Selvom jeg har nogle store bump på min vej, der skal overvindes, så har jeg meget at være taknemmelig for. Jeg har en god familie og er med tiden også begyndt at holde  af “min nye mor”, så længe vi bare mødes og taler sammen i små doser. Sidstnævnte lyder måske lidt underligt, men når der er tale om så stor en personlighedsændring, så er det altså ikke helt nemt. Jeg ser glimt af min gamle mor, men størstedelen af tiden, så er det altså min “nye mor” der dominerer vores tid sammen. Men jeg mærker at jeg efterhånden har accepteret situationen som den er nu. Jeg har sluttet fred med mig selv og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved godt at der på et eller andet tidspunkt må og skal ske noget, men det er ikke noget jeg kan fremskynde eller ændre på. Som min grand tante sagde, da jeg besøgte hende i Berlin: “Du må tage det når det kommer og indtil da må du få det bedste ud af situationen og livet”. Hun har ret.

Dette år har på alle leder og kanter været en stærk kontrast til år 2014, hvor det hele ramlede for mig. Jeg har fået genoptaget gamle venskaber, mødt en række inspirerende mennesker og fået nogle nye venner. Venskaber som betyder umådeligt meget for mig og som jeg er taknemmelig for – noget som jeg også gerne ville vise dem hver især; I anledning af min fødselsdag havde inviteret min far og nogle af mine nærmeste venner til brunch. Jeg fik ikke et eneste afbud – alle kom! Og på trods af at jeg havde sagt at de ikke skulle tage gaver med, eftersom jeg blot ønskede at tilbringe en formiddag i godt selvskab, ankom alle med små personlige gaver. Min bedste veninde har lavet en liste med 26 ting, som vi skal nå sammen i livet; Dette omfatter alt fra at rejse til Nordkap, lave mad over et bål og prøve en ekstremsport sammen. Min barndomsveninde og hendes datter kom med hjemmestrikkede og hæklede gaver + en plante. Som den store tedrikker jeg er kom min anden barndomsveninde og hendes kæreste med te fra Tehuset Andersen og et smukt blåt tørklæde, der matchede den hjemmestrikkede hue jeg fik af førnævnte veninde. Derudover fik jeg en del planter og blomster – hvilket jeg absolut elsker. Min veninde, som jeg mødte til et bryllup i Australien, gav mig en kødædende plante. Jeg ELSKER den – og det er jeg vist ikke ene om herhjemme, for min kæreste er også svært begejstret for den.
Fødselsdagsblomster og planter

Fødselsdagsbrunch /birthday brunch

Det var første gang i fem år at jeg fejrede min fødselsdag. Det er ikke noget vi går ret meget op i min familie, men eftersom jeg har haft et par år, hvor jeg har isoleret mig selv syntes jeg det var på tide at træde frem i lyset og gøre det klart at jeg er tilbage og at jeg er mit gamle jeg. Som sagt ramlede det hele for mig for to år siden. Jeg havde endnu ikke accepteret situationen med min mor og gik og holdte det hemmeligt for min omgangskreds. Dengang aflyste jeg faktisk min fødselsdagsbrunch på dagen, som jeg ellers havde set frem til. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle have gæster, opretholde facaden og være glad. Samtidig var jeg ekstremt stresset pga. mine studier, som kun fik min halve opmærksomhed.

Jeg ved ikke helt hvad dét er, der har givet mig energi og hjulpet mig tilbage. Selvfølgelig har det hjulpet mig ekstremt meget at jeg er gået til bekendelse og ikke længere hemmeligholder min familiesituation. Men der har været mere end dét; måske var det rejsen til Australien (december-januar 2015-2016), som gav mig et afbræk fra det hele. Måske var det at jeg fandt studieglæden, havde et godt praktikophold på Fyns Militærhistoriske Museum og efterfølgende nød at skrive mit speciale. Måske er det for min familie og mine venner. Eller måske var det en kombination af det hele.

I hvert fald er jeg ekstremt taknemmelig over mit liv den dag i dag. Og jeg er taknemmelig for min omgangskreds tålmodighed i de år hvor jeg isolerede mig selv. Jeg er taknemmelig for at er kommet gennem det værste og at jeg føler mig klar til nye udfordringer. Jeg glæder mig til at lande et job og samtidig drømmer jeg om sideløbende at kunne tage mit strik til nye højder. Noget som jeg vil fortælle om på et andet tidspunkt.

Resten af min søndag vil jeg bruge på mit lille kærlighedsprojekt. Et babytæppe til min tidligere roomie. Jeg har døbt tæppes Creativus Ananastæppe og glæder mig til at dele opskriften med jer (når jeg er færdig). Desuden har jeg slået mig sammen med en veninde og sammen har vi også lavet en opskrift på en hue med ananasmønsteret og vi snakker om også at lave et par matchende lune luffer. Men alt dette vil jeg tale mere om på et senere tidspunkt. I får dog et lille sneak peek af tæppet. Det synes jeg I fortjener og ellers vil jeg opfordre jer til at følge med på min Instagram profil, hvor jeg løbende smider billeder op af mit strikkeri. 🙂

Creativus Ananastæppe

God weekend 🙂

One thought on “Taknemmelighed og et lille sneak peek på Creativus Ananastæppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *