Månedsarkiv: november 2016

Taknemmelighed og et lille sneak peek på Creativus Ananastæppe

Selvom jeg har nogle store bump på min vej, der skal overvindes, så har jeg meget at være taknemmelig for. Jeg har en god familie og er med tiden også begyndt at holde  af “min nye mor”, så længe vi bare mødes og taler sammen i små doser. Sidstnævnte lyder måske lidt underligt, men når der er tale om så stor en personlighedsændring, så er det altså ikke helt nemt. Jeg ser glimt af min gamle mor, men størstedelen af tiden, så er det altså min “nye mor” der dominerer vores tid sammen. Men jeg mærker at jeg efterhånden har accepteret situationen som den er nu. Jeg har sluttet fred med mig selv og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved godt at der på et eller andet tidspunkt må og skal ske noget, men det er ikke noget jeg kan fremskynde eller ændre på. Som min grand tante sagde, da jeg besøgte hende i Berlin: “Du må tage det når det kommer og indtil da må du få det bedste ud af situationen og livet”. Hun har ret.

Dette år har på alle leder og kanter været en stærk kontrast til år 2014, hvor det hele ramlede for mig. Jeg har fået genoptaget gamle venskaber, mødt en række inspirerende mennesker og fået nogle nye venner. Venskaber som betyder umådeligt meget for mig og som jeg er taknemmelig for – noget som jeg også gerne ville vise dem hver især; I anledning af min fødselsdag havde inviteret min far og nogle af mine nærmeste venner til brunch. Jeg fik ikke et eneste afbud – alle kom! Og på trods af at jeg havde sagt at de ikke skulle tage gaver med, eftersom jeg blot ønskede at tilbringe en formiddag i godt selvskab, ankom alle med små personlige gaver. Min bedste veninde har lavet en liste med 26 ting, som vi skal nå sammen i livet; Dette omfatter alt fra at rejse til Nordkap, lave mad over et bål og prøve en ekstremsport sammen. Min barndomsveninde og hendes datter kom med hjemmestrikkede og hæklede gaver + en plante. Som den store tedrikker jeg er kom min anden barndomsveninde og hendes kæreste med te fra Tehuset Andersen og et smukt blåt tørklæde, der matchede den hjemmestrikkede hue jeg fik af førnævnte veninde. Derudover fik jeg en del planter og blomster – hvilket jeg absolut elsker. Min veninde, som jeg mødte til et bryllup i Australien, gav mig en kødædende plante. Jeg ELSKER den – og det er jeg vist ikke ene om herhjemme, for min kæreste er også svært begejstret for den.
Fødselsdagsblomster og planter

Fødselsdagsbrunch /birthday brunch

Det var første gang i fem år at jeg fejrede min fødselsdag. Det er ikke noget vi går ret meget op i min familie, men eftersom jeg har haft et par år, hvor jeg har isoleret mig selv syntes jeg det var på tide at træde frem i lyset og gøre det klart at jeg er tilbage og at jeg er mit gamle jeg. Som sagt ramlede det hele for mig for to år siden. Jeg havde endnu ikke accepteret situationen med min mor og gik og holdte det hemmeligt for min omgangskreds. Dengang aflyste jeg faktisk min fødselsdagsbrunch på dagen, som jeg ellers havde set frem til. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle have gæster, opretholde facaden og være glad. Samtidig var jeg ekstremt stresset pga. mine studier, som kun fik min halve opmærksomhed.

Jeg ved ikke helt hvad dét er, der har givet mig energi og hjulpet mig tilbage. Selvfølgelig har det hjulpet mig ekstremt meget at jeg er gået til bekendelse og ikke længere hemmeligholder min familiesituation. Men der har været mere end dét; måske var det rejsen til Australien (december-januar 2015-2016), som gav mig et afbræk fra det hele. Måske var det at jeg fandt studieglæden, havde et godt praktikophold på Fyns Militærhistoriske Museum og efterfølgende nød at skrive mit speciale. Måske er det for min familie og mine venner. Eller måske var det en kombination af det hele.

I hvert fald er jeg ekstremt taknemmelig over mit liv den dag i dag. Og jeg er taknemmelig for min omgangskreds tålmodighed i de år hvor jeg isolerede mig selv. Jeg er taknemmelig for at er kommet gennem det værste og at jeg føler mig klar til nye udfordringer. Jeg glæder mig til at lande et job og samtidig drømmer jeg om sideløbende at kunne tage mit strik til nye højder. Noget som jeg vil fortælle om på et andet tidspunkt.

Resten af min søndag vil jeg bruge på mit lille kærlighedsprojekt. Et babytæppe til min tidligere roomie. Jeg har døbt tæppes Creativus Ananastæppe og glæder mig til at dele opskriften med jer (når jeg er færdig). Desuden har jeg slået mig sammen med en veninde og sammen har vi også lavet en opskrift på en hue med ananasmønsteret og vi snakker om også at lave et par matchende lune luffer. Men alt dette vil jeg tale mere om på et senere tidspunkt. I får dog et lille sneak peek af tæppet. Det synes jeg I fortjener og ellers vil jeg opfordre jer til at følge med på min Instagram profil, hvor jeg løbende smider billeder op af mit strikkeri. 🙂

Creativus Ananastæppe

God weekend 🙂

Monsterbukser i brug

Som garnnørkler så bliver man altid glad når man ser at ens strik eller hækling er kommet i brug. Glad for at andre er glade for det strikkede eller hæklede, som man selv har lagt meget tid og arbejde i. Tilbage i marts strikkede jeg et par monsterbukser til min guddatter. Jeg strikkede dem i en stor størrelse, så hun kunne vokse i dem. Nu kan hun endelig passe dem. Hendes mor sendte mig dette billede tidligere på dagen:

Monsterbukser

Jeg synes de er rigtig fine og sjove – det synes min guddatter og hendes mor heldigvis også. Som det ses på billedet så er de stadig en tand for store, men det gør ikke så meget. Det betyder kun at hun vil få glæde af dem hele vinteren og måske foråret med.

Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift af Stine Larsen, der står bag bloggen Saga i farver.  Jeg har strikket bukserne i peruvian highlandwool fra Filcolana. Ønsker man et billigere alternativ, så kan man vælge at strikke dem i karisma fra drops. Jeg har foretaget et par små ændringer hist og her. Jeg har valgt at lave striberne anderledes og så har jeg strikket rib i buksebenene fremfor for perlestrik. Opskriften går op til størrelse 4 år. Jeg har selv strikket størrelse 1 år og de virker noget store i størrelsen, men det gør ikke noget.

Jeg vil afslutte dette blogindlæg med en lille opfordring. Har du fået foræret noget strik, hæklet eller hjemmesyet som du er glad for, så vis giveren det. Send vedkommende et billede – vi bliver altid så glade for at folk sætter pris på det vi har lagt tid og kærlighed i.

God weekend. :

Slow Fashion Movement – En garderobe med omtanke

Kender i det? At man af og til falder over noget, som man ikke rigtig kan slippe igen? Sådan har jeg det med slow fashion / slow fashion movement. Det er i og for sig ikke noget nyt, men det fylder en del i mit liv og mine tanker for tiden.

Hvad er slow fashion og slow fashion movement? 

Det handler om at man går op i sine tekstilers oprindelse og ende. Det er ikke noget nyt fænomen, men inden for nørkleriernes verden er det et emne der fylder meget. Karen Templer startede en profil på Instagram kaldet Slow Fashion October, hvor hun satte fokus på dette emne. Folk fik hurtigt øjnene op for det og søger man på:  #slowfashionoctober#slowfashionmovement, og #slowfashion dukker der en masse opslag op, fra folk rundt omkring i verdenen, hvor de fortæller om deres holdning til emnet, deres personlige udviklingshistorier, tips og tricks. Er det et emne der interesserer dig? Så ville jeg opfordre dig til at snuse lidt til ovennævnte links. Der er massere af stof til eftertanke og inspiration at hente.

Egne tanker:

Som mange af jer nok allerede ved, var bæredygtighed og kreativitet var nøgleelementer i mit barndomshjem. Et emne der uden tvivl fylder mere hos mine forældre end da jeg barn og det på trods af at hjemmet langt hen afvejen var selvforsynende, hvad kød, frugt og grønt angik. Når der blev slagtet dyr, var der ikke noget der gik til spille: Der blev lavet hakket kød, rullepølse og smidt kød og suppeben en masse på frys. Skindene blev garvet og brugt som tæpper, som beklædning på møblerne etc. Der oftest slagtet for at undgå indavl blandt gederne, hønsene, gæssene, kaninerne og ænderne. Når det så er sagt, så har mine forældre vist aldrig anskaffet sig dyr, med henblik på kødproduktion (udover høns og ænder). De kom til os, det samme gjorde hestene. Dyrene var enten blevet kasseret af andre eller blev reddet fra dyremishandlere. Mine forældre gav dem et godt hjem og et godt liv – så længe det varede.

 iPhone 5s 2016-08-20 17:11:01 f/2.2 1/578sec ISO-32 4.15mm

Bæredygtighed gjaldt også tøj, møbler og interiør derhjemme. Mine forældre har i tidens løb bygget en del møbler og interiør af genbrugsmaterialer. Køkkenskabene i mit fars køkken lavede min mor fx. af en gammel dør. Pudebetræk blev som regel syet af aflagt tøj og sådan findes der så mange eksempler.

Det meste af min families tøj består af genbrugstøj eller tøj som vi har syet om. Selv bruger jeg på nuværende tidspunkt i gennemsnit 1000 kr på tøj og sko om året. Langt det meste af mit tøj kommer fra genbrugsforretninger eller fra venner. Jeg er generelt mod at smide tøj ud, før det er helt slidt, da faktum er, at selv genbrugsforretninger ofte brænder inde med tøj og tekstiler som andre ikke vil have. Det siges at hver dansker gennemsnitligt kasserer 16 kg tøj om året(kilde). Derfor er initiativer som H&M Garment Collection kærkomne. Da det tøj og de boligtekstiler som folk afleverer der, bliver genanvendt, i stedet for at ende som affald. Herhjemme afleverer jeg det tøj, der stadig kan anvendes, til genbrugsforretninger, når de venner, der måtte have interesse, har kigget det igennem først. Det der er helt slidt afleverer jeg fx. i H&M. Noget klipper jeg op og bruger som klude – eller gemmer det med henblik på at det kan bruges til små patchwork-projekter og/eller lappeprojekter. Det ultimative mål ville selvfølgelig være hvis tekstilindustrien blev cirkulær, så alle slidte tekstiler blev genbrugt, fremfor at ende som affald.

(Bomulds)Stof til eftertanke og lidt om moral og etik: 

Da jeg startede med at strikke var jeg ret ukritisk hvad garn angik. Jeg har aldrig strikket i rene kunstmaterialer, da jeg ikke kan lide følelsen af det og har en tendens til at få stød. Men derimod har jeg strikket en masse i bomuld, diverse uld(blandinger) og strømpegarn. Med tiden er jeg dog blevet mig mere bevidst om hvad jeg putter i garnkurven. Jeg prøver fx at bevæge mig væk fra uøkologisk bomuld og bomuld generelt:

"Da bomuld er en sårbar afgrøde, som kræver meget vand, anvendes der i 
bomuldsproduktionen store mængder af kunstvanding og pesticider. Dette 
har negative konsekvenser for miljøet, da jorden både forurenes og 
udpines. Det store forbrug af pesticider og kunstvanding illustreres ved følgende tal: på verdensplan udgør bomuldsproduktionen ca. 2,5 % af det 
samlede landbrugsareal, men står til gengæld for 10 % af det samlede 
pesticidforbrug og 25 % af det samlede forbrug af insektgift. Derudover 
skal der for at dyrke 1 kg. bomuld anvendes omkring 8.000 liter vand." 
Kilde

Det er klart at der ikke bruges genmodificerede bomuldsfrø, pesticider eller insektgift  i økologisk bomuld, da dette er ulovligt. Vandforbruget er dog den samme og derfor stadig tårnhøjt. Jeg har det ret anstrengt med at der går ca. 8000 liter vand til at producere et kg. bomuld. Dvs. der går ca 1200 liter vand, altså et ton, til at producere en t-shirt, såfremt den vejer 150 gram. Og på trods af det, så er bomuld nok er den tekstil der er mest af i mit klædeskab.

Hvad er der så af alternativer? Jeg tror selv at hamp og hør vil komme til at spille en markant større rolle i tekstilindustrie, indenfor nogle år. Begge afgrøder vokser hurtigere, er mindre sårbare og behandlingen af dem, er langt mindre belastende for miljøet. Jeg har selv været på udkig efter hamp- og hørgarn til hjemmestrikkede klude og viskestykker, men har måtte sande at priserne er ude af proportioner. Jeg vil ikke bruge ca. 50 kr på hørgarn til én klud, når jeg kan købe økologisk bomuld for 20 kr. nøglet eller bomuld lavet af genbrugsmaterialer (aflagte jeans) for 12 kr. Men man kan jo håbe på at flere får øjnene op for disse materialer. At efterspørgslen vokser, at der kommer flere producenter og konkurrence på markedet, så priserne bliver mere overkommelige.

Når det kommer til animalsk garn (uld fra får, kvæg, lamaer etc) vil jeg bestræbe mig på fremover at købe det fra firmaer, der går op i at dyrene har det godt og ikke lider unødvendigt. Jeg vil desuden også gå mere op i hvordan garnet (dette gælder også bomuld) bliver produceret. Det skal gerne foregå under der ordentlige forhold, hvor arbejderne ikke bliver udnyttet i et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø til en minimal løn, der fastholder dem og deres familier i fattigdom og kummerlige forhold.

Jeg vil ikke sige at jeg er fanatisk, men jeg er bestemt blevet mere bevidst hvad disse ting angår. Jeg vil tænke over mine forbrugsvaner og prøve at på at undgå unødig spild af ressourcer.