Slow Fashion Movement – En garderobe med omtanke

Kender i det? At man af og til falder over noget, som man ikke rigtig kan slippe igen? Sådan har jeg det med slow fashion / slow fashion movement. Det er i og for sig ikke noget nyt, men det fylder en del i mit liv og mine tanker for tiden.

Hvad er slow fashion og slow fashion movement? 

Det handler om at man går op i sine tekstilers oprindelse og ende. Det er ikke noget nyt fænomen, men inden for nørkleriernes verden er det et emne der fylder meget. Karen Templer startede en profil på Instagram kaldet Slow Fashion October, hvor hun satte fokus på dette emne. Folk fik hurtigt øjnene op for det og søger man på:  #slowfashionoctober#slowfashionmovement, og #slowfashion dukker der en masse opslag op, fra folk rundt omkring i verdenen, hvor de fortæller om deres holdning til emnet, deres personlige udviklingshistorier, tips og tricks. Er det et emne der interesserer dig? Så ville jeg opfordre dig til at snuse lidt til ovennævnte links. Der er massere af stof til eftertanke og inspiration at hente.

Egne tanker:

Som mange af jer nok allerede ved, var bæredygtighed og kreativitet var nøgleelementer i mit barndomshjem. Et emne der uden tvivl fylder mere hos mine forældre end da jeg barn og det på trods af at hjemmet langt hen afvejen var selvforsynende, hvad kød, frugt og grønt angik. Når der blev slagtet dyr, var der ikke noget der gik til spille: Der blev lavet hakket kød, rullepølse og smidt kød og suppeben en masse på frys. Skindene blev garvet og brugt som tæpper, som beklædning på møblerne etc. Der oftest slagtet for at undgå indavl blandt gederne, hønsene, gæssene, kaninerne og ænderne. Når det så er sagt, så har mine forældre vist aldrig anskaffet sig dyr, med henblik på kødproduktion (udover høns og ænder). De kom til os, det samme gjorde hestene. Dyrene var enten blevet kasseret af andre eller blev reddet fra dyremishandlere. Mine forældre gav dem et godt hjem og et godt liv – så længe det varede.

 iPhone 5s 2016-08-20 17:11:01 f/2.2 1/578sec ISO-32 4.15mm

Bæredygtighed gjaldt også tøj, møbler og interiør derhjemme. Mine forældre har i tidens løb bygget en del møbler og interiør af genbrugsmaterialer. Køkkenskabene i mit fars køkken lavede min mor fx. af en gammel dør. Pudebetræk blev som regel syet af aflagt tøj og sådan findes der så mange eksempler.

Det meste af min families tøj består af genbrugstøj eller tøj som vi har syet om. Selv bruger jeg på nuværende tidspunkt i gennemsnit 1000 kr på tøj og sko om året. Langt det meste af mit tøj kommer fra genbrugsforretninger eller fra venner. Jeg er generelt mod at smide tøj ud, før det er helt slidt, da faktum er, at selv genbrugsforretninger ofte brænder inde med tøj og tekstiler som andre ikke vil have. Det siges at hver dansker gennemsnitligt kasserer 16 kg tøj om året(kilde). Derfor er initiativer som H&M Garment Collection kærkomne. Da det tøj og de boligtekstiler som folk afleverer der, bliver genanvendt, i stedet for at ende som affald. Herhjemme afleverer jeg det tøj, der stadig kan anvendes, til genbrugsforretninger, når de venner, der måtte have interesse, har kigget det igennem først. Det der er helt slidt afleverer jeg fx. i H&M. Noget klipper jeg op og bruger som klude – eller gemmer det med henblik på at det kan bruges til små patchwork-projekter og/eller lappeprojekter. Det ultimative mål ville selvfølgelig være hvis tekstilindustrien blev cirkulær, så alle slidte tekstiler blev genbrugt, fremfor at ende som affald.

(Bomulds)Stof til eftertanke og lidt om moral og etik: 

Da jeg startede med at strikke var jeg ret ukritisk hvad garn angik. Jeg har aldrig strikket i rene kunstmaterialer, da jeg ikke kan lide følelsen af det og har en tendens til at få stød. Men derimod har jeg strikket en masse i bomuld, diverse uld(blandinger) og strømpegarn. Med tiden er jeg dog blevet mig mere bevidst om hvad jeg putter i garnkurven. Jeg prøver fx at bevæge mig væk fra uøkologisk bomuld og bomuld generelt:

"Da bomuld er en sårbar afgrøde, som kræver meget vand, anvendes der i 
bomuldsproduktionen store mængder af kunstvanding og pesticider. Dette 
har negative konsekvenser for miljøet, da jorden både forurenes og 
udpines. Det store forbrug af pesticider og kunstvanding illustreres ved følgende tal: på verdensplan udgør bomuldsproduktionen ca. 2,5 % af det 
samlede landbrugsareal, men står til gengæld for 10 % af det samlede 
pesticidforbrug og 25 % af det samlede forbrug af insektgift. Derudover 
skal der for at dyrke 1 kg. bomuld anvendes omkring 8.000 liter vand." 
Kilde

Det er klart at der ikke bruges genmodificerede bomuldsfrø, pesticider eller insektgift  i økologisk bomuld, da dette er ulovligt. Vandforbruget er dog den samme og derfor stadig tårnhøjt. Jeg har det ret anstrengt med at der går ca. 8000 liter vand til at producere et kg. bomuld. Dvs. der går ca 1200 liter vand, altså et ton, til at producere en t-shirt, såfremt den vejer 150 gram. Og på trods af det, så er bomuld nok er den tekstil der er mest af i mit klædeskab.

Hvad er der så af alternativer? Jeg tror selv at hamp og hør vil komme til at spille en markant større rolle i tekstilindustrie, indenfor nogle år. Begge afgrøder vokser hurtigere, er mindre sårbare og behandlingen af dem, er langt mindre belastende for miljøet. Jeg har selv været på udkig efter hamp- og hørgarn til hjemmestrikkede klude og viskestykker, men har måtte sande at priserne er ude af proportioner. Jeg vil ikke bruge ca. 50 kr på hørgarn til én klud, når jeg kan købe økologisk bomuld for 20 kr. nøglet eller bomuld lavet af genbrugsmaterialer (aflagte jeans) for 12 kr. Men man kan jo håbe på at flere får øjnene op for disse materialer. At efterspørgslen vokser, at der kommer flere producenter og konkurrence på markedet, så priserne bliver mere overkommelige.

Når det kommer til animalsk garn (uld fra får, kvæg, lamaer etc) vil jeg bestræbe mig på fremover at købe det fra firmaer, der går op i at dyrene har det godt og ikke lider unødvendigt. Jeg vil desuden også gå mere op i hvordan garnet (dette gælder også bomuld) bliver produceret. Det skal gerne foregå under der ordentlige forhold, hvor arbejderne ikke bliver udnyttet i et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø til en minimal løn, der fastholder dem og deres familier i fattigdom og kummerlige forhold.

Jeg vil ikke sige at jeg er fanatisk, men jeg er bestemt blevet mere bevidst hvad disse ting angår. Jeg vil tænke over mine forbrugsvaner og prøve at på at undgå unødig spild af ressourcer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *