Månedsarkiv: november 2015

Jordens sødeste venner og fødselsdag!

Jeg har jordens sødeste venner og kæreste!

Det har været nogle tunge uger med bisættelse og ikke mindst specialestress. Min familie og venner har virkelig været søde og overbærende på det sidste.

Jeg valgte selv at lave buketten til Irenes bisættelse. Normalt køber jeg et par blomster og arbejder med det, men min far havde simpelthen så mange smukke roser, bær osv. at jeg valgte at arbejde med det der var. Det er min første bårebuket nogensinde, men jeg ved at Irene ville have været glad for den. Jeg synes selv at den blev smuk – og det var det vigtigste for mig. Da jeg til tider kan være utrolig selvkritisk.

20151120_150543000_iOS

Den bårebuket jeg lavede til bisættelsen.

Jeg er blevet forkælet her på det sidste. Især af min kæreste, som forkæler mig med rigtig god mad. Han er en fænomenal dygtig kok. Jeg elsker mad og jeg elsker at prøve nye ting og jeg er så heldig at jeg har fundet sammen med en der elsker at lave mad. Det er win-win for begge parter. Jeg kan også godt lide at lave mad, men jeg indrømmer gerne at jeg synes det er ret kedeligt at lave mad til hverdag – hvorimod jeg elsker at lave mad til særlige lejligheder. Jeg prøver at være en sød kæreste, så jeg hjælper gerne med at gøre tingene klar – snitte grøntsager, vaske op mm.

Alle Aarstidernes Livretter er i øvrigt en fantastisk kogebog, der indeholder over 900 opskrifter. Mangler du en god julegave til en madglad person, så er det bestemt ikke et dårligt bud. Herhjemme er den fast inventar ved siden af Frøken Jensens Kogebog!

20151122_111255000_iOS

 

I dag er det min fødselsdag og jeg havde valgt at jeg ikke ønskede at fejre den. Da jeg ikke rigtig var i humør til det, men min kæreste og venner har trodset mig lidt – og det er jeg nu alligevel ret glad for. Min kæreste har givet mig et par strikkebøger (Yay! <3) og min veninde gav mig en lille figur fra G-Bork. En flyvende julemand – som minder mig om min far. Min far har nemlig flere gange været julemand til diverse julefester og han er hobbypilot. Han har fløjet de sidste 45-50 år. Den er rigtig sød og betyder allerede rigtig meget for mig! 

Hun ville mødes med mig og jeg spurgte derfor om vi evt. kunne tage et smut forbi Kræs, hvor min ven arbejder og drikke en kop kaffe der. Vi kom i det han havde fri, så han valgte at holde os ved selskab. Det blev en hyggelig stund med kage og varm kakao – det der hører sig en fødselsdag til. De er så søde! <3 🙂

20151126_124013643_iOS

Der var alt for meget kage, så jeg tog resten med hjem. Nu skal der hygges med varm te, kage og strik. Det kan vel ikke blive bedre?

Til Irene

Bloggen har været lidt stille det sidste stykke tid. Det skyldes blandt andet et meget pludseligt dødstilfælde i “familien”. Irene, som har været min anden mor, fik en hjerneblødning og døde desværre senere samme dag, kun 52 år gammel. Af og til er livet hammer uretfærdigt, trist og uforståeligt. Familien ringede mig op og bad mig om at møde dem foran sygehuset. Sammen tog vi derind, sad ved hendes side, fortalte hvor meget vi elskede hende og tog afsked. Vi savner hende allerede helt ufatteligt meget.

Jeg har så mange gode minder med Irene – hun var virkelig som en ekstra mor for mig. Jeg indgik i familien på lige fod med hendes børn, når jeg var der. Jeg var altid velkommen, de tog mig med på ferie, på udflugter og meget, meget mere. Jeg er rigtig glad for at jeg fik lov til at være en del af hendes liv.

Jeg har netop siddet og kigget gamle billeder igennem og faldt her over et par billeder af mine første hæklede firkanter. Det var Irene, der lærte mig at hækle. Det var en stund fyldt med grin og sjofle misforståelser af hendes børn, som sad på sidelinjen, når de hørte sætninger alla: “ind og ud af hullet” eller som jeg flere gange sagde “det er altså svært at få den (hæklenålen) ind i hullet”. Det var en god dag.

Her dagene efter, er det klart at hun fylder det meste af mine tanker. Jeg kan hele tiden høre hendes stemme og grin for mig. Jeg har heldigvis familie omkring mig og har snakket med med min ene søster dagligt siden og skrevet med min anden søster og bror (Irenes børn). Det er en stærk familie, som jeg ser som min egen. Jeg elsker dem og er stolt af dem. Og jeg er dem evigt taknemmelige over at de ringede til mig, på den skæbnesvangre dag. Jeg er så glad for at jeg fik mulighed for at sige farvel…

Jeg havde brug for lidt forandring og fik derfor en veninde til at klippe mig. Jeg kan ikke forandre det der er sket, men jeg kan i det mindste forandre mit hår og prøve noget nyt. Der er røget ca. 25 cm af. Jeg er desuden blevet trimmet nakken. Jeg er godt tilfreds med resultatet. Jeg ligner nu min gudmor, som er min mors kusine, på en prik – bare i en yngre version.

Nu skal jeg afsted til noget strikkehygge, med en gruppe dejlige kvinder. I må alle have det godt og passe på jer selv. Livet kan være kort, så det er med at få det bedste ud af det, så længe man har muligheden.