Her til aften ankom jeg  til det sydfynske, efter at have hjulpet min barndomsveninde med at flytte sine ting fra Esbjerg til Fyn, efter hun og kæresten er gået fra hinanden. Vi nåede ikke alt, men vi fik da det meste. Det sidste er relativt ligetil at få flyttet. Det har været god, men lang dag. En dag med en masse bilkørsel og en masse snak. Snak om vore barndom og minderne herom.

Efter flytteriet kørte hun mig hjem til min far. De næste par dage står på noget arbejdsweekend på Fællestivalpladsen. Fællestival er en lille non-profit festival. Et af mine tidligere hjertebørn. Det er det egentlig stadig, men jeg ikke længere så involveret i det, som jeg tidligere har været. Før var jeg med til at planlægge hele molevitten. Med til alle arbejdsweekender mm. I dag er jeg med når jeg har tid og overskud til det. Det sidste halvandet år har jeg nemlig haft vanvittigt travlt med studiet (som nu er afsluttet) og med at nå frem til en accept omkring min mor og hendes tilstand. Noget der bestemt ikke har været nemt. Det har taget mig tre år at nå frem til der hvor jeg er i dag. At jeg accepterer tilstanden som den er – mest af alt fordi jeg ikke kan gøre andet. Så længe min mor er glad, så kan jeg slappe af. Jeg håber bare at hun forbliver glad og at hun ikke pludselig synker ned i kulkælderen, hvis/når hun indser at hendes parallel verden ikke rigtig eksisterer – udover i hendes alternative virkelighed og drømme.

Men…. tilbage til min far. Til min store glæde, så er min mor her. Det er første gang jeg ser hende i dette år (set bort fra 2 min på Odense Banegård, hvor vi udvekslede ting på peronnen, mens hun skulle skifte tog). Jeg elsker hende, men det er ikke nogen hemmelighed at jeg synes hun er anstrengende at være sammen med i længere tid af gangen. Mest af alt fordi vi snakker forbi hinanden (pga de to forskellige verdener). Når det så er sagt, så har vi egentlig haft en rigtig hyggelig aften. Vi havde kun et lille sammenstød, men det var et vi hurtigt overvandt. Hun havde en dimmisionsgave til mig. Hun og mine bedsteforældre har givet mig denne fantastiske skål. En af de bedste gaver længe. Den er købt i Kunst og kram kælderen i Faaborg og jeg synes den er fantastisk smuk. Det er hermed min nye strikkeskål – og jeg glæder mig virkelig til at tage den i brug!

Håndlavet træskål med indgraveringer af fisk og hjorte
Håndlavet træskål med indgraveringer af fisk og hjorte – mit barndomshjem i baggrunden.

Og til noget andet fedt….  min fars høns er nu så tamme at man kan sidde og ae dem. Jeg elsker det og jeg må tilstå at jeg elsker dette sted. Her er så grønt og fredfyldt. På trods af at jeg bor et grønt sted i byen og at der er stille – altså stille ift. at jeg bor i et relativt tæt befolket område, så længes jeg efter et sted som dette. Jeg elsker at sidde på min fars terrasse og høre gøgen kukke, mens hestene græsser i “forhaven”.

Nysse - opkaldt efter ordet nysgerrig. Er blevet så tam at man nu kan ae hende.
Nysse – opkaldt efter ordet nysgerrig. Er blevet så tam at man nu kan ae hende.
Dette billede er et jeg har lånt af min far. Det er et han tog fra terrassen i sommers, mens han lavede den nye indhegning til hestene.
Dette billede er et jeg har lånt af min far. Det er et han tog fra terrassen i sommers, mens han lavede den nye indhegning til hestene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *