Kategoriarkiv: 4. Tanker

En efterlysning, weekendsnak og hæklede fremskridt.

Sidste weekend hyggede jeg mig hos min far i det sydfynske. Jeg troede egentlig jeg skulle til noget arbejdsweekend andetsteds i nærheden af hvor han bor, men det er først denne weekend. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg valgte at blive hernede og få noget kvalitetstid med min far og søde folk fra det lokale område. Den stod  på hygge, mad, fodbold, te-ture, vin og godt selskab.

Resultatet af min te-tur

Resultatet af min te-tur. Hvert år samler jeg blomster og urter, som jeg tørrer og laver til te. Jeg synes teen er smuk!

Der ventede mig desuden en gave, da jeg ankom til min far. Et maleri fra en af hans gode veninder fra de unge dage. Jeg absolut elsker det!

Gave fra Anne Grethe

 Jeg er desuden faldet over en af min fars gamle tegneserier, som jeg rigtig gerne vil have hænderne i. Men det er ikke lykkedes mig at finde den nogen steder! Og jeg har derfor bestemt mig for at spørge jer læsere til råds. Jeg giver en middag og en kasse øl til den der kan skaffe mig et eksemplar af tegneserien “Kan vi leve uden A-Kraft?” fra 1979 – gerne 1.oplæg. 2. oplæg udkom i 1980 og den er selvfølgelig også kærkommen. Min far (Claus Nybroe) lavede tegneserien i bryllupsgave til Anne-Grete. (Hende som har givet mig billedet i forrige opslag). Der blev udgivet 1000 eksemplarer og han udgav og trykte den selv. Dette er et bibliotekseksemplar, 2. Oplæg. Det eksemplar som vi havde er desværre gået tabt, da mit barndomshjem brændte.

En tegneserie som min far har lavet.

Kan du skaffe mig tegneserien? Hvis ja, så giver jeg en middag og en kasse øl!

Det skrider desuden frem med mit hækleprojekt. Jeg tror dog ikke at jeg når at gøre tæppet 100% færdig, men i så fald, så kan hende der modtager gaven altid hygge sig med at gøre det færdigt. 😉
work in progress
Work in progress

Nu går turen atter til Sydfyn. Det bliver dog blot for en dag, denne gang. Min barndomsveninde og hendes datter kommer til middag hjemme hos min far. Jeg er sikker på at det bliver hyggeligt. Jeg springer arbejdsweekenden over denne weekend. Min hund har raget en virus til sig og har simpelthen været så syg de sidste 2-3 dage. Min kæreste er ikke hjemme i morgen – så derfor tager jeg hjem og passer på kræet.

Blomster

God weekend!

Stolt af The Skavengers – Skatastrophic udkommer snart

I dag har The Skavengers, som er et odenseansk skaband, offentliggjort deres anden single “The Stalker” og jeg synes bestemt de fortjener en god portion opmærksomhed og ikke mindst anerkendelse. De har knoklet løs de sidste par år og nu er resultatet her snart: Skatastrophic, deres første fuldlængde plade.

Kan du lide hvad du hører? Så kan du følge dem på deres facebookside eller deres Instagram (hvor de endnu ikke er så aktive, men det kommer nok).

Hvis du sidder og spørger dig selv om hvorfor er stolt af The Skavengers og glad på deres vegne, så følger her en kort forklaring: Jeg har fulgt bandet gennem mange år. Nogle af medlemmerne startede med at være en del af min omgangskreds og sidenhen, så fandt jeg sammen med Nicklas, der er med i bandet. Og ja, jeg må tilstå at jeg er en stolt kæreste. Giv musikken et lyt, de vil blive så glade!

The Skavengers

Tilføjelse:
KarriereKanonen anbefaler The Skavengers på deres hjemmeside og i radioen. Det er SÅ stort!

Dimissionsgave

Her til aften ankom jeg  til det sydfynske, efter at have hjulpet min barndomsveninde med at flytte sine ting fra Esbjerg til Fyn, efter hun og kæresten er gået fra hinanden. Vi nåede ikke alt, men vi fik da det meste. Det sidste er relativt ligetil at få flyttet. Det har været god, men lang dag. En dag med en masse bilkørsel og en masse snak. Snak om vore barndom og minderne herom.

Efter flytteriet kørte hun mig hjem til min far. De næste par dage står på noget arbejdsweekend på Fællestivalpladsen. Fællestival er en lille non-profit festival. Et af mine tidligere hjertebørn. Det er det egentlig stadig, men jeg ikke længere så involveret i det, som jeg tidligere har været. Før var jeg med til at planlægge hele molevitten. Med til alle arbejdsweekender mm. I dag er jeg med når jeg har tid og overskud til det. Det sidste halvandet år har jeg nemlig haft vanvittigt travlt med studiet (som nu er afsluttet) og med at nå frem til en accept omkring min mor og hendes tilstand. Noget der bestemt ikke har været nemt. Det har taget mig tre år at nå frem til der hvor jeg er i dag. At jeg accepterer tilstanden som den er – mest af alt fordi jeg ikke kan gøre andet. Så længe min mor er glad, så kan jeg slappe af. Jeg håber bare at hun forbliver glad og at hun ikke pludselig synker ned i kulkælderen, hvis/når hun indser at hendes parallel verden ikke rigtig eksisterer – udover i hendes alternative virkelighed og drømme.

Men…. tilbage til min far. Til min store glæde, så er min mor her. Det er første gang jeg ser hende i dette år (set bort fra 2 min på Odense Banegård, hvor vi udvekslede ting på peronnen, mens hun skulle skifte tog). Jeg elsker hende, men det er ikke nogen hemmelighed at jeg synes hun er anstrengende at være sammen med i længere tid af gangen. Mest af alt fordi vi snakker forbi hinanden (pga de to forskellige verdener). Når det så er sagt, så har vi egentlig haft en rigtig hyggelig aften. Vi havde kun et lille sammenstød, men det var et vi hurtigt overvandt. Hun havde en dimmisionsgave til mig. Hun og mine bedsteforældre har givet mig denne fantastiske skål. En af de bedste gaver længe. Den er købt i Kunst og kram kælderen i Faaborg og jeg synes den er fantastisk smuk. Det er hermed min nye strikkeskål – og jeg glæder mig virkelig til at tage den i brug!

Håndlavet træskål med indgraveringer af fisk og hjorte

Håndlavet træskål med indgraveringer af fisk og hjorte – mit barndomshjem i baggrunden.

Og til noget andet fedt….  min fars høns er nu så tamme at man kan sidde og ae dem. Jeg elsker det og jeg må tilstå at jeg elsker dette sted. Her er så grønt og fredfyldt. På trods af at jeg bor et grønt sted i byen og at der er stille – altså stille ift. at jeg bor i et relativt tæt befolket område, så længes jeg efter et sted som dette. Jeg elsker at sidde på min fars terrasse og høre gøgen kukke, mens hestene græsser i “forhaven”.

Nysse - opkaldt efter ordet nysgerrig. Er blevet så tam at man nu kan ae hende.

Nysse – opkaldt efter ordet nysgerrig. Er blevet så tam at man nu kan ae hende.

Morgenhygge, specialeddiker og fødselsdagsgavestrik

Min kæreste og jeg er her på det sidste begyndt at spise morgenmad sammen. Jeg har aldrig været god til at spise morgenmad, men det har ændret sig med tiden. Hvorfor det ved jeg ikke, men nu er jeg ofte sulten når jeg står op, hvilket gør at vi oftere og oftere spiser vi sammen om morgenen. I stedet for at sidde ved sofaen og spise, mens vi ser noget morgen-TV (hvilket vi godt kan være slemme til), er vi begyndt at sætte os ved spisebordet i stedet. Eftersom vi ikke altid er så snaksalige om morgenen, så hygger vi med varm te, vores respektive morgenmad og en god bog eller avis. Det er SÅ hyggeligt og jeg tror bestemt det bliver en fast vane med tiden!

IMG_2030

Gårsdagens morgenbord.

Jeg har tidligere skrevet at jeg ville begynde at lave et par specialeddiker, med noget af kombuchaeddiken. Som sagt, så gjort. Sidste uge faldt jeg over disse små patentflasker i Søstrene Grene, til 12 kr stykket. Jeg købte tre flasker, men jeg skal helt sikkert have fat i flere. Jeg synes de er søde at se på og så lukker de tæt til, hvilket er et must. Jeg har lavet to specialeddiker, mens den sidste flaske blot indeholder neutral kombuchaeddike. Flasken til højre er en kryddereddike med basilikum og hvidløg. Den dufter og smager helt fantastisk. Den i midten er en chilieddike, med hjemmedyrkede thai chillier. Den dufter ikke bare godt, den er også blevet super stærk, hvilket bestemt ikke gør os noget. Forsøget er gået ud over alt forventning og det bliver bestemt ikke de sidste eddikevarianter herfra.

Specialeddiker med kombuchaeddike. Fra venstre: Hvidløg/basilikums eddike, chilieddike og neutral kombuchaeddike.

Vi blevet inviteret til en familie fødselsdag her i weekenden. Vi samles alle til noget god mad, et sted i byen. Det er min kærestes onkel og hans kone, der fejrer deres fødselsdag. Eftersom jeg endnu aldrig har været hjemme hos dem, så ved jeg ikke helt hvad deres stil er. Hvad de kan lide eller ikke lide. Jeg har valgt at satse sikkert. De får en bunke strikkede karklude (det kan alle jo bruge) og en CD af os. CD’en må jeg af gode grunde endnu ikke fortælle om, så derfor må I  endnu vente lidt, med at få at vide hvad det er. En ting er i hvert fald helt sikkert: Det er en meget personlig gave, der er blevet lagt en masse tid og kærlighed i begge gaver.

Karkludestrik

Et par kapitler afsluttes, mens et nyt begyndes

Jeg er kan nu kalde mig cand.mag. i tysk (tysk sprog, kultur, historie/samfundsforhold og litteratur). Jeg er færdiguddannet og afsluttede endda uddannelsen med en god karakter. Jeg tror ikke rigtig det er gået op for mig endnu. Jeg er glad, lettet og ikke mindst overrasket. Positivt overrasket. De sidste dage op til jeg fik min karakter var jeg nervøs. Rigtig nervøs. Jeg vidste at de første 40 sider var rigtig gode, men at de sidste 40 sider ikke var så gode. I hvert fald ikke lige så gode, som jeg gerne ville have dem. Jeg nåede nemlig ikke at efterbehandle dem ordentligt. De første 40 sider har jeg fået kigget igennem mange gange, hvilket jeg ikke nåede med de sidste 40. Jeg skrev de enkelte afsnit og måtte sande at jeg ikke kunne nå at omrokere og omskrive dem, hvis jeg også skulle have læst korrektur. Så jeg endte med “bare” at få læst korrektur på dem, så jeg vidste at det sproglige i det mindste var i orden. Og det gik alligevel godt! Jeg er glad, lettet og ikke mindst stolt over det gode resultat.

Afslutningen på mit studie er samtidig afslutningen på et kapitel. Et nyt kapitel åbner sig. Jeg står nu og skal finde et job: Mit første rigtige job, som faglært vel og mærke. Det er noget helt nyt for mig og jeg må inderømme at det er skræmmende, men det er også spændende. Jeg glæder mig til at få at arbejde og jeg glæder mig til at have fri, når jeg har fri.

Misforstå mig ikke. Jeg har været glad for at studere. Rigtig glad. Men det har også været 5½ år med evig dårlig samvittighed over alle de ting jeg burde læse, gøre og skrive. Ting som jeg simpelthen ikke havde tid til. Jeg var en god studerende, men jeg var ikke en af super-studenterne der kunne når det hele. Jeg har derfor altid været nødt til at prioritere de ting jeg gerne ville fordybe mig i og samtidig været nødt til at vælge andet fra. Nu har jeg tiden. Nu kan jeg læse og skrive lige hvad jeg vil. Og den ren og skær på baggrund af det jeg interesserer mig for. Jeg elskede mit specialeemne (Afspejlingen af traumer og posttraumatisk stress i den moderne tyske litteratur). Et emne jeg helt sikkert fortsat vil interessere mig for og læse mere om. Det bliver dog nok på hobbybasis, da jeg håber på at kunne få et job inden for dansk erhverv eller industri. Gerne et job, hvor jeg kan få lov til at bruge mine tysk-kompetencer.

Fremtiden er åben. Jeg ved ikke hvor jeg ender og jeg er åben over for det meste. Jeg ved ikke hvad jeg kan forvente og samtidig så ved jeg ikke hvad jeg forventer. Jeg er den ambitiøse type, der gerne vil arbejde sig opad. Jeg håber der er en virksomhed der ser et potentiale i at ansætte en nyuddannet, som kan formes. Formes til det de ønsker. Jeg håber der er nogen der vil give mig en chance.  Lige meget hvad, så bliver det bliver spændende at se hvor jeg  ender.

Bårebuket til Julle

I dag var der et andet kapitel der sluttede for mig og familien. Min svigerfarmor er gået bort og hun blev bisat i dag. Min svigermor var inkarneret Odense-pige. 94 år tilbragte hun i byen og dét syntes jeg at vores bårebuket skulle afspejle. Jeg laver altid selv mine blomsterdekorationer og jeg har derfor været på blomster og grene jagt langs Odense Å og besøgt nogle af de steder hun holdt meget af i Odense. Så buketten, som i ser ovenover, er en buket med personlighed. Den er lavet med kærlighed på vegne af min kæreste, min far og jeg. Må hun hvile i fred.

Had kærlighedhesforhold og grønne goder

Jeg skal til en begravelse senere på ugen. Eftersom min svigerfarmor nåede at tilbringe næsten 100 år i Odense og omegn, så har jeg bestemt mig for at lave en buket med blomster (og grene) fra nærområdet. Områder som hun på en eller anden måde har haft en tilknytning til. Derfor tog jeg hunden med på blomsterjagt her til morgen. Det blev til lidt grønne grene, efeu og tre slags påskeliljer.

Grønne goder

Jeg har fået lavet det grønne pænt og sørget for at det holder sig fugtigt, så det spæde blade ikke visner eller tørrer ud. Skulle det alligevel ske, så har jeg heldigvis tid nok til at lave det igen på ny. Påskeliljerne har jeg fået sat i vaser, så de kan nå at springe ud til på lørdag. Bårebuketten er altså ikke færdig endnu, men det bliver den!

Apropos vaser, så tror jeg vi alle kender til det med at man har nogle ting i sit hjem, som man både hader og elsker.   En af de af de ting jeg både hader og elsker er en vase, som jeg har fået foræret af min mormor. Det drejer sig om fajance vasen (den mønstrede). Vasen er fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, i dag Royal Copenhagen. Den er en del af Baca serien, som blev designet af Nils Thorsson.

Had-kærligheds vasen

Efter at den har ligget og samlet støv de sidste mange årtier, så har jeg nu fundet den frem fra gemmerne og besluttet mig for at give den en chance. Hvem ved? Måske kommer jeg til at elske den med tiden – altså mere end jeg gør nu. 🙂

Har i også ting i som i både hader og elsker?

Tidens syslerier og kampen mod plastik

Dette indlæg omhandler, som titlen antyder, ikke kun om de syslerier som jeg har gang i for tiden. Det handler også om et globalt problem: Plastikforurening. Til min store glæde er det et emne, der bliver skænket mere og mere opmærksomhed, men der er stadig mange der ikke kender til de store plastikøer i verdenshavene, at man kan spore mikroplastik i de øl vi køber i supermarkedet, at der indgår plastik i meget kosmetik, tandpasta etc. Jeg har derfor skrevet lidt om mine bekymringer hvad dette emne og hvordan vi herhjemme prøver at begrænse vores plastikforbrug. (Gider du ikke læse om mine syslerier, så hop direkte ned til plastikproblematikken). 🙂

Tidens syslerier
Monsterbukserne til min guddatter er ved at tage form. Jeg mangler nu blot at strikke benene og give dem et ansigt. Såfremt alt går vel, så bliver jeg færdig med dem inden for den næste uges tid. Mit speciale har dog førsteprioritet denne uge. Min deadline er d. 1 marts og jeg sidder nu finpudser det, får læst korrektur på det osv.

Jeg har før haft gode erfaringer med at dele nogle af mine målsætninger, hvad strik angår, her på bloggen. Så jeg gør det igen: Jeg bliver nødt til snart at kaste mig ud i magic-loop metoden, så jeg fremover kan strikke to bukseben, ærmer eller strømper på én gang. Dette gør at at  bliver færdige  med det pågældende projekt samtidigt. Hvilket vil være et stort plus i min bog. Derfor har jeg nu undskyldningen for at strikke et par sokker, når jeg er færdig med bukserne, da jeg også kan bruge metoden på ærmerne til den bluse, som jeg gerne vil strikke til min “søster”. 🙂

Det er denne model, som min veninde har ønsket sig.

Da bestilte garn hjem fra Garnudsalg sidste uge, bestilte jeg i samme omgang til garnet, som skal bruges til trøjen. De tre øverste nøgler skal bruges til trøjen. Det er en blanding af bomuld og uld. De fire nederste nøgler er en blanding af hør og uld. Tanken er at de skal bruges til noget mønsterstrik. Et andet mål jeg har sat mig for. Da jeg kunne få nøglet til 19 kr stk, slog jeg til. Nu har jeg garnet liggende til når der er en gang er tid er til noget ego-strik. 🙂

Garn fra Garnudsalg

Kampen mod plastik:
Jeg har som regel altid gang i et simpelt projekt, ved siden af de projekter hvor jeg nøje skal følge en opskrift.  Et projekt som jeg ikke skal koncentrere mig om og som jeg derfor kan have med mig, når jeg er på farten. Efter at have strikket mine to Maren-Tørklæder, er jeg gået i gang med at strikke et nyt læs karklude af bomuld. Hvorfor? For det første, så holder de bedre end dem man køber i forretningen. Jeg kender folk der har haft glæde af deres hjemmestrikkede eller hæklede klude i mere end ti år! For det andet, så suger de bedre og er samtidig en fryd for øjet og sidst, men ikke mindst, så er det et plus for miljøet. Hvorfor?

Plastik og mikroplastik er et globalt problem for miljøet og ikke mindst vores sundhed. Mikroplastikken kan spores i vores mad og i de fødevarer, som man køber i forretningerne. Forskningsresultater fra sidste år viste at man kan finde mikroplastik i øl fra Carlsberg og Tuborg. Så det er altså ikke kun et problem i vores hjem, men også i produktionen. Meget af det plastik der ender i naturen, ender i verdenshavene, hvor det samler sig i kæmpe “plastikøer”. Ren plastiksuppe, som er til stor skade for miljøet, mennesker og dyr.

Plastik i stillehavet

Det er klart at de store tiltag, som virkelig vil batte noget, skal komme fra industrien. Plastik er som sagt et globalt problem!

Jeg prøver selv at begrænse vores plastikforbrug herhjemme, ved bruge gulv- og karklude af bomuld, medbringe en taske/stofpose, når jeg køber ind og prøver så vidt muligt at gå efter produkter, der ikke er pakket ind i tonsvis af plastik. Jeg prøver desuden også at undgå at købe kosmetik, tandpasta og medikamenter, der indeholder unødigt plastik. Jeg synes ærlig talt at tanken om at vi indtager plastik, gennem disse produkter, er direkte ulækker!

Strik = Tegn undertrykkelse af kvinder?

Denne smøre kommer som kommentar på denne artikel:Må feminister strikke

Jeg har strikket siden jeg var 5 år gammel. I perioder mere end andre. Det var dog først for tre år siden at jeg blev grebet af det for alfvor og nu tror jeg næppe at jeg slipper det igen. Strik giver mig ro i sindet – faktisk har jeg den samme følelse når jeg strikker, som jeg har efter en løbetur. Jeg strikker altså ikke i politisk protest. Det at jeg strikker, gør heller ikke at jeg er undertrykt. Jeg føler mig bestemt ikke undertrykt. At mange strikkebøger er fyldt med stereotyper er noget helt andet. Stereotyper forekommer mere eller mindre i alle slags opskriftsbøger, guides, tutorials etc. om man så kigger på fiskeri, kogebøger etc. Der findes altså også mange strikkebøger, der ikke er fyldt med stereotyper.

Strik var før i tiden et mandefag: Det er det stadig i Peru. Der findes utallige billeder fra første og anden verdenskrig, hvor mænd strikker: Til sig selv, til deres kammerater og til familierne derhjemme. Faktisk, så finder man den dag i dag stadig mange krigsveteraner, der strikker (især i USA). I nogle amerikanske (åbne) fængsler, bliver fangerne endda undervist i at strikke. Desuden kender jeg personligt mænd der strikker og hækler. Jeg kender mænd der har udvist interesse for det og som gerne vil lære det. Mænd der i øvrigt ikke er homoseksuelle – bare for at gøre op med de lamme fordomme.

Der findes desuden en del mandlige strikkedesignere, blot for at nævne et par: Kaffe Fassett, Stephen West, Arne & Carlos, Jared Flood (en af mine favoritter) etc. Og jeg kan da her også bemærke at der er en del kendte indenfor filmverdenen, der strikker, deriblandt Ryan Gosling, Ashton Kutcher, David Arquette og så skulle George Lucas og Christopher Walken angiveligt også være skrappe strikkere.

Så nej… Strik er ikke kun for kvinder og det at der i disse år er en stigende interesse indenfor strik, er ikke ensbetydende med et tilbageskridt i ligestillingen for kvinder. Jeg tror derimod at det hænger sammen med at mange har et behov for at koble af fra en stresset hverdag. Noget strik muliggør, da det på mange måder er meditativ og sænker hjerterytmen (K og dermed giver en ro i sindet. De tilbageskridt i ligestillingen, som vi oplever nu, kan vi takke den nuværende regering for. Her tænker jeg på ændringen af loven om lige løn til mænd og kvinder og ikke mindst ophævelsen af loven om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende. Se dét er et tilbageskridt, der vil noget.

De omtalte lovændringer, der netop er blevet vedtaget kan ses her: L 88 og L 89

Resultatet

I går skrev jeg at jeg var blevet færdig med mit andet Maren-tørklæde .  Nu er det blevet vasket, blokket, tørret og har fået hæftet ender, så nu er tiden inde til at jeg kan vise jer det færdige resultat.  Jeg er blevet glad for resultatet. Jeg er især glad for at det falder lige så godt som det første og at det er nemt at forme, så det sidder godt. Tørklædet er allerede blevet afsat. En af mine veninder har forelsket sig i det, så nu vil jeg sørge for at det bliver sendt til hende. Jeg håber hun bliver ligeså glad for det, som jeg er.

Maren 2

Som i kan se, så er det en lysere version af Maren – Blue Heath, som kan se nederst i nederst i det forrige indlæg. Sidste gang fik jeg ikke taget billeder af bagsiden. Det fik jeg gjort denne gang. Bagsiden er lidt mere rustik end forsiden – noget som jeg personligt kun synes er charmerende. I kan closeup billederne se bagsiden i det øverste billede til venstre.

maren 2 closeuå

Jeg vil nu holde en pause fra tørklæde strikkeriet, men skulle du have lyst til at kaste dig ud i et Maren-Tørklæde, så kan du finde opskriften her. Jeg har et speciale, der skal skrives færdigt og så er jeg begyndt på et par monsterbukser til mit gudbarn. Jeg er spændt på at se hvordan de bliver. Modellen er i hvert sjov, sød og fræk på samme tid. 🙂

Tekstiler, vask, skyllemiddel – Af hvad for en fisk?

Efter at jeg for alvor er begyndt at strikke, så er jeg nærmest blevet ekspert i hvordan man bør vaske det ene, det andet og det tredje. Jeg har vasket mit eget tøj de sidste 14 år, men alligevel så har jeg lært meget mere om tøjvask og vaskemaskiner inden for de sidste to år, end hvad jeg hidtil vidste. Skørt ikke? 

Jeg vil derfor dele et par vasketips og tricks med dig. Hvem ved – måske kunne du også få glæde af dem. 🙂

Vaskeanvisning


Vask ALTID tøj, som det står på vaskeanvisningen. 
Står der at din lækre nye trøje i merinould skal vaskes i vaskemaskinen, på 30 grader, så vask den på 30 grader – I VASKEMASKINEN. Merino uld har nemlig en tendens til at at udvide sig: så man istedet for en trøje, pludselig står med en kjole, hvis temperaturen ikke har været i orden eller den ikke er blevet slynget godt nok. Dette gælder i øvrigt også vaskeanvisningen på garnnøglernes banderoler!

Håndvask vs. Vaskemaskinen:
Står der at din nye trøje eller dit garn skal vaskes i hånden? Så har de fleste vaskemaskiner i dag et uld- eller koldtvandsprogram. Har din maskine dét, så vask det i maskinen. Det er nemlig sådan at din vaskemaskine som regel er meget bedre til at regulere vandtemperaturen, end du er. Vådt uld må nemlig helst ikke få temperaturchok – og det er svært at undgå, når man vasker i hånden.

Filtning, din nye hobby?
Har du fået den ide at du vil filte et par hjemmestrikkede sokker, der er håbløs for store, så det bliver til filtede sutsko, enten til dig selv eller sønnike? Så vær opmærksom på at uldet ikke må være super-wash behandlet. For det vil bare være spil af din tid: Superwash behandlet uld filter nemlig ikke! 

Smid din sweater ud i sneen eller giv den en tur i fryseren! 
Vi vasker vores uld produkter alt, alt for ofte. Uld er langt hen af vejen selvrensende. Så i stedet for at smide din norske Mariustrøje i vaskemaskinen, så smid den ud i sneen natten over! Er dit tøj begyndt at lugte lidt? Så smid det ligeledes ud i sneen – den ikke-charmerende lugt vil med 95%  sikkerhed være forsvundet næste dag. 

 Sugeevne og skyllemiddel – ikke et godt match:
Karklude, håndklæder, viskestykker, stofbleer… listen er lang. Når du vasker tekstiler, der er beregnet til at skulle suge vand og andre væsker, så må du aldrig bruge skyllemiddel. Skyllemidlet begrænser nemlig tekstilets sugeevne. Bruger du det, fordi du er bange for hvordan dit rene vasketøj vil lugte uden skyllemiddel, så hæld et skvat eddike i beholderen til skyllemiddel. Eddike fjerner nemlig dårlig lugt, gør stoffet blødt OG afkalker din vaskemaskine – Bonus ikke sandt?
(Generelt kan man sagtens være konsekvent på dette punkt og altid bruge eddike i stedet for skyllemiddel – uanset stof-/tøjart.)

Blødgørelse af tekstiler, for at øge sugeevnen. Vask 10 gange eller iblødsætning?
Så sent som i går snakkede jeg med en veninde, der var i gang med at vaske nyindkøbte stofbleer, til sin datter. Hun brokkede sig over at de skulle vaskes 5-10 gange, før de kunne tages i brug, for at sikre at de suger ordentligt. Hmm…. Hvorfor ikke bare iblødsætning? Det er måske gået din næse forbi, men lige nu er der ret meget fokus på microplastik, der slipper ud i vores natur og som er fatalt for miljøet. Derfor er der en MASSE gæve mænd og kvinder, der er begyndt at strikke eller hækle karklude af bomuld og/eller hør. 100% naturligt materiale, ingen microplastik der ender i vores mad, kroppe  eller i vores miljø. (Beklager det lille sidespring – tilbage til emnet:). Man lægger kludene i blød, for at sikre sig at de kan suge ordentligt. Derfor kan man gøre det samme med de nyindkøbte stofbleer eller hvad det nu ellers måtte være, der skal vaskes x-antal gange for at det suger ordentligt. 

Farveafsmitning?
Er du i besiddelse af lys bluse, med multifarvede mønstre? Er du er bange for at farverne smitter af på det lyse? Så har jeg to råd: læg blusen i blød i en balje vand og tilsæt en ordentlig skvat eddike. Eddiken tager restfarven. Tror du ikke helt på det med eddike som vidundermiddel? Så har jeg ladet mig fortælle, at man i de fleste supermarkeder kan købe nogle klude, som man smider med i maskinen, når man vasker, som har præcis det samme formål.


Nu kan jeg altså ikke huske flere vaskeråd i denne omgang. Hvis du gerne vil vide noget om hvilke temperaturer du bør vaske på ift. at slå baktier ihjel og komme hustøvsmider til livs, så kan jeg anbefale dig at se denne korte film, som stylisten Nanna Petterson har lavet.

Skulle du have gode vaskeråd, tips og tricks, så smid dem i en kommentar, så andre også kan få glæde af dem. 🙂