Strik er et håndværk og håndværk kræver værktøj!

Vi strikkere har et stort arsenal af strikkeværktøj, der spænder over alt fra strikkepinde, målebånd, markører, maskeholdere, stoppenåle og mere end det. Ting som mange vil ikke-strikkere sikkert vil betragte som noget tingeltangel. Og jeg har åndssvagt meget strikke-tingeltangel.

Min kæreste er meget overbærende med mine strikkerier, men det er heller ikke nogen hemmelighed at det til tider fylder meget. Det er ikke strikketøjet i sig selv, der er et problem, det er nærmere alt mit tingeltangel, som har det med at ligge på og under sofabordet, på sofaen, på spisebordet og hvor jeg nu ellers har sidder og nørket. Men han var ikke den eneste, der var lidt træt af at falde over nåle og halve garnnøgler. For mit kontor, som samtidig også er mit krearum, så til tider strikkekaotisk ud. Ikke fordi jeg er et rodehoved, men mest fordi at jeg havde mange bøtter og æsker til småtingene. Det fyldte og så ikke ret kønt ud. Så jeg besluttede mig for at gøre noget ved det!

Min(e) løsninger: Jeg tog en tur i biltema hvor jeg købte en værktøjskasse i flere niveauer og med en masse rum, hvor jeg kan opbevare de fleste af mine strikkepinde (har nogle enkelte, der desværre er for lange), hæklenåle, maskemarkører, måleband etc. Værktøjskassen koster 249 kr. Der er forskellige størrelser og indretninger at vælge i mellem. Derudover så har jeg købt en lille kuffert til 49 kr. i søstrene grene, hvor jeg opbevarer det grej, som jeg skal eller kommer til at bruge til mine igangværende projekter. Kufferten er ikke så stor, så jeg kan hurtigt pakke den i tasken, når jeg er på farten.

Værktøjskassen og Kufferten

På den måde fylder mit strikke-tingeltangel ikke så meget og det er en løsning, der fungerer fint for mig. Jeg tænker at man kan stable værktøjskasserne, hvis man skulle have flere af dem. Der følger desuden nøgler med til værktøjskassen, hvilket er praktisk hvis man har små børn eller strikketyve i huset. 🙂


Alternativer?

Måske har du også en trang til at få styr på dine strikke- og hæklesager?
Er min løsning ikke helt dig, så har jeg lavet et album med idéer til hvordan man kan opbevare sit garn og strikkeværktøj.


One thought on “Opbevaring af strikke- og hækle-tingeltangel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *