Creativus Ananastæppe (strikkeopskrift)

Jeg er hermed officielt blevet færdig med babytæppet til min venindes lille verdenborger, der endnu ikke har set dagens lys. Tæppet, som jeg har døbt Creativus Ananastæppe, er så fint, at jeg synes, at I andre også skal have muligheden for at strikke et tilsvarende, hvis det er noget der har interesse.  Du kan læse opskriften her eller downloade denne PDF-fil med opskriften. 🙂

Creativus Ananastæppe

Creativus Ananastæppe

Et par indledende kommentarer om garn og pindestørrelse:
Tæppet er strikket på pind 3 i uld/bomuldsblanding, kaldet Tilly Woolcotton fra Garnudsalg, som desværre er udgået. Garnet løber ca. 350 m. pr. 50 gram. Men fortvivl ej; I kan strikket tæppet i hvilket som helst garn i ønsker, eftersom i kan tilpasse størrelsen ved at strikke på større eller mindre pinde, strikke flere eller færre kantmasker og/eller tilføje eller trække et par mønsterrapporter fra. Mit tæppe måler ca. 80*90 cm og er florlet. Det vejer kun 137 gram, men er alligevel dejligt varmt at have over sig pga. uldens egenskaber.

Selve opskriften:

Jeg har lavet dette diagram til jer, for at gøre opskriften let at gå til:
(Her kan i også se hvorfor tæppet hedder dét det hedder – diagrammet ligner en ananas).

Creativus Ananastæppe Diagram

□ = Ret på retsiden, vrang på vrangsiden.
X = Vrang på retsiden, ret på vrangsiden.

NB: Maske nr 13, som er markeret med fed i diagrammet, strikkes kun i den sidste mønsterrapport på retsiden og som den første maske i den første mønsterrapport på vrangsiden – dvs. den strikkes kun én gang på hver pind og ikke ved hver mønstergentagelse.

Ens for alle pinde er at kantmaskerne strikkes ret fra start til slut af projektet. Start og afslut hver pind med at du løfter første maske løst af og strikker den sidste maske vrang. Dette gør at du får en pæn og jævn kant

  • Slå 213 masker op.
  • Strik 16 pinde ret (udgør “bundkanten”)
  • For at skabe det nemmeste overblik mht. mønsterrapporterne, sætter du en maskemarkør (sm) mellem hver mønsterrapport. Dette gøres på følgende måde:
    Strik 10 ret (disse udgør kantmaskerne), derefter sm for hver 12. ret i alt 15 gange, 13 ret, sm, 10 ret (kantmasker).
  • Følg nu mønsterrapporten til du når den ønskede længde: Jeg strikkede selv det fulde mønster 10 gange + 8 pinde af mønsterrapporten (som markeret i diagrammet).
  • Stik derefter 16 pinde ret
  • Luk af
  • Hæft ender og voilá du har nu dit eget Creativus Ananastæppe.

En afsluttende bemærkning: Du er velkommen til at dele opskriften med andre, men den må ikke bruges med henblik på kommercielle formål. Så alt køb og salg er altså forbudt, men du må meget gerne strikke et tæppe til dig selv og dem du har kær.

God fornøjelse 🙂

 

2 tanker om "Creativus Ananastæppe (strikkeopskrift)"

  1. Barbara Gum

    Smuk! Og jeg var i stand til at få den grundlæggende forståelse af dit arbejde på grund af Google oversætte! Teknologi er næsten lige så smuk som din tæppe 🙂

    Beautiful! And I was able to get the basic understanding of your work because of Google translate! Technology is almost as beautiful as your blanket 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *