Kategoriarkiv: 4. Tanker

Måske det er tid til en forandring?

Bloggen bliver i den grad forsømt for tiden. Det er kke fordi jeg ikke har tid, for det har jeg! Jeg har faktisk også et nyt mønster, som jeg tænker jeg vil dele med jer snart. Men min lyst til at blogge er ikke ret stor for tiden. Dette hænger til dels sammen med at jeg ikke længere sidder foran min computer hele dagen, som jeg ofte gjorde, mens jeg studerede. Bloggen var mit afbræk fra studieskriverne, men eftesom jeg ikke længere er “bundet” til computeren på samme måde, så får jeg heller ikke skrevet ret meget.

En anden grund er, at jeg ved, at jeg har en del udenlandske venner og familiemedlemmer, der egentlig gerne vil følge med i mine syslerier, men som ikke forstår dansk. Det er også derfor min Instagramprofil i høj grad er på engelsk, hvis nogen skulle have undret sig over det.

 Hvor om alt er, så er jeg begyndt at overveje tre ting, hvad Creativus-universet angår: 
Første mulighed er at jeg forsætter som hidtil.

Andenmulighed er at jeg begynder at blogge på engelsk: For så kan mine udenlandske venner og familiemedlemmer også læse med.

Tredje mulighed er, at jeg starter en (video)podcast, på engelsk. For jeg tror på mange måder at det vil falde mig mere naturligt at tale til et kamera og vise jer de ting jeg laver. Fremfor kun at skrive om det. Jeg føler også at det vil fortælle mere om mig, fordi I på den måde ville kunne se hvem jeg er, de rammer jeg befinder mig i, de ting jeg laver osv. Sidst men ikke mindst, så vil det give mig mulighed for at gå i detaljer på en anden måde, eftersom i rent faktisk kan se de ting jeg rent faktisk taler om.

Hvis jeg vælger at gøre sidstnævnte, så vil jeg fremover linke til de enkelte podcasts og lægge mine referencer ind her. Ydermere vil jeg forsat smide mine egne opskrifter herind, for jeg kommer nok til at udvikle flere strikkeopskrifter, og dem vil jeg gerne dele med de af jer, der måtte have interesse i dem. Jeg skal heller ikke afvise at der måske sniger sig et blogindlæg ind, fra tid til anden.

Mens jeg tænker, så vil jeg opfordre jer til at følge mig på instagram, hvor jeg er aktiv.
I kan også finde mig og mine opskrifter på Ravelry.

Disse klude har jeg strikke til min veninde, som ønskede sig klude i div. jordfarver. Jeg har døbt dem Ananasklude, eftersom ananasmønsteret indgår i dem. Jeg smider snart opskriften på kludene ind på bloggen, så i selv kan lave nogle klude magen til 😉

Disse klude har jeg strikket til nogen som jeg har kær. Jeg har endnu ikke foræret dem væk og kan derfor ikke afsløre hvilket hjem de kommer til at pryde. Eftersom det er forår har jeg bevidst strikket dem i forårsfarver. Mønsteret er mit yndlingsmønster, når det kommer til klude. I kan finde opskriften på dem her.

IMG_5716

Lige nu arbejder jeg på to, snart tre, forskellige projekter: En trøje til min veninde og Hermione’s Everyday Socks, som i ser på billedet. En af dagene så begynder jeg også på Dubai-tørklædet af Susie Haumann.

Som I kan se, så er der godt gang i pindene!
Og mens jeg går i tænkeboks, om hvorvidt jeg vil fortsætte bloggen som hidtil eller begynde en videopodcast, så kan følge mig på Instagram, hvis I gerne vil følge med i mine strikkerier.

Jeg vil bytte mig til et hus eller det der er vildere!

Lyder overskriften underlig? Så følger forklaringen her:
Min bedste veninde fra gymnasietiden og jeg har indgået et væddemål, i stedet for at give hinanden julegaver. Vi har valgt at kalde den gevinst vi hver især får “Liv(e)sgave”. For ved et tilfældigt sammentræf hedder jeg Liv og hun Live, deraf navnet Liv(e)sgave.

Vi blev inspireret af historien om en mand, der i løbet af bare ét år fik byttet sig fra en rød papirsclips til et hus! Du kan læse historien her, hvis du vil se hvilke byttehandler han lavede undervejs. Vi er ikke så optimistiske at vi kan få byttet os til et hus i løbet af ét år, (hvis overhovedet nogensinde), men vi syntes ikke desto mindre at det lød som en sjov idé. Så vi blev enige om at vi skulle starte en lille livslang konkurrence, hvor vi løbende bytter os til en ny ( og vildere) genstand end den forrige. For at konkurrencen skal være fair, i hvert fald til en start, starter vi ud med den samme. genstand. Nemlig en fancy, kitsch øreclips. Så må vi se hvad tiden bringer. Det skal lige siges at vi har aftalt at ALLE kneb gælder!  😉

Øreclips - bytte, bytte købmand

Hvis du er interesseret i at bytte noget for en ørering, så sig til. Ellers hold øje med hjemmesiden, det kan være der dukker en anden god byttehandel op engang 😉

Konkurrencen starter i dag – og så må vi se hvad tiden bringer!

Status på nytårsfortsæt: 

Jeg har endnu ikke fået mig et job, men jeg har overholdt mit kreative nytårsfortsæt, som lød at jeg skulle strikke minimum en pind om dagen. Jeg har i skrivende stund gang i tre projekter: En bluse til min veninde, et par strømper til mig selv og en stak karklude, som skal foræres væk i fødselsdagsgave til en jeg har kær.

WIP WIP

Den bedste nytårsgave EVER!

Den bedste gave min kæreste og jeg har givet hinanden i år er Cardin, der nu hedder Darwin. Der er flere årsager til at vi valgte navnet Darwin. For det første ligger navnet Darwin tæt op af Cardin og for det andet, så har ordet Darwin en skøn betydning. Darwin er nemlig ikke kun navnet på naturalisten Charles Darwin, det er også navnet på en australsk by som min kæreste holder meget af og så betyder det “kære ven”. Eftersom vi satsede på at vores nye hund ville være en kær ven, så var navnet oplagt og vi er ikke blevet skuffede!

Vi fik Darwin hjem til Danmark for fem dage siden, efter at han har boet på internat i 2½ år. Vi hentede ham selv i Kastrup Lufthavn. Status på nuværende tidspunkt er at alt er gået udover forventning. Han er renlig, sød og omgængelig. Han er stadig noget nervøs og når det er mørkt, så har han det med at knurre af Sigge. Men det bunder i usikkerhed og vi satser stærkt på at knurreriet vil stoppe lige så snart Darwin for alvor er faldet til. Det er i hvert fald vores håb. For når det ikke er mørkt, så putter han gerne sammen med Sigge. 🙂

Darwin Darwin og Sigge

Jeg kan allerede nu afsløre at næste blogindlæg vil handle om billige alternativer til dyrt strikkeudstyr. Men Darwin stjæler en del af min tid disse dage, så I må vente et par dage endnu. 🙂

Nytårsfortsæt og håb for det nye år

Så lakker 2016 mod enden. Det har været et begivenhedsrigt år, der har budt på såvel op- som nedture. Det har været året som jeg startede i Australien, året hvor jeg blev færdiguddannet cand.mag i tysk, året hvor jeg har fået en række nye gode venner og bekendtskaber, året hvor jeg har accepteret situationen med min mor. Eller i det mindste accepteret den som den er nu. På et tidspunk må og skal der ske noget på denne front, men det er ikke noget jeg kan eller vil fremskynde. Lige nu er situationen stabil og det har på mange måder givet mig ro i sjælen.

Det har til gengæld ikke været året hvor jeg landede mit første job, men det bliver 2017 forhåbentligt. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er frustreret over situationen. Især fordi jeg rigtig gerne vil arbejde; Jeg er villig til at pendle en time hver vej, villig til at købe en bil ,for at lette transporten, frisk på at arbejde med undervisning, research, projektarbejde, formidling, vejledning, eksport, support, salg – whatever. Jeg stiller ikke de store krav, eftersom jeg ikke helt ved hvad jeg kan forvente. Jeg vil som sagt gerne arbejde og er næsten frisk på hvad som helst, men min manglende erfaring spænder ben for mig. Dette prøver jeg at rette op på. Jeg har da været til et par samtaler, men det har endnu ikke været mig, der har været den heldige der landede jobbet. MEN det bliver det forhåbentligt i 2017! Det bliver forhåbentligt året hvor en virksomhed tør at satse på mig som deres nye medarbejder, en medarbejder der på mange måder kan formes og præges til lige præcis dét de søger.

(Skulle der tilfældigvis sidde en læser derude, der ønsker at se mit CV, for at se om jeg kunne være en ny potentiel medarbejder, så send mig en mail på livmarei @ gmail.com (fjern mellemrummene)) 😉

Til gengæld har 2016 været året hvor jeg har kastet mig ud i at designe og strikke mine egne ting. Hvis du er nysgerrig kan du finde tre af de nedskrevne opskrifter her. Dette er ren og skær interesse; eftersom jeg udelukkende strikker og hækler til til eget brug og/eller som gaver til dem jeg har kær. Jeg deler dog gerne opskrifterne med jer derude, der ønsker at genskabe tingene selv. 🙂

Planen er at den kreative rejse fortsætter i 2017. Jeg har en masse planer for kommende projekter og kommende blogindlæg, hvor jeg vil begynde og dele tips og tricks indenfor strik. Jeg har også indgået et “samarbejde” med min barndomsveninde, der er rigtig skrap til det med strik og hækling. I løbet af årets mange veninde-dates har vi snakket om nogle af mine kreative ideer, som jeg aldrig har haft tid eller mod på at omsætte til virkelighed. Fx. snakkede jeg om at jeg gerne ville lave en hue med ananasmønsteret, hvor ananaserne skulle møde hinanden i toppen, men at jeg ikke havde tid. Tre timer senere kunne hun vise en hue frem, der levede op til min beskrivelse. Hun forærede mig huen i fødselsdagsgave:

img_4486img_4489

Vi har endnu ikke fået skrevet opskriften ned, men det er planen at vi gør det, så I andre også kan få glæde af opskriften. Hun har også allerede indvilliget i at dele nogle af hendes ting her på bloggen. Så på et tidspunkt vil jeg præsentere jer for min barndomsveninde og hendes garn-nørklerier.

Mine kreative nytårsfortsæt:

Mit nytårsfortsæt er at jeg skal strikke lidt hver dag, minimum én pind (jeg noterer det i kalenderen, så må vi se om jeg kan overholde det). Derudover skal jeg have strikket en trøje til min veninde – et kæmpe hængeparti. Jeg “forærede” hende trøjen sidste år: Dvs. jeg fandt trøjen og lovede at jeg ville strikke den til hende. Jeg har bare aldrig fået det gjort, men NU skal det altså være! Jeg skal bare lige have afsluttet de strømper som jeg er i gang med på nuværende tidspunkt. (Faktisk så mangler jeg kun 7 pinde på strømperne, så de vil nok poppe op på min instagram indenfor en time eller to, hvis du ønsker at se det færdige resultat) 😉

img_4793

På det personlige plan:

På det personlige plan krydser jeg som sagt fingre for at jeg får et job. Derudover så er min kæreste og jeg kommet frem til at vi har plads og kærlighed nok til en snude mere i vores liv. Vi har derfor besluttet os for at adoptere en gadehund fra Spanien. Hvis alt går vel og vi bliver godkendt som adoptanter, hvilket vi forhåbentligt gør næste uge, så ser vi frem til at hilse podengoen Cardin velkommen i vores hjem. Vi håber virkelig på at det hele lykkedes og glæder os til at give ham det hjem og den kærlighed, som han aldrig har oplevet i sit toårige liv. <3

Processed with MOLDIV

Som i kan høre er der en masse planer og håb for det nye år. Jeg vil knokle for at mine ønsker og håb går i opfyldelse – og jeg håber det samme vil ske for jer læsere derude.

Godt nytår <3 

Kunst med børn i Verden – et projekt der er værd at støtte!

“Julen er hjerternes fest”
Den sætning hører man igen og igen. Og for mange er det sikkert også tilfældet. Jeg kender i hvert fald en del folk, der er ekstra gavmilde her i juletiden, også overfor folk de ikke kender. Hvilket er skønt. Selv har jeg også gjort det til en vane at jeg støtter et ekstra projekt eller organisation her i juletiden, udover dem jeg støtter i forvejen.

Dette indlæg vil for en gangs skyld ikke omhandle strik og nørkleri, men om kunst og velgørenhed. I år har jeg nemlig valgt at støtte  et kunstprojekt, som jeg har fulgt længe. Et projekt som jeg gerne vil dele med jer læsere, i håb om at i måske bliver inspireret og/eller får lyst til ligeledes at støtte projektet.  Det er nemlig et helt fantastisk projekt, hvis I spørger mig!

Kunstnerne Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk står bag projektet Kunst med børn i Verden.  Sammen rejser de rundt i verden og laver kunstprojekter med økonomisk og socialt udsatte børn (gadebørn).

De gør det fordi denne kunst og kreativitet bidrager til, at børnene oplever større livsglæde, idet at de udvikler deres kunstneriske evner og derigennem får selvtillid. Håbet er at de gennem kunsten møder en livsglæde, som puster til deres drømme og håb for fremtiden, idet at de gennem kunsten skaber noget, der udfordrer, påvirker og rører kunstneren og den der ser eller oplever kunsten. Kunst er en kreativ proces der former kunstneren (i dette tilfælde børnene) og verden omkring kunstneren.

De (Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk) arbejder for at give socialt og økonomisk udsatte børn og unge mulighed for at bruge kunst og kreativitet, som redskab til forbedring af deres egen situation og til udvikling af ligeværdige samfund.

Tidligere rejser har bragt dem til Nepal og Filippinerne, hvor de havde deres kufferter fyldt papir og tegneredskaber, med henblik på at skabe kunst med de udsatte børn i de pågældende områder. De var dernede sidste år, mens de forfærdelige jordskælv fandt sted. I kan læse mere om deres oplevelser dernede, ved at scrolle tilbage i de gamle opslag og billeder på facebooksiden. På nuværende tidspunkt planlægger de at besøge børnene på Filippinerne igen i 2017 og 2018. De glæder sig til igen at tage afsted og se børn, der aldrig har haft en blyant, en farve, eller et stykke papir til rådighed, udfolde sig kunstnerisk. (Mere om de kommende kunstrejser om senere i indlægget).

Først vil jeg fortælle lidt om hvordan projektet finansieres. Projekterne er langt hen af vejen finansieret af dem selv. F.eks. så går overskuddet af deres bog: VERA kvindeportrætter- værdier og drømmme, der for længst har tjent sig selv ind, til de udsatte børn og til finansiering af nye kunstrejser, i forbindelse med projektet Kunst med børn i Verden. Bogen vandt i år en fornem bogpris, gennem komiteen for Årets Bedste Bogudgivelser, i kategorien foto og kunst og for bedste design og grafiske layout, og er senerehen også blevet nomineret til at være Verdens smukkeste bog.

(Ønsker du at købe bogen, så kan du gøre det ved at kontakte kunsterparret, du finder kontaktoplysningerne her).

Ønsker du at købe bogen, så kan du gøre det ved at kontakte kunsterparret, du finder kontaktoplysningerne her. Bogen er inspirerende og tankevækkende på én og samme tid.

Derudover er der enkelte private fonde der støtter projektet, mens lokale restauranter, caféer og andre ildsjæle rejser penge til projektet. Sideløbende er der personer, som dig og mig, der giver personlige bidrag til projektet.

Tilbage til den kommende tur:
Den næste tur gør til Filippinernes hovestad, Manila. Projektet retter sig mod børnene, der bor på og omkring den store losseplads Tanza. Der samles helt konkret penge ind til den nye kunst kunstskole, som kunstnerparret ønsker at oprette, og til børnenes skolegang.

Jeg har som sagt valgt at støtte dette projekt. Og eftersom det er et projekt, der ligger mig nært på hjertet, så har jeg valgt at dele det med jer. Hvis det er et projekt du ønsker at støtte, så synes jeg bestemt du skal gøre det – jeg er sikker på at du vil være med til at gøre en masse børn glade og give dem nogle oplevelser for livet!

Du kan donere penge til projektet via MobilePay på følgende nr:  

30 27 31 32 med teksten Manila

Nummeret tilhører Per Buk.

Jeg har som sagt fulgt projektet længe og det ligger mig nært på hjertet, eftersom jeg kender Ann-Kerstina og Per personligt. Ann-Kerstina er nemlig mor til min bedste veninde, som jeg kender fra gymnasietiden. Hun har et hjerte af guld, er kunstnerisk kreativ ligesom, sin mor, og det største friluftsmenneske jeg overhovedet kender. Hvis i er nysgerrige på hvordan hun har bidraget til den gode julestemning herhjemme, ved at overraske mig på bedste vis, så jeg nu kan overraske en anden venindes datter med en gave, som hun virkelig har ønsket sig i år, så kan I læse historien her.

Her til sidst vil jeg blot ønske jer alle en glædelig jul.

Taknemmelighed og et lille sneak peek på Creativus Ananastæppe

Selvom jeg har nogle store bump på min vej, der skal overvindes, så har jeg meget at være taknemmelig for. Jeg har en god familie og er med tiden også begyndt at holde  af “min nye mor”, så længe vi bare mødes og taler sammen i små doser. Sidstnævnte lyder måske lidt underligt, men når der er tale om så stor en personlighedsændring, så er det altså ikke helt nemt. Jeg ser glimt af min gamle mor, men størstedelen af tiden, så er det altså min “nye mor” der dominerer vores tid sammen. Men jeg mærker at jeg efterhånden har accepteret situationen som den er nu. Jeg har sluttet fred med mig selv og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved godt at der på et eller andet tidspunkt må og skal ske noget, men det er ikke noget jeg kan fremskynde eller ændre på. Som min grand tante sagde, da jeg besøgte hende i Berlin: “Du må tage det når det kommer og indtil da må du få det bedste ud af situationen og livet”. Hun har ret.

Dette år har på alle leder og kanter været en stærk kontrast til år 2014, hvor det hele ramlede for mig. Jeg har fået genoptaget gamle venskaber, mødt en række inspirerende mennesker og fået nogle nye venner. Venskaber som betyder umådeligt meget for mig og som jeg er taknemmelig for – noget som jeg også gerne ville vise dem hver især; I anledning af min fødselsdag havde inviteret min far og nogle af mine nærmeste venner til brunch. Jeg fik ikke et eneste afbud – alle kom! Og på trods af at jeg havde sagt at de ikke skulle tage gaver med, eftersom jeg blot ønskede at tilbringe en formiddag i godt selvskab, ankom alle med små personlige gaver. Min bedste veninde har lavet en liste med 26 ting, som vi skal nå sammen i livet; Dette omfatter alt fra at rejse til Nordkap, lave mad over et bål og prøve en ekstremsport sammen. Min barndomsveninde og hendes datter kom med hjemmestrikkede og hæklede gaver + en plante. Som den store tedrikker jeg er kom min anden barndomsveninde og hendes kæreste med te fra Tehuset Andersen og et smukt blåt tørklæde, der matchede den hjemmestrikkede hue jeg fik af førnævnte veninde. Derudover fik jeg en del planter og blomster – hvilket jeg absolut elsker. Min veninde, som jeg mødte til et bryllup i Australien, gav mig en kødædende plante. Jeg ELSKER den – og det er jeg vist ikke ene om herhjemme, for min kæreste er også svært begejstret for den.
Fødselsdagsblomster og planter

Fødselsdagsbrunch /birthday brunch

Det var første gang i fem år at jeg fejrede min fødselsdag. Det er ikke noget vi går ret meget op i min familie, men eftersom jeg har haft et par år, hvor jeg har isoleret mig selv syntes jeg det var på tide at træde frem i lyset og gøre det klart at jeg er tilbage og at jeg er mit gamle jeg. Som sagt ramlede det hele for mig for to år siden. Jeg havde endnu ikke accepteret situationen med min mor og gik og holdte det hemmeligt for min omgangskreds. Dengang aflyste jeg faktisk min fødselsdagsbrunch på dagen, som jeg ellers havde set frem til. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle have gæster, opretholde facaden og være glad. Samtidig var jeg ekstremt stresset pga. mine studier, som kun fik min halve opmærksomhed.

Jeg ved ikke helt hvad dét er, der har givet mig energi og hjulpet mig tilbage. Selvfølgelig har det hjulpet mig ekstremt meget at jeg er gået til bekendelse og ikke længere hemmeligholder min familiesituation. Men der har været mere end dét; måske var det rejsen til Australien (december-januar 2015-2016), som gav mig et afbræk fra det hele. Måske var det at jeg fandt studieglæden, havde et godt praktikophold på Fyns Militærhistoriske Museum og efterfølgende nød at skrive mit speciale. Måske er det for min familie og mine venner. Eller måske var det en kombination af det hele.

I hvert fald er jeg ekstremt taknemmelig over mit liv den dag i dag. Og jeg er taknemmelig for min omgangskreds tålmodighed i de år hvor jeg isolerede mig selv. Jeg er taknemmelig for at er kommet gennem det værste og at jeg føler mig klar til nye udfordringer. Jeg glæder mig til at lande et job og samtidig drømmer jeg om sideløbende at kunne tage mit strik til nye højder. Noget som jeg vil fortælle om på et andet tidspunkt.

Resten af min søndag vil jeg bruge på mit lille kærlighedsprojekt. Et babytæppe til min tidligere roomie. Jeg har døbt tæppes Creativus Ananastæppe og glæder mig til at dele opskriften med jer (når jeg er færdig). Desuden har jeg slået mig sammen med en veninde og sammen har vi også lavet en opskrift på en hue med ananasmønsteret og vi snakker om også at lave et par matchende lune luffer. Men alt dette vil jeg tale mere om på et senere tidspunkt. I får dog et lille sneak peek af tæppet. Det synes jeg I fortjener og ellers vil jeg opfordre jer til at følge med på min Instagram profil, hvor jeg løbende smider billeder op af mit strikkeri. 🙂

Creativus Ananastæppe

God weekend 🙂

Monsterbukser i brug

Som garnnørkler så bliver man altid glad når man ser at ens strik eller hækling er kommet i brug. Glad for at andre er glade for det strikkede eller hæklede, som man selv har lagt meget tid og arbejde i. Tilbage i marts strikkede jeg et par monsterbukser til min guddatter. Jeg strikkede dem i en stor størrelse, så hun kunne vokse i dem. Nu kan hun endelig passe dem. Hendes mor sendte mig dette billede tidligere på dagen:

Monsterbukser

Jeg synes de er rigtig fine og sjove – det synes min guddatter og hendes mor heldigvis også. Som det ses på billedet så er de stadig en tand for store, men det gør ikke så meget. Det betyder kun at hun vil få glæde af dem hele vinteren og måske foråret med.

Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift af Stine Larsen, der står bag bloggen Saga i farver.  Jeg har strikket bukserne i peruvian highlandwool fra Filcolana. Ønsker man et billigere alternativ, så kan man vælge at strikke dem i karisma fra drops. Jeg har foretaget et par små ændringer hist og her. Jeg har valgt at lave striberne anderledes og så har jeg strikket rib i buksebenene fremfor for perlestrik. Opskriften går op til størrelse 4 år. Jeg har selv strikket størrelse 1 år og de virker noget store i størrelsen, men det gør ikke noget.

Jeg vil afslutte dette blogindlæg med en lille opfordring. Har du fået foræret noget strik, hæklet eller hjemmesyet som du er glad for, så vis giveren det. Send vedkommende et billede – vi bliver altid så glade for at folk sætter pris på det vi har lagt tid og kærlighed i.

God weekend. :

Slow Fashion Movement – En garderobe med omtanke

Kender i det? At man af og til falder over noget, som man ikke rigtig kan slippe igen? Sådan har jeg det med slow fashion / slow fashion movement. Det er i og for sig ikke noget nyt, men det fylder en del i mit liv og mine tanker for tiden.

Hvad er slow fashion og slow fashion movement? 

Det handler om at man går op i sine tekstilers oprindelse og ende. Det er ikke noget nyt fænomen, men inden for nørkleriernes verden er det et emne der fylder meget. Karen Templer startede en profil på Instagram kaldet Slow Fashion October, hvor hun satte fokus på dette emne. Folk fik hurtigt øjnene op for det og søger man på:  #slowfashionoctober#slowfashionmovement, og #slowfashion dukker der en masse opslag op, fra folk rundt omkring i verdenen, hvor de fortæller om deres holdning til emnet, deres personlige udviklingshistorier, tips og tricks. Er det et emne der interesserer dig? Så ville jeg opfordre dig til at snuse lidt til ovennævnte links. Der er massere af stof til eftertanke og inspiration at hente.

Egne tanker:

Som mange af jer nok allerede ved, var bæredygtighed og kreativitet var nøgleelementer i mit barndomshjem. Et emne der uden tvivl fylder mere hos mine forældre end da jeg barn og det på trods af at hjemmet langt hen afvejen var selvforsynende, hvad kød, frugt og grønt angik. Når der blev slagtet dyr, var der ikke noget der gik til spille: Der blev lavet hakket kød, rullepølse og smidt kød og suppeben en masse på frys. Skindene blev garvet og brugt som tæpper, som beklædning på møblerne etc. Der oftest slagtet for at undgå indavl blandt gederne, hønsene, gæssene, kaninerne og ænderne. Når det så er sagt, så har mine forældre vist aldrig anskaffet sig dyr, med henblik på kødproduktion (udover høns og ænder). De kom til os, det samme gjorde hestene. Dyrene var enten blevet kasseret af andre eller blev reddet fra dyremishandlere. Mine forældre gav dem et godt hjem og et godt liv – så længe det varede.

 iPhone 5s 2016-08-20 17:11:01 f/2.2 1/578sec ISO-32 4.15mm

Bæredygtighed gjaldt også tøj, møbler og interiør derhjemme. Mine forældre har i tidens løb bygget en del møbler og interiør af genbrugsmaterialer. Køkkenskabene i mit fars køkken lavede min mor fx. af en gammel dør. Pudebetræk blev som regel syet af aflagt tøj og sådan findes der så mange eksempler.

Det meste af min families tøj består af genbrugstøj eller tøj som vi har syet om. Selv bruger jeg på nuværende tidspunkt i gennemsnit 1000 kr på tøj og sko om året. Langt det meste af mit tøj kommer fra genbrugsforretninger eller fra venner. Jeg er generelt mod at smide tøj ud, før det er helt slidt, da faktum er, at selv genbrugsforretninger ofte brænder inde med tøj og tekstiler som andre ikke vil have. Det siges at hver dansker gennemsnitligt kasserer 16 kg tøj om året(kilde). Derfor er initiativer som H&M Garment Collection kærkomne. Da det tøj og de boligtekstiler som folk afleverer der, bliver genanvendt, i stedet for at ende som affald. Herhjemme afleverer jeg det tøj, der stadig kan anvendes, til genbrugsforretninger, når de venner, der måtte have interesse, har kigget det igennem først. Det der er helt slidt afleverer jeg fx. i H&M. Noget klipper jeg op og bruger som klude – eller gemmer det med henblik på at det kan bruges til små patchwork-projekter og/eller lappeprojekter. Det ultimative mål ville selvfølgelig være hvis tekstilindustrien blev cirkulær, så alle slidte tekstiler blev genbrugt, fremfor at ende som affald.

(Bomulds)Stof til eftertanke og lidt om moral og etik: 

Da jeg startede med at strikke var jeg ret ukritisk hvad garn angik. Jeg har aldrig strikket i rene kunstmaterialer, da jeg ikke kan lide følelsen af det og har en tendens til at få stød. Men derimod har jeg strikket en masse i bomuld, diverse uld(blandinger) og strømpegarn. Med tiden er jeg dog blevet mig mere bevidst om hvad jeg putter i garnkurven. Jeg prøver fx at bevæge mig væk fra uøkologisk bomuld og bomuld generelt:

"Da bomuld er en sårbar afgrøde, som kræver meget vand, anvendes der i 
bomuldsproduktionen store mængder af kunstvanding og pesticider. Dette 
har negative konsekvenser for miljøet, da jorden både forurenes og 
udpines. Det store forbrug af pesticider og kunstvanding illustreres ved følgende tal: på verdensplan udgør bomuldsproduktionen ca. 2,5 % af det 
samlede landbrugsareal, men står til gengæld for 10 % af det samlede 
pesticidforbrug og 25 % af det samlede forbrug af insektgift. Derudover 
skal der for at dyrke 1 kg. bomuld anvendes omkring 8.000 liter vand." 
Kilde

Det er klart at der ikke bruges genmodificerede bomuldsfrø, pesticider eller insektgift  i økologisk bomuld, da dette er ulovligt. Vandforbruget er dog den samme og derfor stadig tårnhøjt. Jeg har det ret anstrengt med at der går ca. 8000 liter vand til at producere et kg. bomuld. Dvs. der går ca 1200 liter vand, altså et ton, til at producere en t-shirt, såfremt den vejer 150 gram. Og på trods af det, så er bomuld nok er den tekstil der er mest af i mit klædeskab.

Hvad er der så af alternativer? Jeg tror selv at hamp og hør vil komme til at spille en markant større rolle i tekstilindustrie, indenfor nogle år. Begge afgrøder vokser hurtigere, er mindre sårbare og behandlingen af dem, er langt mindre belastende for miljøet. Jeg har selv været på udkig efter hamp- og hørgarn til hjemmestrikkede klude og viskestykker, men har måtte sande at priserne er ude af proportioner. Jeg vil ikke bruge ca. 50 kr på hørgarn til én klud, når jeg kan købe økologisk bomuld for 20 kr. nøglet eller bomuld lavet af genbrugsmaterialer (aflagte jeans) for 12 kr. Men man kan jo håbe på at flere får øjnene op for disse materialer. At efterspørgslen vokser, at der kommer flere producenter og konkurrence på markedet, så priserne bliver mere overkommelige.

Når det kommer til animalsk garn (uld fra får, kvæg, lamaer etc) vil jeg bestræbe mig på fremover at købe det fra firmaer, der går op i at dyrene har det godt og ikke lider unødvendigt. Jeg vil desuden også gå mere op i hvordan garnet (dette gælder også bomuld) bliver produceret. Det skal gerne foregå under der ordentlige forhold, hvor arbejderne ikke bliver udnyttet i et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø til en minimal løn, der fastholder dem og deres familier i fattigdom og kummerlige forhold.

Jeg vil ikke sige at jeg er fanatisk, men jeg er bestemt blevet mere bevidst hvad disse ting angår. Jeg vil tænke over mine forbrugsvaner og prøve at på at undgå unødig spild af ressourcer.

 

Knæk Cancer: Nærvær fremfor hjerter på Facebook

Jeg har bevidst ikke postet et hjerte, fordi det er “forskning i brystkræftuge”. Jeg har heller ikke sendt beskeden videre til alle kvinder i min omgangskreds. For det første så er det ikke kun kvinder der kan få brystkræft, det kan mænd også. Når det er sagt så kender jeg et par syge, der disse dage modtager en masse hjerter i deres beskeder og egentlig bliver mere kede af det end glade. De kæmper en daglig kamp og sidder meget alene, de ville hellere undvære hjerterne på Facebook og sætte pris på at folk aflagde én et besøg eller på anden vis tilbød at hjælpe en. Tanken er sød, men når man kæmper med sygdom og samtidig er meget alene, så har man langt mere brug for at folk rent faktisk møder op. Om det så bare er for at sludre lidt eller give en hjælpende hånd med et eller andet spiller ikke nogen rolle.

Forstå mig ret: Jeg er ikke 100% mod de virtuelle hjerter. Hjerterne er okay, så længe man holder dem til sin egen væg. Jeg tror og synes man skal passe på med at trække syge eller pårørende ind i det, da hjerterne er en konstant reminder om at man selv, eller ens nærmeste, er syg. Det kan ofte være en misforstået omtanke. Dette vil jeg følge op med to eksempler:

Min kræftramte veninde var til tjek på sygehuset i onsdags. Mens hun sad og ventede på dagens dom lyste hendes telefon op, hver gang hun modtog en besked på facebook. Hver gang håbede hun at det var et familiemedlem der gav lyd fra sig. Hun sad der alene og var bange for dagens besked. I stedet for at høre fra et familiemedlem var set beskeder fra alverdens Facebook venner, som ellers aldrig eller sjældent giver lyd fra sig. Venner der sendte hende hjerter i forbindelse med “forskning i brystkræftuge”. Hun blev ked af det, fordi det var ikke det hun havde brug for. Det virkede overfladisk at modtage disse beskeder fra folk, som hun ellers kun sjældent hører fra. Hun havde brug for personlig kontakt, fremfor de virtuelle hjerter.  Beskederne understregede ensomheden yderligere i det moment.

Samtidig har jeg to veninder, der også modtager de berømte hjerter. Den ene har netop måtte sige farvel til sin mor, der tabte kampen mod kræften. Den anden ville gerne være hjerterne foruden, da de blot gør hende sørgmodige, da hun ved at hendes mor kæmper en kamp, der ikke kan vindes. Begge ønsker de at få det bedste ud af situationen. Den ene vil gerne bearbejde sorgen og komme videre, uden at blive mindet om den konstant. Den anden gør sit bedste for ikke at virke sørgmodig, være trist, magtesløs og bange i sin mors selskab. Men det er svært, når hun disse dage bliver bombarderet med disse hjerter. Som sagt: Tanken er sød og begge ved at afsenderne sender dem i den bedste mening, men de ville helst begge være hjerterne foruden.

Selvfølgelig er kampagnerne vigtige. Det er vigtigt at folk bliver oplyst, om sygdommen og dens symptomer.  Kampagnerne skraber også en masse penge ind til kampen mod cancer – hvilket kun er godt. Men jeg vil gerne understrege at hjerterne, i min optik, er misforstået omtanke, når man sender det til folk der rent faktisk kæmper med sygdommen – hvad end man så selv er syg eller pårørende til en der er det. Ring hellere til personerne, stå klar med et kram, tilbyd at kigge forbi, hjælp med indkøb eller hvad de nu ellers måtte have brug for. Ofte er det nærværet der virkelig betyder noget og som kan hjælpe en videre i hverdagen. En afledning fra ensomheden og de pessimistiske tanker.

KNÆK CANCER – SAMMEN KAN VI MERE! 

Doven søndag; museumskultur og strik

Det er en doven søndag i dag.
I går var jeg til den officielle åbning af Fyns Militærhistoriske Museum i Odense. Mit tidligere praktiksted. Det nye museum er blevet rigtig fint. Der er legerum til børnene, en læsesal, ny flot museumsindretning mm. Jeg kan varmt anbefale at man besøger det. Jeg tror der er mange der undrer sig over min tilknytning til stedet, eftersom jeg er opvokset i en pacifistisk familie og selv på ingen måde er tosset med krig og militær. Tilknytningen kommer af at jeg har specialiseret mig i tanker og følelser omkring krig – ud fra forskellige perspektiverne: Soldaterne selv, krigsofre, pårørende, alminde civile, der ikke er direkte berørt af krig mm. For at udvide mine perspektiver endte jeg med at være i praktik ved Fyns Militærhistoriske Museum. De ansatte blev som en slags familie med mig og selvom jeg ikke er tosset med krig og militær, så blev der taget umådelig godt i mod mig. Jeg holder stadig kontakt med museet og bestyrelsen bag og dette kommer næppe til at ændre sig i den nærmeste fremtid.

Åbning af Fyns Militærhistoriske Museum

I dag dovner jeg den bare – og med god samvittighed. Jeg nyder at jeg ikke skal noget i dag, for i morgen har jeg igen rigeligt at se til. Men i dag står den på strik og hygge – TV, varm te, kage og god mad. Jeg er i gang med et nyt Maren Tørklæde.  Denne gang bliver det til mig selv. Om en uge eller to regner jeg med at kunne vise jer det færdige resultat frem.

Indtil da, så skal i være hjerteligt velkommen til at følge mig på instagram, hvor jeg jævnligt smider billeder op af det jeg lige går og sysler med.

God søndag! 🙂

Jeg lever stadigvæk

Jep. Jeg lever stadigvæk. Jeg har bare travlt og det går desværre udover bloggen. Faktisk går det ikke kun udover bloggen, det går også udover mit strik og andre former for nørkleri. Hvorfor?

For det første har jeg travlt med mit sommerjob. Bevares det drejer sig i gennemsnit kun om tre-fire timer om dagen, så det er på ingen måde voldsomt. Til gengæld er jeg bombet hver aften pga. alle de mange indtryk, som jeg får i løbet af dagen. Jeg er, sammen med fire andre, tutor for 60 studerende fra hele verdenen. De studerende, der alle er i alderen 20-35, tilbringer en del af deres sommer i Danmark, hvor de deltager i en dansk sommerskole. Programmet står på intensiv dansk undervisning: Dansk sprog, kultur og historie.

Som tutor er vi ansvarlige for afviklingen af lektiecaféer, lege (med sprog og sport som fokus) og  forskellige ekskursioner i Odense by og omegn. Den har budt på utallige besøg på museer, zoologisk have, slotte, parker, byvandringer, å-fart mm. Odense vælter kegler. Min fornemmelse er at de unge generelt er ret vilde med byen og de mange muligheder. Her kan man shoppe, tage ud og spise, spille volley på havnen, klatre i trækroner, hoppe en tur i havnebassinet, besøge Brandts eller gøre noget helt andet!

Eventyrhaven i Odense

Billede: Anna Pominova To tutorer og en hund, der holder en kort pause i Eventyrhaven, mens de studerende udforsker de grønne omgivelser, H.C. Andersen statuen, urtehaven mm.

De studerende har meget forskellige baggrunde: Nogle studerer sprog, andre arkæologi, medicin, ingeniør, læser en phD  eller noget helt, helt andet. Det de har tilfælles er at de alle har en tilknytning til Danmark eller det danske sprog. Nogle har venner og familie i Danmark, andre ønsker at tage en del af deres studie i Danmark eller allerede har gjort det. Andre håber på at kunne arbejde med dansk i udlandet, måske som tolk eller som turistguide, mens andre igen håber på at få arbejde i Danmark.

Som sagt. Jeg lever. Jeg har bare travlt.
Men jeg har et strikkeprojekt undervejs – og flere projekter, som jeg gerne vil kaste mig ud i. Mere om det i næste indlæg. 🙂

grønt strik