlæg, så er jeg kommet i gang med at strikke sokker. Derfor har jeg lavet to par sokker, som skal være en mor/dattergave, til min guddatter og hendes mor. Gaverne er meget personlige og personlige gaver, er nu en gang de bedste gaver i min verden. <3

Apropos heste. I tirsdags var jeg et smut i det sydfynske. Min far og jeg var blevet inviteret til middag hos en ven af familien. Faktisk så var hun min klasselærer i folkeskolen, som sidenhen flyttede til nabolaget. Hun har syv fantastisk, smukke og søde børn. De tre ældste døtre er blandt nogle af mine “ældste” barndomsveninder. Familien har et hav af hunde (border collier og australian shepherds), heste og andre spændende dyr. Det er altid en fornøjelse at være på besøg hos dem. Vi var blevet inviteret, fordi de havde besøg af en kvinde fra England, som jeg boede hos tilbage i 2012, da jeg rejste rundt i England og Scottland.

Inden vi tog derhen, tilbragte jeg lidt tid hos min far. Min far har stadig de to ponyer, som jeg er opvokset med. Et mix, der mest af alt ligner en indianerhest og en lille nordbagge. Min far har fået lavet en ny indhegning, der gør at hestene nu kan tøffe rundt omkring huset, som det passer dem og selv gå ind i deres stald, hvor der altid er vand, hø/halm og snacks. Når man kommer kørende eller gående ned af indkørslen, skal man gennem indhegningen to gange. Til gengæld så kommer Guldtop (fjordhesten) hen til en og byder en velkommen. Det er simpelthen SÅ hyggeligt! Hyggeligt at hestene går lige foran huset, i det at grunden er blevet indhegnet – så ja de går også i haven. Siden min far har fået lavet den nye indhegning, har han også meget mere at gøre med dem, da de kan tøffe med ham ned til søen, hvor han gerne sidder og hygger sig med en god kop kaffe og en bog. Indie, den lille brune, ligger gerne og feder den lige foran terrassen. Jeg synes som sagt at det er ekstremt hyggeligt!

Nu vil jeg tage hul på weekenden og hygge mig med film og strik.
God weekend 🙂

Hestene kigger nysgerrigt på mig, i det at jeg kommer gående ned af indkørslen.
Hestene kigger nysgerrigt på mig, i det at jeg kommer gående ned af indkørslen.
Guldtop siger pænt goddag.
Guldtop siger pænt goddag.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *