Jeg har været på Skarø til LoveIn festivalen – derfor er der gået en del tid siden sidst.
Men… De af jer, der har fulgt med på instagram, har set at jeg har haft gang i noget hækleri. Nærmere bestemt et (baby)tæppe. “Baby” står bevidst i parentes, da det forhåbentligt ikke forbliver et babytæppe.

Tæppets spæde begyndelse

Jeg og min veninde, som jeg hæklede tæppet sammen med, kunne hurtigt se at vi ikke ville nå at blive færdige til tiden. For nogle ville dette måske være en katastrofe, men ikke for os. Sagen er nemlig den, at vi ved at Emils forældre begge kan hækle (og strikke og sysle med garn). Efter som Emils mamma er en afslappet person, der tager alt det skæve, sjove og spøjse med et smil, tænkte vi at hun sikkert kun ville synes at det var sjovt, at modtage en sådan en ufærdig gave. Derfor besluttede vi os for at det var en god ting at vi ikke kunne nå at få det færdigt. Godt fordi det så ville være et vedvarende projekt, som Emils mor, måske far, min veninde og jeg kunne kan videre på – når tiden og lysten er til det. Ikke nødvendigvis i de samme farver eller mønstre. Det vil altså være et farverigt, spraglet og vildt tæppe, som vil vokse med tiden.

Vi ser ikke Emil og hans forældre ret tit (desværre). De bor nemlig på Tasmanien. Men når vi ser dem, så er tanken at vi bidrager med garn og hæklede stykker, som ville Emils mamma kan tilføje på tæppet. Når han bliver en stor, stærk, voksen mand, der flyver fra reden, så har han forhåbentligt et sengetæppe eller et lækkert plaid.

Tæppe Tæppe Tæppe Tæppe Tæppe

Den lille familie blev rigtig glade for gaven og var vilde med idéen. Det er jeg og min veninde i øvrigt også! Hvad siger I? Har i lignende kontinuerlige projekter?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *