Forfatterarkiv: LivMarei

Om LivMarei

Mit navn er Liv Marei. Jeg er tosproget tysk-dansk. Min mormor lærte mig at strikke da jeg var fem år gammel og det blev starten på en kreativ rejse, godt støttet af mine forældre, der begge går op i design og håndværk. Min passion er helt klart kreativitet: Jeg bruger meget tid på strik og smykkedesign, men af og til sniger der sig andre kreativiteter sig ind i billedet. Bonusinfo: - Jeg går op i miljø og bæredygtighed. - Jeg er crazy doglady. - Jeg er stor tedrikker. - Jeg elsker at bruge tid sammen med, som jeg holder af. My name is Liv Marei. I am bilingual: Danish/German. My grandmother taught me how to knit when i was five years old. It was the start of my creative journe, supported by my parents who both love design and crafting. My passion is creativity. I spend the most of my spare time knitting and designing jewlery, but from time to time I like to try something new as well. English version: Bonus info: - I am very interested in the environment and dream of a sustainable world. - I am a crazy dog lady (I can not hide it!) - I drink a lot of tea. - I love spending time with the people I love. My blog is in danish, but you're always welcome to contact me, if you want a english (or german) version of my posts.

Nytårsfortsæt og håb for det nye år

Så lakker 2016 mod enden. Det har været et begivenhedsrigt år, der har budt på såvel op- som nedture. Det har været året som jeg startede i Australien, året hvor jeg blev færdiguddannet cand.mag i tysk, året hvor jeg har fået en række nye gode venner og bekendtskaber, året hvor jeg har accepteret situationen med min mor. Eller i det mindste accepteret den som den er nu. På et tidspunk må og skal der ske noget på denne front, men det er ikke noget jeg kan eller vil fremskynde. Lige nu er situationen stabil og det har på mange måder givet mig ro i sjælen.

Det har til gengæld ikke været året hvor jeg landede mit første job, men det bliver 2017 forhåbentligt. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er frustreret over situationen. Især fordi jeg rigtig gerne vil arbejde; Jeg er villig til at pendle en time hver vej, villig til at købe en bil ,for at lette transporten, frisk på at arbejde med undervisning, research, projektarbejde, formidling, vejledning, eksport, support, salg – whatever. Jeg stiller ikke de store krav, eftersom jeg ikke helt ved hvad jeg kan forvente. Jeg vil som sagt gerne arbejde og er næsten frisk på hvad som helst, men min manglende erfaring spænder ben for mig. Dette prøver jeg at rette op på. Jeg har da været til et par samtaler, men det har endnu ikke været mig, der har været den heldige der landede jobbet. MEN det bliver det forhåbentligt i 2017! Det bliver forhåbentligt året hvor en virksomhed tør at satse på mig som deres nye medarbejder, en medarbejder der på mange måder kan formes og præges til lige præcis dét de søger.

(Skulle der tilfældigvis sidde en læser derude, der ønsker at se mit CV, for at se om jeg kunne være en ny potentiel medarbejder, så send mig en mail på livmarei @ gmail.com (fjern mellemrummene)) 😉

Til gengæld har 2016 været året hvor jeg har kastet mig ud i at designe og strikke mine egne ting. Hvis du er nysgerrig kan du finde tre af de nedskrevne opskrifter her. Dette er ren og skær interesse; eftersom jeg udelukkende strikker og hækler til til eget brug og/eller som gaver til dem jeg har kær. Jeg deler dog gerne opskrifterne med jer derude, der ønsker at genskabe tingene selv. 🙂

Planen er at den kreative rejse fortsætter i 2017. Jeg har en masse planer for kommende projekter og kommende blogindlæg, hvor jeg vil begynde og dele tips og tricks indenfor strik. Jeg har også indgået et “samarbejde” med min barndomsveninde, der er rigtig skrap til det med strik og hækling. I løbet af årets mange veninde-dates har vi snakket om nogle af mine kreative ideer, som jeg aldrig har haft tid eller mod på at omsætte til virkelighed. Fx. snakkede jeg om at jeg gerne ville lave en hue med ananasmønsteret, hvor ananaserne skulle møde hinanden i toppen, men at jeg ikke havde tid. Tre timer senere kunne hun vise en hue frem, der levede op til min beskrivelse. Hun forærede mig huen i fødselsdagsgave:

img_4486img_4489

Vi har endnu ikke fået skrevet opskriften ned, men det er planen at vi gør det, så I andre også kan få glæde af opskriften. Hun har også allerede indvilliget i at dele nogle af hendes ting her på bloggen. Så på et tidspunkt vil jeg præsentere jer for min barndomsveninde og hendes garn-nørklerier.

Mine kreative nytårsfortsæt:

Mit nytårsfortsæt er at jeg skal strikke lidt hver dag, minimum én pind (jeg noterer det i kalenderen, så må vi se om jeg kan overholde det). Derudover skal jeg have strikket en trøje til min veninde – et kæmpe hængeparti. Jeg “forærede” hende trøjen sidste år: Dvs. jeg fandt trøjen og lovede at jeg ville strikke den til hende. Jeg har bare aldrig fået det gjort, men NU skal det altså være! Jeg skal bare lige have afsluttet de strømper som jeg er i gang med på nuværende tidspunkt. (Faktisk så mangler jeg kun 7 pinde på strømperne, så de vil nok poppe op på min instagram indenfor en time eller to, hvis du ønsker at se det færdige resultat) 😉

img_4793

På det personlige plan:

På det personlige plan krydser jeg som sagt fingre for at jeg får et job. Derudover så er min kæreste og jeg kommet frem til at vi har plads og kærlighed nok til en snude mere i vores liv. Vi har derfor besluttet os for at adoptere en gadehund fra Spanien. Hvis alt går vel og vi bliver godkendt som adoptanter, hvilket vi forhåbentligt gør næste uge, så ser vi frem til at hilse podengoen Cardin velkommen i vores hjem. Vi håber virkelig på at det hele lykkedes og glæder os til at give ham det hjem og den kærlighed, som han aldrig har oplevet i sit toårige liv. <3

Processed with MOLDIV

Som i kan høre er der en masse planer og håb for det nye år. Jeg vil knokle for at mine ønsker og håb går i opfyldelse – og jeg håber det samme vil ske for jer læsere derude.

Godt nytår <3 

Fringe Field Bag – Den optimale taske til strik og hækling

Jeg bliver lige nødt til at dele min begejstring for denne taske fra Fringe Supply Co. 

Jeg var tidligere stor tilhænger af garnskåle. Lige indtil jeg fik denne projekt-/strikketaske fra Fringe Field supply i fødselsdagsgave. Den er godt nok ikke billig, men den er smart med sine små rum, hvor man kan have saks, målebånd, markører osv. En lomme til den aktuelle opskrift, små hæfter og/eller notesbøger. Derudover er der tre “øjer” i tasken, som man kan lade garnet løbe igennem (dette har jeg dog ikke gjort brug af endnu). Men de to ting jeg er gladest for, er læderhåndtaget, der gør at tasken kan hvile på ens håndled mens man strikker. Dette er smart, hvis man som jeg, af og til strikker mens man går eller står. Når den ikke er lukket fungerer den, med sin flade bund og stive kanvas, som en “skål”, med fordelen at den kan lukkes, hvilket virkelig er et must herhjemme, hvor vi har et (snart to) dyr, der til tider beslutter sig for at smide hele pelsen 🐕 . Garnet kan stadig løbe gennem tasken når den er lukket.

Tasken er som sagt ikke billig og den kan desværre ikke fås i Danmark (den kan dog bestilles fra Yarn and Knitting i England eller Wollen Berlin i Tyskland – man risikerer ikke at der kommer toldgebyr på, fra nogle afstederne, eftersom der er tale om europæiske forretninger). Jeg tænker dog at konstruktionen er relativt simpel, så hvis man kan blive gode venner med sin symaskine, så kunne man nok godt sy en, der minder om. Jeg vil nemlig gerne have en mere på sigt, fordi jeg har svært ved at begrænse mine projekter). 😉

Hvis jeg skal sige noget “negativt” udover at den er lidt dyr, skal jeg tilstå at jeg først syntes at den virkede lille, men jeg har alligevel haft plads til et babytæppe, garn og pinde til et par strømper og div. Hæfter. MEN det er ikke lige tasken hvor der er plads til sweater + det løse.

Jeg blev som sagt lige nødt til at dele min begejstring for denne taske, som er blevet min favorit, efter at prøvet garnskåle, stofposer, forskellige tasker osv… 

Fringe Field Bag

Min personlige Field Bag fra Fringe Supply Co. Jeg havde både plads til Ananastæppet og mit igangværende strømpeprojekt.

Hvis du er nysgerrig på taskens konstruktion, så vil jeg opfordre dig til at tage et nærmere kig på dette billede. Her ser du nogle af de omtale detaljer.

 

I morgen vil jeg fortælle lidt om mine håb for det nye år og afsløre mine nytårsfortsæt.
Indtil da må i have en god aften. 

Kunst med børn i Verden – et projekt der er værd at støtte!

“Julen er hjerternes fest”
Den sætning hører man igen og igen. Og for mange er det sikkert også tilfældet. Jeg kender i hvert fald en del folk, der er ekstra gavmilde her i juletiden, også overfor folk de ikke kender. Hvilket er skønt. Selv har jeg også gjort det til en vane at jeg støtter et ekstra projekt eller organisation her i juletiden, udover dem jeg støtter i forvejen.

Dette indlæg vil for en gangs skyld ikke omhandle strik og nørkleri, men om kunst og velgørenhed. I år har jeg nemlig valgt at støtte  et kunstprojekt, som jeg har fulgt længe. Et projekt som jeg gerne vil dele med jer læsere, i håb om at i måske bliver inspireret og/eller får lyst til ligeledes at støtte projektet.  Det er nemlig et helt fantastisk projekt, hvis I spørger mig!

Kunstnerne Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk står bag projektet Kunst med børn i Verden.  Sammen rejser de rundt i verden og laver kunstprojekter med økonomisk og socialt udsatte børn (gadebørn).

De gør det fordi denne kunst og kreativitet bidrager til, at børnene oplever større livsglæde, idet at de udvikler deres kunstneriske evner og derigennem får selvtillid. Håbet er at de gennem kunsten møder en livsglæde, som puster til deres drømme og håb for fremtiden, idet at de gennem kunsten skaber noget, der udfordrer, påvirker og rører kunstneren og den der ser eller oplever kunsten. Kunst er en kreativ proces der former kunstneren (i dette tilfælde børnene) og verden omkring kunstneren.

De (Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk) arbejder for at give socialt og økonomisk udsatte børn og unge mulighed for at bruge kunst og kreativitet, som redskab til forbedring af deres egen situation og til udvikling af ligeværdige samfund.

Tidligere rejser har bragt dem til Nepal og Filippinerne, hvor de havde deres kufferter fyldt papir og tegneredskaber, med henblik på at skabe kunst med de udsatte børn i de pågældende områder. De var dernede sidste år, mens de forfærdelige jordskælv fandt sted. I kan læse mere om deres oplevelser dernede, ved at scrolle tilbage i de gamle opslag og billeder på facebooksiden. På nuværende tidspunkt planlægger de at besøge børnene på Filippinerne igen i 2017 og 2018. De glæder sig til igen at tage afsted og se børn, der aldrig har haft en blyant, en farve, eller et stykke papir til rådighed, udfolde sig kunstnerisk. (Mere om de kommende kunstrejser om senere i indlægget).

Først vil jeg fortælle lidt om hvordan projektet finansieres. Projekterne er langt hen af vejen finansieret af dem selv. F.eks. så går overskuddet af deres bog: VERA kvindeportrætter- værdier og drømmme, der for længst har tjent sig selv ind, til de udsatte børn og til finansiering af nye kunstrejser, i forbindelse med projektet Kunst med børn i Verden. Bogen vandt i år en fornem bogpris, gennem komiteen for Årets Bedste Bogudgivelser, i kategorien foto og kunst og for bedste design og grafiske layout, og er senerehen også blevet nomineret til at være Verdens smukkeste bog.

(Ønsker du at købe bogen, så kan du gøre det ved at kontakte kunsterparret, du finder kontaktoplysningerne her).

Ønsker du at købe bogen, så kan du gøre det ved at kontakte kunsterparret, du finder kontaktoplysningerne her. Bogen er inspirerende og tankevækkende på én og samme tid.

Derudover er der enkelte private fonde der støtter projektet, mens lokale restauranter, caféer og andre ildsjæle rejser penge til projektet. Sideløbende er der personer, som dig og mig, der giver personlige bidrag til projektet.

Tilbage til den kommende tur:
Den næste tur gør til Filippinernes hovestad, Manila. Projektet retter sig mod børnene, der bor på og omkring den store losseplads Tanza. Der samles helt konkret penge ind til den nye kunst kunstskole, som kunstnerparret ønsker at oprette, og til børnenes skolegang.

Jeg har som sagt valgt at støtte dette projekt. Og eftersom det er et projekt, der ligger mig nært på hjertet, så har jeg valgt at dele det med jer. Hvis det er et projekt du ønsker at støtte, så synes jeg bestemt du skal gøre det – jeg er sikker på at du vil være med til at gøre en masse børn glade og give dem nogle oplevelser for livet!

Du kan donere penge til projektet via MobilePay på følgende nr:  

30 27 31 32 med teksten Manila

Nummeret tilhører Per Buk.

Jeg har som sagt fulgt projektet længe og det ligger mig nært på hjertet, eftersom jeg kender Ann-Kerstina og Per personligt. Ann-Kerstina er nemlig mor til min bedste veninde, som jeg kender fra gymnasietiden. Hun har et hjerte af guld, er kunstnerisk kreativ ligesom, sin mor, og det største friluftsmenneske jeg overhovedet kender. Hvis i er nysgerrige på hvordan hun har bidraget til den gode julestemning herhjemme, ved at overraske mig på bedste vis, så jeg nu kan overraske en anden venindes datter med en gave, som hun virkelig har ønsket sig i år, så kan I læse historien her.

Her til sidst vil jeg blot ønske jer alle en glædelig jul.

Creativus Ananastæppe (strikkeopskrift)

Jeg er hermed officielt blevet færdig med babytæppet til min venindes lille verdenborger, der endnu ikke har set dagens lys. Tæppet, som jeg har døbt Creativus Ananastæppe, er så fint, at jeg synes, at I andre også skal have muligheden for at strikke et tilsvarende, hvis det er noget der har interesse.  Du kan læse opskriften her eller downloade denne PDF-fil med opskriften. 🙂

Creativus Ananastæppe

Creativus Ananastæppe

Et par indledende kommentarer om garn og pindestørrelse:
Tæppet er strikket på pind 3 i uld/bomuldsblanding, kaldet Tilly Woolcotton fra Garnudsalg, som desværre er udgået. Garnet løber ca. 350 m. pr. 50 gram. Men fortvivl ej; I kan strikket tæppet i hvilket som helst garn i ønsker, eftersom i kan tilpasse størrelsen ved at strikke på større eller mindre pinde, strikke flere eller færre kantmasker og/eller tilføje eller trække et par mønsterrapporter fra. Mit tæppe måler ca. 80*90 cm og er florlet. Det vejer kun 137 gram, men er alligevel dejligt varmt at have over sig pga. uldens egenskaber.

Selve opskriften:

Jeg har lavet dette diagram til jer, for at gøre opskriften let at gå til:
(Her kan i også se hvorfor tæppet hedder dét det hedder – diagrammet ligner en ananas).

Creativus Ananastæppe Diagram

□ = Ret på retsiden, vrang på vrangsiden.
X = Vrang på retsiden, ret på vrangsiden.

NB: Maske nr 13, som er markeret med fed i diagrammet, strikkes kun i den sidste mønsterrapport på retsiden og som den første maske i den første mønsterrapport på vrangsiden – dvs. den strikkes kun én gang på hver pind og ikke ved hver mønstergentagelse.

Ens for alle pinde er at kantmaskerne strikkes ret fra start til slut af projektet. Start og afslut hver pind med at du løfter første maske løst af og strikker den sidste maske vrang. Dette gør at du får en pæn og jævn kant

  • Slå 213 masker op.
  • Strik 16 pinde ret (udgør “bundkanten”)
  • For at skabe det nemmeste overblik mht. mønsterrapporterne, sætter du en maskemarkør (sm) mellem hver mønsterrapport. Dette gøres på følgende måde:
    Strik 10 ret (disse udgør kantmaskerne), derefter sm for hver 12. ret i alt 15 gange, 13 ret, sm, 10 ret (kantmasker).
  • Følg nu mønsterrapporten til du når den ønskede længde: Jeg strikkede selv det fulde mønster 10 gange + 8 pinde af mønsterrapporten (som markeret i diagrammet).
  • Stik derefter 16 pinde ret
  • Luk af
  • Hæft ender og voilá du har nu dit eget Creativus Ananastæppe.

En afsluttende bemærkning: Du er velkommen til at dele opskriften med andre, men den må ikke bruges med henblik på kommercielle formål. Så alt køb og salg er altså forbudt, men du må meget gerne strikke et tæppe til dig selv og dem du har kær.

God fornøjelse 🙂

 

Taknemmelighed og et lille sneak peek på Creativus Ananastæppe

Selvom jeg har nogle store bump på min vej, der skal overvindes, så har jeg meget at være taknemmelig for. Jeg har en god familie og er med tiden også begyndt at holde  af “min nye mor”, så længe vi bare mødes og taler sammen i små doser. Sidstnævnte lyder måske lidt underligt, men når der er tale om så stor en personlighedsændring, så er det altså ikke helt nemt. Jeg ser glimt af min gamle mor, men størstedelen af tiden, så er det altså min “nye mor” der dominerer vores tid sammen. Men jeg mærker at jeg efterhånden har accepteret situationen som den er nu. Jeg har sluttet fred med mig selv og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved godt at der på et eller andet tidspunkt må og skal ske noget, men det er ikke noget jeg kan fremskynde eller ændre på. Som min grand tante sagde, da jeg besøgte hende i Berlin: “Du må tage det når det kommer og indtil da må du få det bedste ud af situationen og livet”. Hun har ret.

Dette år har på alle leder og kanter været en stærk kontrast til år 2014, hvor det hele ramlede for mig. Jeg har fået genoptaget gamle venskaber, mødt en række inspirerende mennesker og fået nogle nye venner. Venskaber som betyder umådeligt meget for mig og som jeg er taknemmelig for – noget som jeg også gerne ville vise dem hver især; I anledning af min fødselsdag havde inviteret min far og nogle af mine nærmeste venner til brunch. Jeg fik ikke et eneste afbud – alle kom! Og på trods af at jeg havde sagt at de ikke skulle tage gaver med, eftersom jeg blot ønskede at tilbringe en formiddag i godt selvskab, ankom alle med små personlige gaver. Min bedste veninde har lavet en liste med 26 ting, som vi skal nå sammen i livet; Dette omfatter alt fra at rejse til Nordkap, lave mad over et bål og prøve en ekstremsport sammen. Min barndomsveninde og hendes datter kom med hjemmestrikkede og hæklede gaver + en plante. Som den store tedrikker jeg er kom min anden barndomsveninde og hendes kæreste med te fra Tehuset Andersen og et smukt blåt tørklæde, der matchede den hjemmestrikkede hue jeg fik af førnævnte veninde. Derudover fik jeg en del planter og blomster – hvilket jeg absolut elsker. Min veninde, som jeg mødte til et bryllup i Australien, gav mig en kødædende plante. Jeg ELSKER den – og det er jeg vist ikke ene om herhjemme, for min kæreste er også svært begejstret for den.
Fødselsdagsblomster og planter

Fødselsdagsbrunch /birthday brunch

Det var første gang i fem år at jeg fejrede min fødselsdag. Det er ikke noget vi går ret meget op i min familie, men eftersom jeg har haft et par år, hvor jeg har isoleret mig selv syntes jeg det var på tide at træde frem i lyset og gøre det klart at jeg er tilbage og at jeg er mit gamle jeg. Som sagt ramlede det hele for mig for to år siden. Jeg havde endnu ikke accepteret situationen med min mor og gik og holdte det hemmeligt for min omgangskreds. Dengang aflyste jeg faktisk min fødselsdagsbrunch på dagen, som jeg ellers havde set frem til. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle have gæster, opretholde facaden og være glad. Samtidig var jeg ekstremt stresset pga. mine studier, som kun fik min halve opmærksomhed.

Jeg ved ikke helt hvad dét er, der har givet mig energi og hjulpet mig tilbage. Selvfølgelig har det hjulpet mig ekstremt meget at jeg er gået til bekendelse og ikke længere hemmeligholder min familiesituation. Men der har været mere end dét; måske var det rejsen til Australien (december-januar 2015-2016), som gav mig et afbræk fra det hele. Måske var det at jeg fandt studieglæden, havde et godt praktikophold på Fyns Militærhistoriske Museum og efterfølgende nød at skrive mit speciale. Måske er det for min familie og mine venner. Eller måske var det en kombination af det hele.

I hvert fald er jeg ekstremt taknemmelig over mit liv den dag i dag. Og jeg er taknemmelig for min omgangskreds tålmodighed i de år hvor jeg isolerede mig selv. Jeg er taknemmelig for at er kommet gennem det værste og at jeg føler mig klar til nye udfordringer. Jeg glæder mig til at lande et job og samtidig drømmer jeg om sideløbende at kunne tage mit strik til nye højder. Noget som jeg vil fortælle om på et andet tidspunkt.

Resten af min søndag vil jeg bruge på mit lille kærlighedsprojekt. Et babytæppe til min tidligere roomie. Jeg har døbt tæppes Creativus Ananastæppe og glæder mig til at dele opskriften med jer (når jeg er færdig). Desuden har jeg slået mig sammen med en veninde og sammen har vi også lavet en opskrift på en hue med ananasmønsteret og vi snakker om også at lave et par matchende lune luffer. Men alt dette vil jeg tale mere om på et senere tidspunkt. I får dog et lille sneak peek af tæppet. Det synes jeg I fortjener og ellers vil jeg opfordre jer til at følge med på min Instagram profil, hvor jeg løbende smider billeder op af mit strikkeri. 🙂

Creativus Ananastæppe

God weekend 🙂

Monsterbukser i brug

Som garnnørkler så bliver man altid glad når man ser at ens strik eller hækling er kommet i brug. Glad for at andre er glade for det strikkede eller hæklede, som man selv har lagt meget tid og arbejde i. Tilbage i marts strikkede jeg et par monsterbukser til min guddatter. Jeg strikkede dem i en stor størrelse, så hun kunne vokse i dem. Nu kan hun endelig passe dem. Hendes mor sendte mig dette billede tidligere på dagen:

Monsterbukser

Jeg synes de er rigtig fine og sjove – det synes min guddatter og hendes mor heldigvis også. Som det ses på billedet så er de stadig en tand for store, men det gør ikke så meget. Det betyder kun at hun vil få glæde af dem hele vinteren og måske foråret med.

Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift af Stine Larsen, der står bag bloggen Saga i farver.  Jeg har strikket bukserne i peruvian highlandwool fra Filcolana. Ønsker man et billigere alternativ, så kan man vælge at strikke dem i karisma fra drops. Jeg har foretaget et par små ændringer hist og her. Jeg har valgt at lave striberne anderledes og så har jeg strikket rib i buksebenene fremfor for perlestrik. Opskriften går op til størrelse 4 år. Jeg har selv strikket størrelse 1 år og de virker noget store i størrelsen, men det gør ikke noget.

Jeg vil afslutte dette blogindlæg med en lille opfordring. Har du fået foræret noget strik, hæklet eller hjemmesyet som du er glad for, så vis giveren det. Send vedkommende et billede – vi bliver altid så glade for at folk sætter pris på det vi har lagt tid og kærlighed i.

God weekend. :

Slow Fashion Movement – En garderobe med omtanke

Kender i det? At man af og til falder over noget, som man ikke rigtig kan slippe igen? Sådan har jeg det med slow fashion / slow fashion movement. Det er i og for sig ikke noget nyt, men det fylder en del i mit liv og mine tanker for tiden.

Hvad er slow fashion og slow fashion movement? 

Det handler om at man går op i sine tekstilers oprindelse og ende. Det er ikke noget nyt fænomen, men inden for nørkleriernes verden er det et emne der fylder meget. Karen Templer startede en profil på Instagram kaldet Slow Fashion October, hvor hun satte fokus på dette emne. Folk fik hurtigt øjnene op for det og søger man på:  #slowfashionoctober#slowfashionmovement, og #slowfashion dukker der en masse opslag op, fra folk rundt omkring i verdenen, hvor de fortæller om deres holdning til emnet, deres personlige udviklingshistorier, tips og tricks. Er det et emne der interesserer dig? Så ville jeg opfordre dig til at snuse lidt til ovennævnte links. Der er massere af stof til eftertanke og inspiration at hente.

Egne tanker:

Som mange af jer nok allerede ved, var bæredygtighed og kreativitet var nøgleelementer i mit barndomshjem. Et emne der uden tvivl fylder mere hos mine forældre end da jeg barn og det på trods af at hjemmet langt hen afvejen var selvforsynende, hvad kød, frugt og grønt angik. Når der blev slagtet dyr, var der ikke noget der gik til spille: Der blev lavet hakket kød, rullepølse og smidt kød og suppeben en masse på frys. Skindene blev garvet og brugt som tæpper, som beklædning på møblerne etc. Der oftest slagtet for at undgå indavl blandt gederne, hønsene, gæssene, kaninerne og ænderne. Når det så er sagt, så har mine forældre vist aldrig anskaffet sig dyr, med henblik på kødproduktion (udover høns og ænder). De kom til os, det samme gjorde hestene. Dyrene var enten blevet kasseret af andre eller blev reddet fra dyremishandlere. Mine forældre gav dem et godt hjem og et godt liv – så længe det varede.

 iPhone 5s 2016-08-20 17:11:01 f/2.2 1/578sec ISO-32 4.15mm

Bæredygtighed gjaldt også tøj, møbler og interiør derhjemme. Mine forældre har i tidens løb bygget en del møbler og interiør af genbrugsmaterialer. Køkkenskabene i mit fars køkken lavede min mor fx. af en gammel dør. Pudebetræk blev som regel syet af aflagt tøj og sådan findes der så mange eksempler.

Det meste af min families tøj består af genbrugstøj eller tøj som vi har syet om. Selv bruger jeg på nuværende tidspunkt i gennemsnit 1000 kr på tøj og sko om året. Langt det meste af mit tøj kommer fra genbrugsforretninger eller fra venner. Jeg er generelt mod at smide tøj ud, før det er helt slidt, da faktum er, at selv genbrugsforretninger ofte brænder inde med tøj og tekstiler som andre ikke vil have. Det siges at hver dansker gennemsnitligt kasserer 16 kg tøj om året(kilde). Derfor er initiativer som H&M Garment Collection kærkomne. Da det tøj og de boligtekstiler som folk afleverer der, bliver genanvendt, i stedet for at ende som affald. Herhjemme afleverer jeg det tøj, der stadig kan anvendes, til genbrugsforretninger, når de venner, der måtte have interesse, har kigget det igennem først. Det der er helt slidt afleverer jeg fx. i H&M. Noget klipper jeg op og bruger som klude – eller gemmer det med henblik på at det kan bruges til små patchwork-projekter og/eller lappeprojekter. Det ultimative mål ville selvfølgelig være hvis tekstilindustrien blev cirkulær, så alle slidte tekstiler blev genbrugt, fremfor at ende som affald.

(Bomulds)Stof til eftertanke og lidt om moral og etik: 

Da jeg startede med at strikke var jeg ret ukritisk hvad garn angik. Jeg har aldrig strikket i rene kunstmaterialer, da jeg ikke kan lide følelsen af det og har en tendens til at få stød. Men derimod har jeg strikket en masse i bomuld, diverse uld(blandinger) og strømpegarn. Med tiden er jeg dog blevet mig mere bevidst om hvad jeg putter i garnkurven. Jeg prøver fx at bevæge mig væk fra uøkologisk bomuld og bomuld generelt:

"Da bomuld er en sårbar afgrøde, som kræver meget vand, anvendes der i 
bomuldsproduktionen store mængder af kunstvanding og pesticider. Dette 
har negative konsekvenser for miljøet, da jorden både forurenes og 
udpines. Det store forbrug af pesticider og kunstvanding illustreres ved følgende tal: på verdensplan udgør bomuldsproduktionen ca. 2,5 % af det 
samlede landbrugsareal, men står til gengæld for 10 % af det samlede 
pesticidforbrug og 25 % af det samlede forbrug af insektgift. Derudover 
skal der for at dyrke 1 kg. bomuld anvendes omkring 8.000 liter vand." 
Kilde

Det er klart at der ikke bruges genmodificerede bomuldsfrø, pesticider eller insektgift  i økologisk bomuld, da dette er ulovligt. Vandforbruget er dog den samme og derfor stadig tårnhøjt. Jeg har det ret anstrengt med at der går ca. 8000 liter vand til at producere et kg. bomuld. Dvs. der går ca 1200 liter vand, altså et ton, til at producere en t-shirt, såfremt den vejer 150 gram. Og på trods af det, så er bomuld nok er den tekstil der er mest af i mit klædeskab.

Hvad er der så af alternativer? Jeg tror selv at hamp og hør vil komme til at spille en markant større rolle i tekstilindustrie, indenfor nogle år. Begge afgrøder vokser hurtigere, er mindre sårbare og behandlingen af dem, er langt mindre belastende for miljøet. Jeg har selv været på udkig efter hamp- og hørgarn til hjemmestrikkede klude og viskestykker, men har måtte sande at priserne er ude af proportioner. Jeg vil ikke bruge ca. 50 kr på hørgarn til én klud, når jeg kan købe økologisk bomuld for 20 kr. nøglet eller bomuld lavet af genbrugsmaterialer (aflagte jeans) for 12 kr. Men man kan jo håbe på at flere får øjnene op for disse materialer. At efterspørgslen vokser, at der kommer flere producenter og konkurrence på markedet, så priserne bliver mere overkommelige.

Når det kommer til animalsk garn (uld fra får, kvæg, lamaer etc) vil jeg bestræbe mig på fremover at købe det fra firmaer, der går op i at dyrene har det godt og ikke lider unødvendigt. Jeg vil desuden også gå mere op i hvordan garnet (dette gælder også bomuld) bliver produceret. Det skal gerne foregå under der ordentlige forhold, hvor arbejderne ikke bliver udnyttet i et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø til en minimal løn, der fastholder dem og deres familier i fattigdom og kummerlige forhold.

Jeg vil ikke sige at jeg er fanatisk, men jeg er bestemt blevet mere bevidst hvad disse ting angår. Jeg vil tænke over mine forbrugsvaner og prøve at på at undgå unødig spild af ressourcer.

 

Krydsnøgleapparatet og lystfisker-kæresten

Jeg har længe ønsket mig et krydsnøgleapparat. Det er simpelthen så smart at have, når der skal vindes garn op. Jeg har tit siddet og kæmpet med at vinde garn op, hvad end der har været tale om fed, optrevlede projekter eller strømpegarnsrester, som jeg har lavet magiske nøgler af. Jeg vinder som regel også cones op; af og til strikker jeg direkte fra conen, men det er alligevel ret uhandy at skulle håndtere et halvt kg garn, derfor vinder jeg dem løbende op i mindre nøgler af 50-150 gram, efterhånden som jeg får brug for det.

 iPhone 5s 2016-10-26 14:12:08 f/2.2 1/33sec ISO-64 4.15mm

Jeg har prøvet at købe et krydsnøgleapparat to gange før. Første gang prøvede jeg at bestille en billig model, der skulle sendes fra Kina. Det blev væk i posten og jeg fik pengene retur. Den anden gang var krydsnøgleapparaterne udsolgt og udgået af produktion, da jeg ellers endelig var i en fysisk forretning, der normalt havde dem på lager. Men tredje gang er lykkens gang. Jeg bestilte mit krydsnøgleapparat på Amazon og modtog det 1½ døgn efter.

Krydsnøgleapparatet jeg har købt er af mærket Knit Picks – pendanten til Knitpro. Det kostede kun 9,99 ₤ (83 kr). Fragten kostede i 40 kr.  Det virker upåklageligt og er bestemt pengene værd. Ifølge billede skulle den have været hvid og lilla, men farven stemmer ikke overens med produktet som jeg modtog. Det ville være synd at sige at krydsnøgleapparatet er pænt, men det har ingen betydning for funktionaliteten. Herhjemme vil det alligevel bare blive opbevaret i æsken som den ankom i, når det alligevel ikke er i brug.

 iPhone 5s 2016-10-26 14:08:39 f/2.2 1/33sec ISO-80 4.15mm

Er du på selv på udkig efter et krydsnøgleapparat, så kan det være du skulle aflægge et besøg i en fiskeriforretning. For det skal ikke være nogen hemmelighed: Min lystfisker kæreste er super god til at vinde garn op – og jeg må tilstå at han er bedre til det en jeg er (eller skal vi sige var). Da han så hvad et krydsnøgleapparat var kiggede han undrende på mig og spurgte: “Hvorfor har du ikke købt et af apparaterne i Go Fishing?”. Han har åbenbart brugt mange timer på at vinde fiskeline op, med hjælp af et værktøj der svarer til et krydsnøgleapparat. Han mener at man kan få dem i de i de fleste fiskeriforretninger, men kan dog ikke lige huske hvad de hedder på stående fod. Men som jeg sagde til ham: “Hvor skulle jeg dog vide det fra? Det jo ikke mig der fisker her i hjemmet”. 😉

Selv har jeg prøvet at google det. Jeg tror det der dét man kalder en spolemaskine. Jeg tror ikke de er så nemme at få fat på længere, da mange fiskere bruger spolehjul nu til dags. Derfor er den nemmeste løsning nok bare at købe et krydsnøgleapparat, men jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke rigtig har forstand på spolemaskine-apparat-verdenen.

Når det kommer til stykket, så er jeg meget glad for mit nyerhvervede krydsnøgleapparat.

Knæk Cancer: Nærvær fremfor hjerter på Facebook

Jeg har bevidst ikke postet et hjerte, fordi det er “forskning i brystkræftuge”. Jeg har heller ikke sendt beskeden videre til alle kvinder i min omgangskreds. For det første så er det ikke kun kvinder der kan få brystkræft, det kan mænd også. Når det er sagt så kender jeg et par syge, der disse dage modtager en masse hjerter i deres beskeder og egentlig bliver mere kede af det end glade. De kæmper en daglig kamp og sidder meget alene, de ville hellere undvære hjerterne på Facebook og sætte pris på at folk aflagde én et besøg eller på anden vis tilbød at hjælpe en. Tanken er sød, men når man kæmper med sygdom og samtidig er meget alene, så har man langt mere brug for at folk rent faktisk møder op. Om det så bare er for at sludre lidt eller give en hjælpende hånd med et eller andet spiller ikke nogen rolle.

Forstå mig ret: Jeg er ikke 100% mod de virtuelle hjerter. Hjerterne er okay, så længe man holder dem til sin egen væg. Jeg tror og synes man skal passe på med at trække syge eller pårørende ind i det, da hjerterne er en konstant reminder om at man selv, eller ens nærmeste, er syg. Det kan ofte være en misforstået omtanke. Dette vil jeg følge op med to eksempler:

Min kræftramte veninde var til tjek på sygehuset i onsdags. Mens hun sad og ventede på dagens dom lyste hendes telefon op, hver gang hun modtog en besked på facebook. Hver gang håbede hun at det var et familiemedlem der gav lyd fra sig. Hun sad der alene og var bange for dagens besked. I stedet for at høre fra et familiemedlem var set beskeder fra alverdens Facebook venner, som ellers aldrig eller sjældent giver lyd fra sig. Venner der sendte hende hjerter i forbindelse med “forskning i brystkræftuge”. Hun blev ked af det, fordi det var ikke det hun havde brug for. Det virkede overfladisk at modtage disse beskeder fra folk, som hun ellers kun sjældent hører fra. Hun havde brug for personlig kontakt, fremfor de virtuelle hjerter.  Beskederne understregede ensomheden yderligere i det moment.

Samtidig har jeg to veninder, der også modtager de berømte hjerter. Den ene har netop måtte sige farvel til sin mor, der tabte kampen mod kræften. Den anden ville gerne være hjerterne foruden, da de blot gør hende sørgmodige, da hun ved at hendes mor kæmper en kamp, der ikke kan vindes. Begge ønsker de at få det bedste ud af situationen. Den ene vil gerne bearbejde sorgen og komme videre, uden at blive mindet om den konstant. Den anden gør sit bedste for ikke at virke sørgmodig, være trist, magtesløs og bange i sin mors selskab. Men det er svært, når hun disse dage bliver bombarderet med disse hjerter. Som sagt: Tanken er sød og begge ved at afsenderne sender dem i den bedste mening, men de ville helst begge være hjerterne foruden.

Selvfølgelig er kampagnerne vigtige. Det er vigtigt at folk bliver oplyst, om sygdommen og dens symptomer.  Kampagnerne skraber også en masse penge ind til kampen mod cancer – hvilket kun er godt. Men jeg vil gerne understrege at hjerterne, i min optik, er misforstået omtanke, når man sender det til folk der rent faktisk kæmper med sygdommen – hvad end man så selv er syg eller pårørende til en der er det. Ring hellere til personerne, stå klar med et kram, tilbyd at kigge forbi, hjælp med indkøb eller hvad de nu ellers måtte have brug for. Ofte er det nærværet der virkelig betyder noget og som kan hjælpe en videre i hverdagen. En afledning fra ensomheden og de pessimistiske tanker.

KNÆK CANCER – SAMMEN KAN VI MERE! 

Lidt om hjemmestrikkede strømper og magic loop metoden

Jeg hyggestrikker for tiden. Jeg har gang i et par simple projekter, der er perfekte til de hyggelige, stille stunder. Jeg strikker strømper og arbejder på et nyt mønster til et babytæppe. Et mønster der sikkert også vil tage sig smukt ud til en karklud. Jeg kan af gode grunde ikke skrive så meget om det endnu, da jeg ikke er kommet så langt endnu. Skulle du være nysgerrig, så er du velkommen til at følge mig på instagram, hvor jeg jævnligt ligger stemningsbilleder op af mit strik og mit liv generelt. Her er der også et par billeder af arbejdet med babytæppet, som jeg vil skrive lidt om næste gang.

Strømperne:
De længe ventede strømper, som jeg har skrevet om flere gange det sidste halve års tid. Det var blevet lidt af et en UFO (unfinished object). Men da jeg endelig tog mig sammen til at få lavet hælen (hvilket tog under en time), så gik det som en leg. Og dog… jeg lavede en typisk begynder fejl. Jeg kom til at lukke strømperne for stramt. Så stramt at jeg ikke kunne få dem over min fod. Det er første gang jeg har gjort dette med strømper, men når det så er sagt, så er det også første gang jeg har strikket dem nedefra og op. Første gang jeg har strikket dem på én gang, på én (rund)pind. Så jeg måtte lave kanten om, men det var nu også det hele værd. Strømperne er blevet rigtig fine. Der er nogle ting der kunne have været en anelse bedre, men af et første forsøg er jeg nu godt tilfreds. Min veninde har allerede lagt beslag på disse strømper (hun fik dem i fødselsdagsgave). Hendes storesøster skal have det næste par, som tak for at hun hentede 50 garnnøgler for mig i Fredericia og sørgede for at de kom til Odense. Hun har valgt at det blå/orange/petroliumsfarvede garn, som ses på det andet billede.

strømpestrik Strømpestrik

Tanker om magic-loop metoden:
Jeg er fan! Jeg tror at mine klassiske strømpepinde kun vil blive luftet en sjælden gang i mellem fremover, hvis overhovedet. Hvorfor? Fordi magic-loop er super nemt, lige så snart man har lært  hvordan man vender arbejdet ved at trække i wiren. Det er smart fordi man ved brug af metoden kan strikke begge strømper, ærmer eller bukser på én og samme tid. Det er smart at de strikkede strømper, ærmer eller ben bliver identiske (samme antal masker, samme antal omgange etc.) Der er ikke noget med at det ene ærme er kortere end det andet, eller hvad man nu ellers måtte slås med.

Vil du lære metoden? 
Hvis du vil kaste dig ud i magic-loop, så vil jeg anbefale dig at købe det lille hæfte der hedder “To på én pind – fra tå til top” af Lene Randorff. Jeg har lært metoden ved hjælp af hæftet og videoguiden. Det var faktisk slet ikke så svært som jeg havde frygtet, så man kan undre sig over hvorfor strømperne skulle ligge halvfærdige så længe. Men det kommer de ikke til næste gang!