Månedsarkiv: maj 2016

Stolt af The Skavengers – Skatastrophic udkommer snart

I dag har The Skavengers, som er et odenseansk skaband, offentliggjort deres anden single “The Stalker” og jeg synes bestemt de fortjener en god portion opmærksomhed og ikke mindst anerkendelse. De har knoklet løs de sidste par år og nu er resultatet her snart: Skatastrophic, deres første fuldlængde plade.

Kan du lide hvad du hører? Så kan du følge dem på deres facebookside eller deres Instagram (hvor de endnu ikke er så aktive, men det kommer nok).

Hvis du sidder og spørger dig selv om hvorfor er stolt af The Skavengers og glad på deres vegne, så følger her en kort forklaring: Jeg har fulgt bandet gennem mange år. Nogle af medlemmerne startede med at være en del af min omgangskreds og sidenhen, så fandt jeg sammen med Nicklas, der er med i bandet. Og ja, jeg må tilstå at jeg er en stolt kæreste. Giv musikken et lyt, de vil blive så glade!

The Skavengers

Tilføjelse:
KarriereKanonen anbefaler The Skavengers på deres hjemmeside og i radioen. Det er SÅ stort!

Hvorfor man bør blokke sit strik / hækling

Jeg er flere gange blevet spurgt, hvad jeg mener med at blokke mit strik, når jeg har strikket noget færdigt og proklameret at det nu bare skal blokkes, inden det er helt færdigt. Jeg vil her forklare hvorfor det er godt at blokke sit strik eller hækling. De fleste billederne er nogle jeg har lånt fra Pinterest, eftersom jeg sjældent husker at tage billeder af før og efter resultater, hver gang jeg har blokket mit strik. Det kan være jeg husker det i fremtiden, efterhånden som mine (fremtidige) hækle- og strikkeprojekter bliver færdige.

Nåh, men hvad vil det sige at blokke sit strik (hækling) og hvorfor gør man?

Det at blokke sit strik / hækling, er det aller sidste skridt i ens strikke-/hækleprojekt. Det vil sige: Man gør det når man er færdig med projektet: Det vil sige når man har fået vasket sit projekt og fået hæftet enderne. Selve blokningen foretages, mens hækle-/strikketøjet stadig er vådt, efter at det er blevet vasket. Blokningen er det sidste “finish”, der for alvor får projektet til at folde sig ud. Det fremhæver projektets struktur og mønstre – i det at det bliver strukket ud – hvorefter faconen holder. Prøv bare at se billederne her:

Før / efter

Før / Efter

Som i kan se her, så folder bliver maskerne foldet ordentligt ud, når man blokker sit strikketøj. Strikketøjet bliver strukket ud og holder derefter sin facon. Jeg blokker stort set ALT mit strik, da det virkelig gør en enorm forskel: Også selvom man bare strikket glatstrik. Billederne ovenover falder vist begge indenunder den kategori, som man kalder lace-knitting, som oftest er meget fint strik, med hulmønster. Lace er det engelske ord for blonder (og/eller knipling) og når man ser sjaler som dette, så kan man godt se det blondeagtige i det.

Et utroligt smukt sjal - eksempel på laceknitting. Var det ikke blevet blokket, ville det for det første synes mindre og være meget mere krøllet.

Et utroligt smukt sjal – eksempel på laceknitting. Var det ikke blevet blokket, ville det for det første synes mindre og være meget mere krøllet.

Hvad skal man bruge til at blokke sit strik?

Nogle blokker deres strik ud på deres seng/sofa (med et håndklæde under), andre bruger gamle skummadrasser, babymåtter, mensandre bruger flamingoplader. Flamingoplader holder bare ikke til ret mange nålestik, før flamingoet smuldrer de steder nålene bliver stukket i. Flamingo er til gengæld en super billig løsning, hvis pengene er små. Pladerne vejer desuden ingenting og derfor nemme at flytte rundt på. Jeg bruger selv arbejds-/træningsmåtter i skum, som jeg i tidernes morgen købte billigt i Netto.

Arbejds- / Træningsmåtter

Jeg købte disse måtter i Netto for et par måneder siden. De kostede 60 kr pr pakke. De er er lige en tand for bløde, for min smag. Men de gør det godt, prisen taget i betragtning. Hvis du er på udkig efter noget tilsvarende, så kan du i hvert fald få nogen der minder om i Biltema og går du et prisleje højere op, så er Babysam en oplagt mulighed at gå på jagt efter måtter!

Udover et underlag, så skal man bruge en bunke knappenåle (til at fæstne projektet) og evt. blocking wire. Blocking wire, som er rigtig praktiske til at blokke sjaler – som falder indenfor lace knitting eller chrocheting kategorien.

Et billede af monsterbukserne, som jeg strikkede til min gudatter. Før og efter de blev blokket. Her har jeg brugt almindelige knappenåle.

Et billede af monsterbukserne, som jeg strikkede til min gudatter. Før og efter de blev blokket. Her har jeg brugt almindelige knappenåle.

Blocking wire gør det ent at spænde “takker” 

blocking wire

Eller til at skabe lige kanter.

Hvis man er typen, der hækler/strikker små objekter, fx bedsemorfirkantertæpper sammensat af små tern

Fiks blocking løsning til små objekter som bedstemorsfirkanter og/eller brikker til drikkeglas, kopper, drinks etc.

Fiks blocking løsning til små objekter som bedstemorsfirkanter og/eller brikker til drikkeglas, kopper, drinks etc. Klik på billedet for at finde frem til guiden, der viser hvordan du selv kan bygge en blocking station.

Det var det for denne gang. 🙂
God weekend!

Dimissionsgave

Her til aften ankom jeg  til det sydfynske, efter at have hjulpet min barndomsveninde med at flytte sine ting fra Esbjerg til Fyn, efter hun og kæresten er gået fra hinanden. Vi nåede ikke alt, men vi fik da det meste. Det sidste er relativt ligetil at få flyttet. Det har været god, men lang dag. En dag med en masse bilkørsel og en masse snak. Snak om vore barndom og minderne herom.

Efter flytteriet kørte hun mig hjem til min far. De næste par dage står på noget arbejdsweekend på Fællestivalpladsen. Fællestival er en lille non-profit festival. Et af mine tidligere hjertebørn. Det er det egentlig stadig, men jeg ikke længere så involveret i det, som jeg tidligere har været. Før var jeg med til at planlægge hele molevitten. Med til alle arbejdsweekender mm. I dag er jeg med når jeg har tid og overskud til det. Det sidste halvandet år har jeg nemlig haft vanvittigt travlt med studiet (som nu er afsluttet) og med at nå frem til en accept omkring min mor og hendes tilstand. Noget der bestemt ikke har været nemt. Det har taget mig tre år at nå frem til der hvor jeg er i dag. At jeg accepterer tilstanden som den er – mest af alt fordi jeg ikke kan gøre andet. Så længe min mor er glad, så kan jeg slappe af. Jeg håber bare at hun forbliver glad og at hun ikke pludselig synker ned i kulkælderen, hvis/når hun indser at hendes parallel verden ikke rigtig eksisterer – udover i hendes alternative virkelighed og drømme.

Men…. tilbage til min far. Til min store glæde, så er min mor her. Det er første gang jeg ser hende i dette år (set bort fra 2 min på Odense Banegård, hvor vi udvekslede ting på peronnen, mens hun skulle skifte tog). Jeg elsker hende, men det er ikke nogen hemmelighed at jeg synes hun er anstrengende at være sammen med i længere tid af gangen. Mest af alt fordi vi snakker forbi hinanden (pga de to forskellige verdener). Når det så er sagt, så har vi egentlig haft en rigtig hyggelig aften. Vi havde kun et lille sammenstød, men det var et vi hurtigt overvandt. Hun havde en dimmisionsgave til mig. Hun og mine bedsteforældre har givet mig denne fantastiske skål. En af de bedste gaver længe. Den er købt i Kunst og kram kælderen i Faaborg og jeg synes den er fantastisk smuk. Det er hermed min nye strikkeskål – og jeg glæder mig virkelig til at tage den i brug!

Håndlavet træskål med indgraveringer af fisk og hjorte

Håndlavet træskål med indgraveringer af fisk og hjorte – mit barndomshjem i baggrunden.

Og til noget andet fedt….  min fars høns er nu så tamme at man kan sidde og ae dem. Jeg elsker det og jeg må tilstå at jeg elsker dette sted. Her er så grønt og fredfyldt. På trods af at jeg bor et grønt sted i byen og at der er stille – altså stille ift. at jeg bor i et relativt tæt befolket område, så længes jeg efter et sted som dette. Jeg elsker at sidde på min fars terrasse og høre gøgen kukke, mens hestene græsser i “forhaven”.

Nysse - opkaldt efter ordet nysgerrig. Er blevet så tam at man nu kan ae hende.

Nysse – opkaldt efter ordet nysgerrig. Er blevet så tam at man nu kan ae hende.

Mit forårsstress og opskrift på bananpandekager

Årh man…  Jeg beklager at bloggen er lidt stille for tiden.  Livet udenfor bare raser afsted og der sker rigtig meget lige for tiden. Jeg lover dog at jeg har planlagt et par informative blogindlæg. Jeg skal bare lige have skrevet dem først. Dette indlæg er derfor mest lidt om hvad jeg har fordrevet tiden med. Der vil være et par stemningsbilleder og sidst men ikke mindst vil jeg også give jer en opskrift på lækre bananpandekager.

Siden sidste blogindlæg har jeg  været en weekend i Frederica, hvor jeg har nydt noget kvalitetstid med mine “søstre” og min guddatter. Jeg lærte dem at strikke og som en overraskelse, så fik jeg en masse teblomster af min “ældste søster” og hendes kæreste.

Teblomst

En af de mange teblomster

Jeg har desuden været til jazz-koncert, besøgt veninder i Assens og været en tur i Falsled med en veninde og hendes forældre. En tur som var balsam for sjælen. Hendes mor har kæmpet med kræft det sidste års tid og nu hvor hun venter på at skulle til sin næste kontrol, så er freden, roen og den friske luft virkelig tiltrængt. Vandet var 18 grader varm – og min veninde og jeg besluttede os ikke bare for at soppe, men også for at samle en masse blåmuslinger, som vi lavede en forret af.

Udsigten i Falsled

Udsigten i Falsled

Jeg har desuden fået shinet min have op. Jeg har luet en masse, beskåret vores klatrehotensia, anlagt et urtebed, mens min kæreste har fået malet vores trappegelænder og hængt en vasketøjssnor op udenfor. Nu er haven hyggelig at opholde sig i og jeg har fået tilsneget mig en strikkestund eller to.

Have

Stemningsbillede fra haven. Gelænderet i baggrunden er nu hvidt.

Her til sidst, så vil jeg dele en lækker opskrift på bananpandekager med jer. Verdens nemmeste bananpandekager, som er super hurtige at lave og som man kan spise med god samvittighed, i det at de er sunde. Det eneste man skal bruge er to æg pr banan, som man blender og derefter steger i en smule fedtstof af en art. Med bananens sødme, så er der ikke behov for sukker. De kan serveres lige som man har lyst til: frisk frugt, is, sirup eller div bær kunne være et forslag.

Opskrift på sunde bananpandekager

Verdens nemmeste bananpandekager, som tilmed er sunde.

Næste blogindlæg kommer næste uge. Her vil jeg tale lidt om det med at blokke sit strik ud. I må have en god pinse!