Jeg har modtaget bogen Hjemmestrik af Susanne Gustafsson i gave, fra forlaget Rosinante. Jeg takkede ja til den, da jeg tidligere har strikket de fineste klude til venner og familie, ud fra hendes opskrifter. Opskriften på dem kan du finde her og ellers vil jeg anbefale dig at kigge i hendes bestseller Skønne klude.

Strikkede køkkenklude / karklude

Bogen Hjemmestrik indeholder 50 opskrifter på strikkede og hæklede ting til din bolig.  Her er tale om alt fra tæpper, klude, tehætter, marrokansk inspirerede puder og andre ting, som man måtte få brug for i hjemmet. Designstilen spænder vidt og der er noget for alle. Opskrifterne spænder fra det helt enkle og neutrale til det mere komplicerede og farverige. Der følger desuden små tips og tricks med til alle opskrifter og en gennemgang af det gode værktøj. Susanne Gustafsson går meget op i miljø og bæredygtighed, derfor har hun selv gjort brug af økologiske Garner, fortrinsvist fra danske producenter. Hun har lavet en forhandlerliste bagerst i bogen.

Jeg er personligt rigtig glad for bogen og det er bestemt ikke utænkeligt at jeg vil kaste mig over flere af hendes opskrifter i fremtiden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *